At damer går med BH, ved vi jo, og ingen finder det vel underligt, selv om det engang var god tone at brænde disse feminine klædningsstykker som et politisk manifest. BH'er ikke bare sexede, men også nyttige, da de holder styr på formerne, så de ikke hopper og danser mere, end man selv ønsker. I "Egalias døtre" af Gerd Brantenberg regnes det for god tone at iklæde sig en PH (: penisholder), når man som dreng når en vis alder. At undlade at tage en sådan himstregims på regnes for vildt oprørsk og upassende. Som det ses af denne annonce, har der rent faktisk eksisteret et produkt, som de ovenfor nævnte PH'er, men jeg tvivler nu på, at de har været den store salgssucces, for de har i hvert fald ikke overlevet tidens tand - ikke engang som ide.
Dette er fra et karneval eller en fest i forbindelse med en historisk begivenhed, og som man ser, er herren til højre udstyret med en ret voldsom "skampose", der får den lille pige til at stirre forbløffet på ham. Ikke desto mindre var den slags engang fuldt acceptable og blev båret af de allerfornemste herrer, som f.eks. Henrik VIII.
https://historienet.dk/kultur/hvorfor-gik-maend-med-skamposer