Aldersforskel

Moder og søn eller cougar og bytte???? I dette tilfælde nok det første, for de ligner hinanden, men det KUNNE være en ældre dame med en ung elsker - og hvad så??? Vi ser jo ofte den anden kombination, hvor en ældre herre har en meget yngre kone, og det er accepteret, fordi kønsrollerne stadig er, som de er.

Til min egen undren blev jeg selv noget forbløffet ved at se en steg som Keanu Reeves med denne gråhårede dame, som han er faldet for. Hvad er den af, har jeg fordomme???? Det er nok mere en erkendelse af de stadig gældende samfundsforhold og kønsroller, der spøger, og det skal jeg vist til at tænke mere over ...

Det smager ad H... til, meeen ....

Ja, er det ikke besynderligt: dette ulækre og ikke særlig velsmagende "guf" kan have en dragende virkning på en ellers fornuftig person, der kender grundreglerne i vitamin-, protein- og kalorieindtagelsen. Jeg er f.eks. ret vild med lakridspiber og har ofte lukket kæften på min indre stemme, der har råbt vagt i gevær, når jeg har rakt hånden ud efter 5-6 styks i Irma. Til trods for at jeg ved, de ikke er gode for mig/min mave, så kaster jeg mig over dem som det første, når jeg kommer hjem med mine varer.
Altså en totalt ulogisk opførsel, der tilmed føles som et lille vellykket oprør. Det sidste tror jeg er vigtigt, for det er måske dér problemet ligger: man gør noget usundt, fordi man ved, at man burde lade være, men INGEN - heller ikke én selv - skal komme og sige "Fy!" Jeg tror virkelig, at visse typer dum adfærd føles som oprør og derfor støttes af ens indre dumrian ...

Et pust i sivet ...

Et glimrende billede på livet som sådan for os mennesker: mælkebøtten og dens transformationer ....

Umiddelbart synes man måske, at et menneskeliv er langt, men ærlig talt, er det nu også det? Et år galopperer afsted - hurtigere og hurtigere, jo aldre man bliver - og pludselig er der gået 60-70-80 år. Man er som regel ikke den, man var som ung, for oplevelser og tilstande forandrer os unægtelig, men man husker formentlig den barndom og ungdom, man har gennemlevet. Dvs. at man på en vis måde er flere personer, fordi man har gennemlevet flere aldersstadier. Sært ....
 

Det uønskede køn

Da jeg hørte om denne episode, hvor en hund fandt en nyfødt baby i en skraldespand, så tænkte jeg straks: det er en pige, og det viste sig hurtigt, at jeg havde ret. Visse steder og i visse kulturer er piger uønskede eller i hvert fald ikke så velkomne som drenge, for de føles som en byrde for familien.
Jeg læste engang om en mand, der var vred over, at hans kone kun havde født døtre, for "at opfostre piger er som at gøde en anden mands have". Pigers fremtid i disse kulturer er jo nemlig lig med den slagne vej for hunkønnet = født, gift og mor, men uden anden samfundsværdi, for de får ingen uddannelse og kan ikke på egen hånd tjene penge til familien. At det er dem, der er den egentlige lim i samfundet samt slægten, overser - eller bortforklarer - man ...
Forøvrigt har vi for kort tid siden haft en grim sag her i landet, som jeg kunne forestille mig, hang sammen med disse forestillinger om kønnenes forskellige værdi: en indvandrerkvinde, der ikke taler dansk, og som ikke er dansk statsborger, blev gravid, men forsøgte at opnå en abort, vist nok i sit hjemland. På det tidspunkt var hun langt fremme i graviditeten, og hvad hun end gjorde, så mislykkedes det.
Da hun kom tilbage til Danmark, fødte hun, men barnet døde efter indlæggelse på hospitalet, da det var knap to måneder gammel. Det viser sig nu, at det blev myrdet af sine forældre, idet faderen bl.a. klemte så hårdt om brystkassen, at han brækkede et par af den lilles ribben. - Barnets køn? Det var "selvfølgelig" en pige ....

Endnu et tilfælde af en kasseret baby: https://www.express.co.uk/news/world/944043/Baby-newborn-ants-eaten-South-Africa-drain-miracle-rescue
 

Peber som ven?

Trist, at man faktisk kan være nødt til at overveje sådan et beskyttelses-våben. Desuden - og det er man ikke herre over - kan det også bruge af en overfaldsmand. Et møde med en sådan person kan udvikle sig til en duel på peber, hvor begge såres, men ikke dødeligt ...

Forfatter-tilbedelse

Før i tiden (dvs. for 30-40 år siden) var det en stor begivenhed, når visse af vore danske forfattere udgav en ny bog. "Alle" styrtede ud og købte den, så de kunne tale med ved div. sammenkomster af privat eller offentlig art. Bogen blev desuden inkorporeret i en gruppe, der vist nok hed - eller kunne kaldes - "bogskatten". Sådanne bøger forventedes at indgå i litteraturhistorien, og nogle ville tilmed blive en del af skolernes pensum. Nu forventer man, at en bog holder interessen i under ½ år, og tanken om udødelighed ligger vist de fleste nutidige forfattere fjernt. Nogle drømmer om en hurtig, men mere eller mindre flygtig berømmelse samt at kunne tjene en masse penge, f.eks. ved oversættelser og/eller filmatiseringer.
Desuden er der jo altså det, som ovenstående forfatter-joke lægger op til: opnår man at få en bog ud, så kan man ende med at blive berømt, at berømmelse lokker jo medlemmer af det andet køn til, for den smitter af på dem og gør dem mere attraktive på mange planer.

  

En "dejlig stådreng"

Her ser vi en stakkels, smaskforvirret mand, der dasker rundt i en rus af førlyst. Hverdagen er fuld af fristende damer, hvoraf flere lader til at leve af det, der gejler ham op: SEX. Som han går dér, fra fristelse til fristelse, bliver det mere og mere tydeligt, at han påvirkes af synet. Han får det, jeg engang hørte en sød bøsse beskrive som en "dejlig stådreng", der nødig skulle gå tabt, når nu den var dér i al sin pragt.
Nå, men manden i vittigheden møder ingen forståelse for sin situation, men bliver tværtimod halet afsted af to hærdebrede betjente, der tydeligvis ikke ser med milde øjne på hans sprængte gylp og fritgående lem. På den ene side er det direkte synd for den formastelige mand, der unægtelig forstyrrer ro og orden med sin tilstand og potentielle farlighed: det er sådan, en voldtægt eller et sexmord starter, og uregerlige lemmer er virkelig ikke ønskværdige i mange andre menneskers hverdagsliv, hvor en smaskliderlig mandsperson er et forstyrrende element.
Hvis den mandlige myte om, at mandens penis er en form for tryllestav, var sand, så ville det se anderledes ud, men det er den nu engang ikke. Alt afhænger af situationen, og den skrigende dame har grund til at reagere med afsky, selv om det da er synd for den opløftede mand ...