søndag den 2. februar 2020

Selvmord gennem henrettelse for mord






Eftersom selvmord regnes for en stor synd, er der dem, der foretrækker at få andre til at tage livet af sig. Dette opnår de ved at begå mord, så de dømmes til døden.
Mord er selvfølgelig også en stor synd, men regnes åbenbart ikke for helt så slem som selvmordet. I hvert fald formodes det ikke at koste den dømte hans/hendes adgang til Himlen. Man fordømmes ikke, men kan gøre sig håb om tilgivelse og frelse. I hvert fald ifølge den måde religionen er blevet præket ....




https://sciencenordic.com/christianity-crime-death/danes-killed-to-get-killed/1462820

Syndigt skolemateriale?


Det viser sig, at forskellige elever med muslimsk baggrund er dybt forargede over noget af det undervisningsmateriale, man finder på VUC-institutioner i hovedstadsområdet. Det gælder f.eks. en novelle af Naja Marie Aidt, der anses for uanstændig, filmen "En kongelig Affære" og Den Danske Grundlov. Nogle af eleverne er angiveligt ligefrem udvandret fra undervisningen. Forskellige færere fortæller, at det skam er sket flere gang i årenes løb, når disse elever har været forarget over f.eks. et digt med seksuelle elementer, historie-tekster hvor Islam kritiseres eller en kortfilm med nøgenscener eller andet, der opleves som anstødeligt.
Desværre har nogle undervisere ladet sig tryne af disse elever, sådan at de har fjernet noget af det undervisningsmateriale, der ellers var i brug. Sådan skal det selvfølgelig ikke være, og slet ikke hvis vreden f.eks. gælder Grundloven, der gerne skulle tjene som rettesnor for vort samfund. Trist nok kan disse elevers reaktion også forskrække deres kammerater, der er underlagt den muslimske loyalitetsfølelse, hvor man er nødt til at hylde visse regler for ikke at blive udsat for en hetz. Dette system går der mange rygter om, for der virker tilsyneladende som den røde tråd i denne gruppes liv: man signalerer, at man hører til ....





For og imod alt det nymodens isenkram ....


Denne yndige, unge dame hed Krystal Jean Baker, og hun er kendt for to ting: 1) hun var grandniece til rødtoppen Norma Jean Baker, der blev berømt som blondinen Marilyn Monroe. Mange mener at kunne se en ydre lighed mellem de to Baker-generationer, men hvad man end kan sige om filmindustriens udnyttelse af MM, så tangerer den nu alligevel ikke det svineri, Krystal Jean blev udsat for, da hun kom for sent til bussen og derfor måtte gå hjem, for undervejs mødte hun et morderisk svin


2) hun blev myrdet af nedenstående ækle udskud, der lod sig styre af sin kløe. Han overfaldt, voldtog og myrdede den unge pige. Desværre blev han først fundet mange år efter mordet, nemlig ved hjælp af DNA, der var taget i forbindelse med en anden af hans forbrydelser. Uden det ville han ikke være blevet afsløret som Krystal Jeans morder.


Kevin Edison Smith
 
Jeg har ikke tal på alle de forbrydere, der er blevet fundet via DNA, overvågningskameraer og andre former for nymodens teknologi, men det er efterhånden mange. Samtidig med at jeg (i min hævngerrige tilstand) glæder mig over at se skurkene fanget, så bekymrer det mig, at alt dette nye legetøj fjerner den dejlige usynlighed og anonymitet fra pæne, lovlydige borgeres liv. Den dag, overvågningsudstyret også kan læse tanker og bånde dem, ligger måske ikke så langt væk endda, og tanken er skræmmende, for det tekniske fremskridt er allerede nu foruroligende ....

https://www.chron.com/news/houston-texas/article/DNA-linking-man-to-teen-s-96-death-gives-her-1718509.php


lørdag den 1. februar 2020

Legaliseret voldtægt


Tyrkiet er åbenbart endnu mere tilbagestående, end jeg troede. Hvis de gennemfører denne sindssyge lov, er det det samme som at sige, at forbryderen havde ret til at begå sin forbrydelse. At få sådan en stodder som ægtemand kan aldrig være en kompensation for det, kvinden har været ude for, men blot et yderligere overgreb.
Tanken bag er nok den, at voldtægtsforbryderne genopretter kvindernes "ære" ved at gifte sig med dem. En vanvitig logik, for æren befinder sig altså ikke i trussehøjde, men i enheden af sjæl og legeme. 
Det eneste, disse mørkeMÆND forstår er, hvis der kommer en lov om, at voldtægtsforbrydere og andre seksuelforbrydere skal kastreres.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tyrkiet-vil-legitimere-voldtaegt-af-piger-hvis-gerningsmanden-gifter-sig-med-offeret?fbclid=IwAR0LPhgNatRt3BfuxUSN7ZbK-MrWhFpW6HXQpAqaXlor13z4-GStk6k8Olw

