Halal og pengene

Dette indlæg blev bragt i "Arbejderen" den 22. januar 2020 som "Halal og pengene": https://arbejderen.dk/idekamp/halal-og-pengene

I og med at halalafgiften fungerer som et bidrag til en religion, vi som danskere – og for manges vedkommende medlemmer af Folkekirken – ikke er forpligtet til at støtte, er der tale om et overgreb, påpeger Else Cederborg.

Mange europæiske lande kappes om fremstillingen af og eksporten af halalprodukter. Der er efterhånden tale om et stort marked, der umiddelbart må glæde både de enkelte handelsmænd og diverse instanser i de pågældende lande, hvor man oplever denne eksport som en virkelig salgssucces.
Der er dog én krølle på sagen, der afgjort bør tages op til en dybere vurdering, end der hidtil har været tale om. For at sælge varer til muslimske lande skal de erklæres for halal. Dette foregår på den måde, at der udstedes et certifikat, der forvandler forskellige dagligvarer fra Toblerone-chokolade og diverse kødprodukter til for eksempel kosmetik, sodavand, forskellige former for slik og morgenmadsprodukter til halal.
Disse halalcertifikater får producenterne og sælgerne udstedt og betaler for i Islamisk Kulturcenter eller en af de andre foreninger, der nu også må udstede dem. Eftersom mange af de Halalcertificerede varer eksisterede, inden de fik dette specielle stempel, så er der altså tale om en omdefinering af det samme ikke-muslimsk fremstillede produkt, angiveligt ved at der bedes en muslimsk bøn over det for at gøre det halal.
Indtægterne for halaleksporten er betragtelige, men det er salget af halalcertifikater også, og da modtagerne af sidstnævnte indtægter er såkaldt almennyttige foreninger, er de ifølge den danske skattelovgivning skattefri. Eftersom halalafgiften betales til ikke-skattepligtige muslimske foreninger på dansk jord, og der ikke er oplysnings- eller regnskabspligt, så er der reelt ingen, der ved, hvad der sker med disse certifikatindtægter.
Netop derfor er det bekymrende, at Islamisk Kulturcenter etcetera, der udsteder halalcertifikater, er en del af World Muslim League, som styres fra Saudi-Arabien. Denne organisation arbejder for at udbrede Saudi-Arabiens særlige konservative fortolkning af islam, wahabismen, hvilket burde få os til at spørge os selv om, hvorvidt indtægterne for salg af certifikater bruges på moskeer, koranskoler eller til udbredelse af radikal islam i ind- og udland.
I og med at halalafgiften fungerer som et bidrag til en religion, vi som danskere – og for manges vedkommende medlemmer af Folkekirken – ikke er forpligtet til at støtte, er der tale om et overgreb. I Grundloven, § 68, fastslås det, at “... ingen kan tilpligtes at betale til en anden gudedyrkelse end sin egen.”
Vi har en grundfæstet religionsfrihed her i landet og kan ikke tvinges til at dyrke hverken den ene eller anden guddom. Med indtægterne for halalcertifikatet støtter vi imidlertid indirekte islam, så man må spørge sig selv, hvordan det er gået til, at danske politikere har været blinde og døve over for denne side af halaleksporten.
Roskilde Universitet, Gruppe 07: En kritisk diskursanalyse om halalmærkning: https://rucforsk.ruc.dk/ws/portalfiles/portal/60947138/BP3___En_kritisk_diskursanalyse_om_halalmarkning.pdf

https://frivillighed.dk/guides/skat-og-foreninger

https://skat.dk/skat.aspx?oid=2234905

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161815

https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/halal-er-blevet-en-milliardindustri-som-ingen-taler-om

https://k.dk/s/IZ6s

Nogle jobs er altså lidt for "sjove"

Ikke bare under Den franske Revolution, men også andre steder, både før og efter denne, er henrettelser blevet betragtet som en folkeforlystelse. Folk valfartede til de spændende aflivninger, som var de sportsbegivenheder. Nogle af dem må dog have været meget ubehagelige at overvære, nemlig fordi bødlen klokkede i det, eller fordi henrettelsesmetoden var konstrueret, så den blev meget smertefuld og langtrukken. Nok skal forbryderen straffes, meeeen ....

Nogle henrettelser er så vanvittige, at de bliver uforglemmelige. Det gælder ikke mindst de sindssyge Sharia-mord, hvor - efter vore begreber - uskyldige kvinder bliver pint ihjel for andres forbrydelser imod dem. Hvordan man kan argumentere for noget så vanvittigt er mig ganske uforståeligt, selv om det unægtelig passer godt ind i et bestemt kvindesyn det pågældende sted.

