Det uønskede køn

Da jeg hørte om denne episode, hvor en hund fandt en nyfødt baby i en skraldespand, så tænkte jeg straks: det er en pige, og det viste sig hurtigt, at jeg havde ret. Visse steder og i visse kulturer er piger uønskede eller i hvert fald ikke så velkomne som drenge, for de føles som en byrde for familien.
Jeg læste engang om en mand, der var vred over, at hans kone kun havde født døtre, for "at opfostre piger er som at gøde en anden mands have". Pigers fremtid i disse kulturer er jo nemlig lig med den slagne vej for hunkønnet = født, gift og mor, men uden anden samfundsværdi, for de får ingen uddannelse og kan ikke på egen hånd tjene penge til familien. At det er dem, der er den egentlige lim i samfundet samt slægten, overser - eller bortforklarer - man ...
Forøvrigt har vi for kort tid siden haft en grim sag her i landet, som jeg kunne forestille mig, hang sammen med disse forestillinger om kønnenes forskellige værdi: en indvandrerkvinde, der ikke taler dansk, og som ikke er dansk statsborger, blev gravid, men forsøgte at opnå en abort, vist nok i sit hjemland. På det tidspunkt var hun langt fremme i graviditeten, og hvad hun end gjorde, så mislykkedes det.
Da hun kom tilbage til Danmark, fødte hun, men barnet døde efter indlæggelse på hospitalet, da det var knap to måneder gammel. Det viser sig nu, at det blev myrdet af sine forældre, idet faderen bl.a. klemte så hårdt om brystkassen, at han brækkede et par af den lilles ribben. - Barnets køn? Det var "selvfølgelig" en pige ....

Endnu et tilfælde af en kasseret baby: https://www.express.co.uk/news/world/944043/Baby-newborn-ants-eaten-South-Africa-drain-miracle-rescue
 

Peber som ven?

Trist, at man faktisk kan være nødt til at overveje sådan et beskyttelses-våben. Desuden - og det er man ikke herre over - kan det også bruge af en overfaldsmand. Et møde med en sådan person kan udvikle sig til en duel på peber, hvor begge såres, men ikke dødeligt ...

Forfatter-tilbedelse

Før i tiden (dvs. for 30-40 år siden) var det en stor begivenhed, når visse af vore danske forfattere udgav en ny bog. "Alle" styrtede ud og købte den, så de kunne tale med ved div. sammenkomster af privat eller offentlig art. Bogen blev desuden inkorporeret i en gruppe, der vist nok hed - eller kunne kaldes - "bogskatten". Sådanne bøger forventedes at indgå i litteraturhistorien, og nogle ville tilmed blive en del af skolernes pensum. Nu forventer man, at en bog holder interessen i under ½ år, og tanken om udødelighed ligger vist de fleste nutidige forfattere fjernt. Nogle drømmer om en hurtig, men mere eller mindre flygtig berømmelse samt at kunne tjene en masse penge, f.eks. ved oversættelser og/eller filmatiseringer.
Desuden er der jo altså det, som ovenstående forfatter-joke lægger op til: opnår man at få en bog ud, så kan man ende med at blive berømt, at berømmelse lokker jo medlemmer af det andet køn til, for den smitter af på dem og gør dem mere attraktive på mange planer.

  

En "dejlig stådreng"

Her ser vi en stakkels, smaskforvirret mand, der dasker rundt i en rus af førlyst. Hverdagen er fuld af fristende damer, hvoraf flere lader til at leve af det, der gejler ham op: SEX. Som han går dér, fra fristelse til fristelse, bliver det mere og mere tydeligt, at han påvirkes af synet. Han får det, jeg engang hørte en sød bøsse beskrive som en "dejlig stådreng", der nødig skulle gå tabt, når nu den var dér i al sin pragt.
Nå, men manden i vittigheden møder ingen forståelse for sin situation, men bliver tværtimod halet afsted af to hærdebrede betjente, der tydeligvis ikke ser med milde øjne på hans sprængte gylp og fritgående lem. På den ene side er det direkte synd for den formastelige mand, der unægtelig forstyrrer ro og orden med sin tilstand og potentielle farlighed: det er sådan, en voldtægt eller et sexmord starter, og uregerlige lemmer er virkelig ikke ønskværdige i mange andre menneskers hverdagsliv, hvor en smaskliderlig mandsperson er et forstyrrende element.
Hvis den mandlige myte om, at mandens penis er en form for tryllestav, var sand, så ville det se anderledes ud, men det er den nu engang ikke. Alt afhænger af situationen, og den skrigende dame har grund til at reagere med afsky, selv om det da er synd for den opløftede mand ...

Slå en skæv ....

Som ikke-ryger og sjældent-drikker forstår jeg ikke trangen til at drikke sig plakatfuld eller "feste" ved at tage stoffer, så man bliver "skæv". Jeg har kendt gode og talentfulde folk, som jeg har holdt af, gå til i druk og stoffer, og jeg har ærgret mig over det spild af menneskelige evner og muligheder, de repræsenterer.
Da jeg selv i sin tid for sådan ca. 777 år siden forsøgte mig med en enkelt cigaret, fordi det var in blandt unge mennesker, så undrede jeg mig over, at nogen kunne finde det sjovt. Det er altså ikke noget, der har fristet mig, eller som jeg har givet afkald på under suk og jammer, tværtimod. Derfor bedømmer jeg kun fuldskaben og "skævheden" som tilskuer og ikke som (potentiel) bruger, hvilket giver mig et helt andet perspektiv på sagen.
Udtrykket "skæv" er vist meget betegnende for den tilstand, folk eftertragter, men ordet "fest" forekommer mig totalt misvisende, for hvilken "fest" er der ved at hænge slap og vrøvlende et eller andet (tilfældigt??) sted?

Denne unge dame "fester" angiveligt, men så vidt jeg kan se, sover hun sig fra alt det virkelig sjove. At folk kan begå forbrydelser for at skaffe sig de stoffer, der gør dem "skæve" er sørgeligt, for - som man siger - man kan "købe guld for dyrt".

Vegetar

Det er lige ved at være et solidt argument, for ham Adolph kan jeg sgu' ikke lide. Desværre er dette argument dog ikke 100% vandtæt for hverken det ene eller det andet ...
Selv tror jeg mest på en balanceret kost. Problemet for mig er faktisk, at jeg ikke rigtig kan lide kød, men at jeg - bl.a. for at dække mit daglige proteinbehov - spiser mange mælkeprodukter. De har så til gengæld den skavank, at de sjældent mætter nok og desuden langt fra er kaloriefri. - HM!!!!

Dagligt hysteri

Jeg gad nok vide, hvor mange daglige hysterianfald, der er for mange. Selv ser jeg det som et led i en sund "luk luft ud"-proces, der egentlig føles ganske godt, men som nogle mennesker finder afskyelig. Foreløbig har jeg ikke sat grænser for mig selv, men nu hvor jeg er begyndt at tale med mig selv, må jeg måske skrue ned for dampen. Eller skal jeg fortsætte med at være ligeglad?
Noget af det, der virkelig fik mig op at køre var alle de problemer, der har været med at få mit nye fjernsyn i gang. Kors, hvor har jeg bandet, hvæset og skabt mig over alle de problemer, der har været, fordi det bare ikke virkede. Forhåbentlig er min meget stille og urbane nabo lige så tunghør, som jeg selv er blevet, for ellers får jeg helt sikkert prædikatet "skrupskør HYSTADE" ...