Nuttet


En surikat, der ligger hyggeligt sammen med en kat? Ja, hvorfor ikke - og ih, hvor er de nuttede! Om de to dyr også selv finder hinanden nuttede - og om de overhovedet opererer med et begreb som nuttethed - ved vi jo ikke, men vi, menneskene, er betaget.
Nuttetheden giver os lyst til at tage os af sådanne dyr og forvandle dem til surrogat-babyer, hvilket dog ikke altid er til dyrenes fordel. Måske vi redder dem fra sult og kulde, og det må så være vores undskyldning for at forvandle deres tilværelse til noget ret unaturligt for deres art.
Når jeg ser på billedet, kommer jeg til at spekulere over de to dyrs indbyrdes relationer. Ved surikaten f.eks., at katten har skarpe kløer, og at den somme tider ikke gider at lege hovedpude for den? Og hvad med katten, forstår den surikatens specielle personlighed? Er de mon faldet for hinandens charme og er nu ægte venner? Hvad med sproget? Forstår surikaten kattens mjaven og ved den, hvad en piskende kattehale betyder?
Vi finder næppe nogensinde ud af, hvordan deres indbyrdes forhold VIRKELIG er, og det er egentlig temmelig ærgeligt ....

 

fredag den 31. januar 2020

Løgn på løgn


Efter at have påstået, at nogle partier + personer kommer med løgn på løgn, blev jeg spurgt, om jeg da aldrig selv løj. Jeg blev forarget, for det mente jeg sandelig ikke, at jeg gjorde. Efter at have tænkt nærmere over sagen, kom jeg dog frem til én ting: store, hårrejsende løgne som dem, Hitler og lignende personager har udspyet, kan jeg sige mig fri for, men deres "fætter", over- og/eller underdrivelser, er mig ikke helt fremmed. Fy føj, den slags er ikke pænt, men det sker, ofte uden at man er sig det bevidst i øjeblikket. - Faktisk ret sært, når nu jeg tænker nærmere over det ....


Svindlerier



Det er en ganske særlig oplevelse for borgere her i landet at se den ene svindelsag oprullet efter den anden, for dem, der svindler, er ikke de ofte anklagede, dvs. almindelige borgere. Nej, det er dem, der får deres løn for at administrere disses skattekroner. Ironien i dette er ikke til at komme udenom, og det er klart, at folk føler sig snydt, ja, faktisk på flere planer.

I efteråret 2018 kom afdelingsleder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, under mistanke for tyveri fra  satspuljemidlerne. På det tidspunkt var det lykkedes hende at overføre ca. 117.000.000 til egne konti, fordi ingen i Socialstyrelsen havde reageret på de advarselslamper, der blinkede den ene gang efter den anden. Det lader til, at hun som kollega let kunne smutte under radaren, og det betyder faktisk, at ikke bare hun, men dem, der burde have set, hvad der foregik, bør anklages sammen med hende. Hun snød, men de tog ikke deres ansvar alvorligt.
Inden denne sag har der været flere andre, men det lader til, at for hver sag, der afdækkes, dukker der en ny - eller gammel - op. Det er helt utroligt, at vi her i landet skal opleve disse svindlerier, for Danmark er jo ikke en banan-republik.
Der er f.eks. sket grimme ting i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, og nu er der også afsløret mandatsvig i Struer Kommune, hvor kommunaldirektøren åbenbart har brugt et kommunalt kreditkort 174 gange. De værste svindlerier foregår imidlertid i EU-systemet, og den antisvindelenhed, OLAF, har ikke levet op til forventningerne. Således har denne enhed kun kunnet indkassere omkring 15 % af det svindlede beløb.
Det værste for mig at se er sammenhængen mellem skattekroner, statsansatte vagthunde og svindel. Man føler sig til grin, når man selv betaler sin skat til det fælles bedste og så ser sine fattige penge blive misbrugt af de personer, der betales for at administrere dem. Jeg kan ikke lide at føle mig til grin, og det har jeg sikkert til fælles med alle andre danskere ...