Dette er ikke fra Den franske Revolution, men det får mig til at tænke på kødranden af strikkende kvinder, der talte masker og hoveder, der faldt. Morsomt? NEJ! Uhyggeligt? Ja, som et udtryk for menneskers mangel på medfølelse og empati. Det er imidlertid den slags uhyrlige situationer, der kræver humor for ikke at knockoute os.

I USA kan man stadig komme med til visse forbryderes henrettelse, hvis man hører til familiegruppen af forurettede. Der er da også visse personers død, der ikke ligefrem ville have fået mig til at græde, nemlig sådan nogle skiderikker som f.eks. Ted Bundy og John Wayne Gacy. At sidstnævnte blev stiktosset over at se sig selv fremstillet i pressen som et uhyre viser, hvor forskruet han var, og det samme gælder andre bæster af samme art.
At jeg synes, disse to og mange, mange andre har fortjent deres straf er dog ikke ensbetydende med, at jeg ville stille mig i første række af tilskuere. Ikke desto mindre føler jeg en vis hævntørst imod dem for det, de har gjort, om og om igen. Jeg kendte ikke ofrene og heller ikke disse bæster personligt, men har kun læst om dem, og det var faktisk tilstrækkeligt. - Deres ofre havde ikke fortjent det, der overgik dem, og intet kan undskylde det, de kom ud for.

Snehvide og de syv dværge

Snehvide er nok den eventyrprinsesse, der oftest ses som mistænkt i ikke-dydige sammenhænge. Det med den bevidstløse skønhed alene med hele syv mandlige dværge sætter åbenbart gang i spekulationerne. Her ser man den logiske konsekvens af deres mistænkelige samvær, for en meget gravid Snehvide er mødt op på hospitalet sammen med sine (formodede) syv elskere.
Den næste i rækken af dyds-mistænkte eventyrfigurer er Rødhætte - der dog ikke er prinsesse - for hvordan var det nu med hende og ulven? Sexede herrer forbindes jo ofte med ulve, og det gælder åbenbart også i eventyrets verden.

Jeg spekulerer på, hvornår disse eventyr fik dette erotiske tilsnit, for oprindelig var de - ligesom mange andre eventyr - barske gysere, der endte med blod og død på grusom vis. Er det os i vor tid, der har seksualiseret eventyrene, og hvornår startede det mon? Det spørgsmål har jeg aldrig set diskuteret nogen steder, og det er egentlig ret underligt.

Afpresning

Det er utroligt, at man stadig kan skamme piger og kvinder så meget ud, at de gør, hvad en dem ukendt mandsperson på internettet vil have dem til at gøre. "Hvis ikke du stikker skæftet af en hårbørste op et sted, hvor solen ikke skinner, så vil jeg lægge et nøgenbillede af dig på nettet" er en trussel, der får pigerne/kvinderne til at gøre lige præcis det, der giver skurken endnu flere billeder til udbredelse på nettet. Pigerne/kvinderne er godt naive, hvis de tror, at deres påtvungne medgørlighed sætter en stopper for processen med offentlig ydmygelse via nøgenbilleder. Sådan er det ikke, tværtimod!
Én ting er dog, at pigers nøgenbilleder stadig den dag i dag regnes for så skamfulde, at de kan bruges som afpresningsmiddel, noget andet er, at den, der i første omgang afleverer et billede af sig selv, bliver snydt for en erotisk leg, som hun troede var gensidig, og som hun har al mulig ret til at forvente. Det viser sig så, at denne leg ikke er spor gensidig, og at den tilmed regnes for skamfuld for hende, men ikke for ham. Det, hun ser som en del af et muligt fremtidigt kæresteri, bliver brugt imod hende på en meget usmagelig måde.
Fyren har måske bombarderet hende med penis-billeder, men hun kan ikke gøre gengæld ved at bruge dem imod ham, for det, der ydmyger hende, virker modsat mht ham. Hvis hun truer ham med at sætte billederne af hans intime dele på nettet, så er det ikke en brugbar trussel i en mandschauvenistisk og dobbeltmoralsk verden, snarere tværtimod, for det vil ikke gøre ham flov.
Jeg har i øvrigt selv haft en hel del oplevelser på Facebook, hvor unge, nordisk udseende kvinder har sendt mig venneanmodninger. Når jeg har tjekket deres sider, har jeg så opdaget links til sider med nøgenbilleder af kvinder og/eller porno. En af dem kom så langt med venneanmodnings-processen, at jeg rent faktisk accepterede hende, blot for at få sendt et link til porno-sider over Messenger. Hun ønskede bare et par billeder af mig til gengæld, men blev øjeblikkelig fjernet fra vennelisten, for naiv er jeg altså ikke ....


