Er det godt - eller dårligt - hvis man stadig føler sig ung og sprælsk, når man rent faktisk er temmelig bedaget? Det må være noget individuelt, for nogle mener sikkert det ene og andre det modsatte. Selv farvede jeg håret, da jeg begyndte at finde grå hår, men pludselig fik jeg nok af det show og gik til en frisør, der fjernede den kunstige farve, og så blev jeg gråhåret for alvor. Det klæder mig faktisk, så måske det er en eller anden form for skjult forfængelighed, der nu står i fuld blomst? Tjaaahh, måske ....
Andre faktorer end det grånende hår spiller ind, så jeg kan ikke "spille ung", hvilket jeg såmænd heller ikke er fristet til, for det er virkelig noget, jeg har lagt bag mig for mange år siden. Alligevel blev jeg (til min store undren!!!) smigret, da en fremmed, der ikke kender hverken mig, mit liv eller nuværende situation, udbrød: "Gud, jeg troede da, du var meget yngre!!!"
Ak ja, hvem kender sit eget hjertes hemmelige kroge? Ikke jeg ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar