tirsdag den 1. oktober 2019

Kæledyrs liv






Man kan grine ad tanken om sådan en katte-bog, men hvor ville det dog være interessant at læse vore kæledyrs beretninger om livet med mennesker. Desværre ville mange af deres fortællinger nok ikke være særlig fornøjelige, for mange henslæber deres liv i ensomhed i for små bure og med forkert kost. Meget trist, for liv er liv, og de har ikke selv valgt deres ...

Op i røg ....



Dette julemandsportræt består af en ballon, der er blevet fyldt op med røg og derpå punkteret, og det udtrykker meget godt min opfattelse af mange af vore gamle - og kæreste? - forestillinger om overnaturlige væsener af alskens art. Julemanden er nok en af de mest populære figurer, men hvad nu når det gælder sådan nogen som f.eks. Jomfru Maria? Ideen om en kvindelige guddom tiltaler mig, men det skyldes jo altså, at jeg er feminist. Dog må jeg sige, at netop et kvindebillede som det, Jomfru Maria står for forekommer mig enormt farligt, og da jeg ikke er katolik, betænker jeg mig ikke på at skrotte "jomfruen". Det samme gælder diverse helgener samt forskellige religionsstiftere, der påberåber sig en speciel indsigt: de er interessante af psykologiske, sociologiske og historiske årsager, men ikke som sandhedsvidner ...
Når disse individer er skrottet, er der ikke langt til andre - og i vores del af verden - højere rangerende guddomme. At livet er et mysterium, og at det er højst besynderligt, at vi futter rundt ude i et uendeligt verdensrum, skal jeg såmænd gerne indrømme, men derfra og til at forklare dette med myter, som gamle patriarker har onaneret sig frem til, er der unægtelig et spring. Den kristne religion (og dermed Biblen) indeholder mange smukke detaljer, men den er skabt ud af et patriarkalsk samfund og skal tjene som legitimering af dette, så farvel ....

søndag den 29. september 2019

Unødvendige sex-billeder



Jeg har lige været igennem en periode med venneanmodninger på Facebook fra unge kvinder med nordisk klingende navne. I begyndelsen tænkte jeg ikke så meget over det og accepterede såmænd også de fleste, nærmest pr. refleks, fordi de "var venner med nogle af mine venner". (Dette er ellers et ret dårligt argument, for disse andre venner kender dem næppe personligt).
Nå, men jeg fik altså disse tilføjelser til min venneliste, og knap var det sket, før jeg begyndte at modtage beskeder fra dem over Messenger, (som jeg ikke kan lide og derfor næsten aldrig bruger). Disse beskeder indeholdt links til andre sider, der til min forbløffelse handlede om nøgne damer og det, de nu kunne finde på at bruge deres nøgenhed til. Hvorfor pokker skulle jeg overdænges med den slags? Den eneste forklaring er vel, at disse nye "venner" troede, at jeg kunne lide nøgne damer, og det kan jeg altså ikke. Ergo: hele banden blev slettet fra min venneliste! - Kort efter gentog dette sig, men nu var jeg blevet mere snu og fik dem stoppet før en accept.
Det varede dog ikke længe, før jeg begyndte at få venneanmodninger fra personer, der lokkede med links til andre erotiske sider. Her var det noget med "at sitta på kuk", og da jeg forstår svensk, var jeg godt klar over, hvad det gik ud på, så disse nye "venner" røg også ud. Sagen er jo den, at hvis man har lyst til at se den slags, så skal man såmænd nok selv få det fundet. At få det påtvunget er og bliver er overgreb.
  

onsdag den 25. september 2019

Livsglæde



Sådan et billede af en hund i leg udtrykker alt det, vi forbinder med livsglæde. Ingen kan være i tvivl om, at dette er en meget livsglad hund, for den er i fuld bevægelse. Faktisk udtrykker billedet derfor den sandhed, at livsglæde = bevægelse. Man kan sagtens være superglad i siddende stilling, men det vil ikke være nær så nemt for andre at afkode ens sindstilstand, som hvis man hopper omkring. Glæde er ifølge de gældende afkodningsregler noget fysisk, og det er ret tankevækkende, når man tænker på hvilke andre glædesytringer, vi erkender. Her tænker jeg f.eks. på latter. Et godt grin udtrykker glæde, men en latter er ikke altid ægte, og man kan faktisk le gennem tårer.


mandag den 23. september 2019

Digte om digte




Jeg har ofte tænkt på, hvad digte egentlig er. Her tænker jeg ikke på versefødder og den slags, som vi jo ligesom har lagt bag os for mange ås siden, men deres værdi i samfundet. Nogle ser dem som en leg med ord, der viser nye betydninger af visse ord gennem uventede konstellationer. Det virker fint, og der er kommet meget udmærkede digte ud af det, men hvad med BUDSKABET? Skal digtet ikke være forbundet med det menneskelige liv, samfundet og historiske vilkår for virkelig at betyde noget?
Måske, men digtet i sig selv kan faktisk klare sig uden og alligevel stå stærkt.
Mit poetiske ideal ville nok være et sprogligt stærkt udsagn om noget, vi alle forstod umiddelbart. Noget, der ikke altid lykkes, men for nogle gør det: 

https://getpocket.com/explore/item/after-silence-amanda-palmer-reads-neil-gaiman-s-stunning-poem-celebrating-rachel-carson-s-legacy-of



søndag den 22. september 2019

Skilsmisse-fejring ...





Nå ja, hvorfor ikke også fejre en skilsmisse? Det kan jo være en glædens dag for mange af de involverede. For nogle kan det tilmed være en opvågningens dag, hvor de ser sig selv i et nyt lys: jeg er alene, jeg falder ikke død om, men klarer mig, for jeg er noget i mig selv og ikke bare som følge af min civiel status som fru X.





lørdag den 21. september 2019

Alderdom contra en illusion om ungdom ...






Er det godt - eller dårligt - hvis man stadig føler sig ung og sprælsk, når man rent faktisk er temmelig bedaget? Det må være noget individuelt, for nogle mener sikkert det ene og andre det modsatte. Selv farvede jeg håret, da jeg begyndte at finde grå hår, men pludselig fik jeg nok af det show og gik til en frisør, der fjernede den kunstige farve, og så blev jeg gråhåret for alvor. Det klæder mig faktisk, så måske det er en eller anden form for skjult forfængelighed, der nu står i fuld blomst? Tjaaahh, måske ....
Andre faktorer end det grånende hår spiller ind, så jeg kan ikke "spille ung", hvilket jeg såmænd heller ikke er fristet til, for det er virkelig noget, jeg har lagt bag mig for mange år siden. Alligevel blev jeg (til min store undren!!!) smigret, da en fremmed, der ikke kender hverken mig, mit liv eller nuværende situation, udbrød: "Gud, jeg troede da, du var meget yngre!!!"
Ak ja, hvem kender sit eget hjertes hemmelige kroge? Ikke jeg ....