https://www.dr.dk/nyheder/indland/danske-piger-afpresset-paa-nettet-til-ydmyge-eller-mishandle-sig-selv?cid=newsletter_nb_nyhedsoverblik-middag_20200120121548

Misundelse

Ja, det er en godbid, den første kylling løber af med. En dejlig, fed og lækker orm, som hver af disse små fjerbolde ønsker at lægge beslag på, men nu er det altså den første, der fandt den, så ....
Jeg forstår dog godt de andres misundelse, for sådan ville jeg også føle, hvis en jeg kender vandt de 570 millioner i Eurolotto, som jeg selv drømmer om. Dog ville jeg næppe løbe efter vedkommende og forsøge at få millionerne fra ham/hende med brutale midler. Nej, der er ligesom en grænse for, HVAD man kan gøre i en misundelsessituation, og den starter ved begrebet "Fingrene væk" og slutter ved "Bedre held næste gang" ....

Lyde i nattens mulm og mørke ....

Dér, hvor jeg bor, er der meget lydt. Somme tider hører jeg lyde midt om natten, men jeg formår at abstrahere fra dem, fordi jeg ved, at der er aktiviteter i huset, der er med til at sikre min og de andre beboeres generelle sikkerhed: vi har et vagtværn, der patruljerer visse områder af bebyggelsen. Det er irriterende, at vi er nødt til at have disse vagter, men samtidig er det betryggende, at de er der, for der har været visse episoder med nogle urolige elementer i huset. Vist nok noget med trusler, og det er jo aldrig rart.
Ud over dette vagtværn har vi også fået opsat kameraer rundt omkring. Noget, der på den ene side føles som en overskridelse af privatlivets fred, men på den anden klart nok er med til at beskytte os mere fredsommelige beboere. Nu om stunder er det måske ligefrem nødvendigt med sådanne foranstaltninger, selv om det er en ubehagelig tanke, at de er der.
Der er dog visse ting, jeg ikke glemmer: når jeg hører lyde af fodtrin om natten, går jeg ud fra, at det er vagterne, der støjer, men sikker kan jeg jo ikke være, for det kan også være de slemme drenge, der vandrer omkring ....

Kvalt i narcissisme

Ryan Jenkins var en ganske flot fyr fra Canada. Hans familie var temmelig velhavende, og han var sikkert vant til at få, hvad han pegede på, hvilket så gjorde, at han slet ikke kunne klare et "nej". Da han deltog i et amerikansk realityshow, der gik ud på at blive valgt som ægtemand af en flot, blond golddigger, der angiveligt var ude efter en millionær, følte han sig tydeligvis sikker på at vinde, men det lykkedes ikke. Han var med i finalen, men kom ikke længere end som så.
Skuffet og såret fandt han sig en anden blondine med reality-stjernedrømme, Jasmine Fiore, som han giftede sig med efter meget kort tid, formentlig for at kunne blive i USA, så han kunne pleje sin nystartede karriere som reality-stjerne.

Deres forhold var vakkelvornt, men ikke umiddelbart katastrofalt. Dvs. sådan så det ud på overfladen, for i virkeligheden var det på kollisionskurs. Da Jasmine forsvandt og så senere blev fundet myrdet, var der fra første øjeblik kun én mistænkt, nemlig hendes mand, Ryan Jenkins. Han har formentlig forstået, at hans dage som "hot", ung kendis var ovre og har ikke kunnet tage det, for han hængte sig, da han ikke kunne undslippe længere.
Begge disse to unge mennesker var på tragisk vis blevet indfanget af drømmen om berømmelse og penge som stars. Det er lidt svært at bedømme, hvor berømte de egentlig var som det, man kalder C-stjerner, og det er desuden tydeligt, at Ryan ikke var helt ærlig vedr. sin økonomi. Hang han i neglene fra berømmelsens tinder, eller stod han på toppen, men blev væltet ned, fordi hans position var vanskelig at opretholde? Det er ikke til at afgøre, men han var afgjort mere trængt, end han - med sit ego - kunne klare.  

https://people.com/tv/vh1-cancels-reality-shows-featuring-ryan-jenkins/