Alle har vel deres egen ide om, hvad lykke er, men noget går igen: lykke er noget med liv i bevægelse. At sidde stille og meditere kan være særdeles vidunderligt, men i vores samfund rangerer det ikke højt som lykke-udfoldelse. Næh, lykke er snarere noget med lækre strande, masser af flotte, glade mennesker, der giver udtryk for livsglæde, rigdom og personlig succes. Hvis man ser på annoncer for "lykke-produkter", så er det altid det billede, der tegner sig. Smukke, unge mennesker "lever livet" med penge, drinks, sex og opmærksomhed. Den, der ikke kan - eller vil - hylde dette livsmønster, regnes for "sær" samt sandsynligvis misundelig. Dem, der dyrker den demonstrative lykke-rus, vil jeg kalde "lykke-junkies", for de kan ikke få nok, hverken af det, de forstår ved lykke og af demonstrationen af, at de besidder denne så tilbedte lykke ...
Sandheden er dog, at det lidt skæve individ, der ikke forsøger at udstille den eftertragtede type lykke meget vel kan have et rigt indre liv og være i gang med store planer, som "lykke-junkies" ikke forstår sig på, for det er jo "kedeligt", ikke? Her kommer jeg til at tænke på noget, som Einstein har sagt om livsvalg:
Dette giver jeg ham helt ret i. Jeg mener også, at han har ret i, at et liv som enegænger kan være meget tilfredsstillende. Det kan måske være meget rart med annoncernes skønne strande, flotte venner, etc., men ikke som livsmål.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar