Pædofile SKID!!!!

Nej, jeg ved ikke, hvad denne tilsmudsede fyr hedder, men det er tydeligt, at han ikke ligefrem mødte forståelse, da hans voldtægt af en lille dreng blev kendt. Faktisk skete der nogenlunde det samme med ham, som han gjorde ved barnet, og selv om jeg indrømmer, at det er forkert at udsætte nogen for, så er der altså en del af mig, der hoverer over denne SKID. Hvad Fanden tænkte han på, og hvad havde det barn gjort ham??????
Nogle siger, at børn "flirter", og det kan da godt være, at de sender signaler, som de ikke selv kender og forstår betydningen af. Ingen skal dog bilde mig ind, at en lille dreng selv lægger op til sådan en omgang.

Børnehaver har droppet børnebøgerne

Det er da muligt, at dette er idealet: børn, der fra en tidlig alder mestrer computeren og dens muligheder, men det er næppe dér, læsekundskaberne starter. Hidtil har børnehaverne spillet en rolle i den indlæringsproces, som barnet skal igennem, nemlig ved at have bøger, der passer til børnenes alder. Nu har mange desværre opgivet denne del af deres hidtidige pligter, for der er rapporter om, at de ikke har - eller vil indkøbe - børnebøger.

Eftersom barnets tidlige liv meget vel kan ende med at være uden læsestof, så får de det svært, når de skal videre i tilværelsen. Hvis en borger ikke kan læse, hjælper det jo ikke meget, at sende breve, emails, sms'er gennem de sædvanlige kanaler, for nok kommer det frem, men hvad med forståelsen?
Jeg tror, at børnehavernes ledere forventer, at børnenes forældre læser med dem, men gør de nu også det? Næh, det tvivler jeg meget på ....



https://www.fagbladetfoa.dk/Artikler/2020/02/18/Halvdelen-af-boernehaverne-har-droppet-boerneboeger?fbclid=IwAR1EA0tBK3mLncxxe1DeJu6Dnnw0E6iCrVcsgZLPTjDMpn2mzfP3895nv9s

Kvinden, der er en mand

RuPaul Andre Charles er en berømt og succesfuld amerikansk drag queen, skuespiller, model, sanger, sangskriver og TV-star. Han har fået flere priser for sit TV-show, "RuPaul's Drag Race". Han er født i 1960, men er stadig en "flot tøs".

Hans afslappede holdning til begrebet transgender og drags har gjort meget for folks forøgede accept af fænomenet. For ham er kønnet åbenbart noget flydende, for han har selv sagt, at man kan kalde ham "ham" eller "hende", som man selv synes. Han ligger ikke fast på et køn og optræder også ofte klædt som mand.

Han er også forfatter til tre bøger: Lettin' It All Hang Out (1995), Workin' It! RuPaul's Guide to Life, Liberty, and the Pursuit of Style (2010), og GuRu (2018).

Mærkeligt nok kan man sige, er han ikke på god fod med mange transgender-folk, idet han mener, at de tager kønnet alt for alvorligt. Selv kan han lide at bøje normerne, ikke at følge dem, hvilket de på en måde gør, når de ikke - som ham - spiller kvinder, men forvandler sig til kvinder. Noget, han ikke selv forsøger, selv om han illuderer godt som kvinde. Faktisk ser han sin "gender-bender"-aktivitet som noget politisk, da det er en udfordring til den status quo, han jo altså tager afstand fra.

Mht hans privatliv, så er det velkendt, at han er bøsse, og at han giftede sig i 1917 med australieren Georges LeBar, der er maler, men også driver en stor ranch i Wyoming.

Uindbudte tissemænd

Jeg kunne ikke have udtrykt det bedre selv, for ih, hvor er jeg enig! "Live and let live", som de siger på udenlandsk, men respekter, at jeg altså ikke gider at se uinviterede penisser eller vaginaer.
Eftersom jeg lige har modtaget en lille onani-video over Facebook, ved jeg, at damer også kan føle trang til at dele ud af deres oplevelser med eget + andres køn. Da jeg bare ikke gider at blive påduttet den slags, er det irriterende, og hvis ikke jeg  kan lide og respekterer andre sider af bemeldte onani-dame, så var hun røget ud af min venneliste.
Det er åbenbart blevet in eller mere accepteret at dele den slags, og nettet er fuldt af uopfordrede forsendelser af billeder af kønsorganer. En fyr ved navn Christian Mogensen, der er ungekonsulent på Center for Digital Pædagogik, har således den 20. februar i år udtalt til Politiken, at teenagere deler masser af erotiske billeder. Det lader til, at antallet af modtagne og afsendte billeder faktisk er forbløffende højt, og at ikke alle de afbildede har givet deres tilladelse til, at nogen bruger intime billeder af dem til videreforsendelse.
Alt er relativt, men bedømt ud fra mine egne internet-erfaringer betvivler jeg ikke hans oplysninger. Han siger også noget andet meget vigtigt om dem, der deler billeder af dem, de kender, men som ikke har givet dem lov til det slags: "»Drenge bliver delt i kådhed med en dumsmart og humoristisk agenda for øje. Når piger bliver delt, sker det som oftest for at angribe dem og trække dem ned ad den sociale rangstige«, siger Christian Mogensen, der kalder det ’social udskamning’: »Pigernes seksualitet er et angrebspunkt: Er de ikke seksuelle nok, er de nogle kællinger. Er de for seksuelle, er de ludere. Linjen, som pigerne skal navigere på, er meget, meget smal. Det er et kæmpe ligestillingsproblem, der kommer til udtryk i motiverne for den ulovlige deling af seksuelle billeder«."
Kort sagt: den gamle dobbeltmoral lever i bedste velgående blandt nutidens teenagere, og det er altså for dårligt ...



 

De - for mig - ukendte kendte

Normalt køber jeg sjældent ugeblade, for hvorfor skulle jeg det, når jeg er ligeglad med kongelige og andre kendisser? Der er dog ét ugeblad, som jeg får hver uge, fordi det har alle TV-programmer, og jeg kan altså rigtig godt lide nogle af de mere utraditionelle udsendelser, der f.eks. ikke omtales i SE og hør. (Dette blad regnes vel ellers for det bedste af sin art. Eller er det Billed-Bladet?)
Nå, det er lige meget, for jeg ser dem kun hos tandlægen - hvis jeg altså gider. At købe et af disse blade ville føles pinligt, så der er nok også lidt hverdagssnobberi inde i billedet. Dog må jeg sige, at det blad, jeg rent faktisk køber, nemlig HER og Nu, regnes for at tilhøre en endnu lavere kvalitet end SE og hør samt Billed-Bladet, og jeg har ingen kvababbelser over at investere i et stadig tyndere og tyndere EkstraBladet, hvis jeg får lyst til det.
Når jeg ser på den ovenstående montage over SE og hør, så kan jeg kun sige, at bedømt ud fra forsiden bydes der på en masse underlige og intetsigende nyt om nutidens "kendte", men når jeg scanner denne samling forsider, er der meget få personer, jeg rent faktisk kender. Jeg skimter et lille billede af Ghita Nørbye samt (vist nok) prins Harry i profil, men det er også alt, og hvorfor i alverden skulle jeg give penge ud for at læse om en eller anden mig ubekendt persons "nye kjole", "ferie", "forelskelse" eller andet af samme skuffe??? Klovn 2, som der også er noget om, ser jeg slet ikke, så det er heller ikke interessant - for mig.
Og hvad kan jeg så lære af denne konstatering? Jo, jeg er ved at blive gammel, for alle dem med forelskelses-historier, ferie-beretninger og kjole-indkøb er mig fremmede. Jeg aner virkelig ikke, hvem de er, eller hvad de laver, så der skrives om dem i disse kendis-blade. Ghita Nørbye derimod var et stort navn et godt stykke tid af min fortid, og Harry er nu engang Harry, så de to kender jeg.

Filmblade købte jeg en hel del af for sådan ca. 111 år siden, og jeg fulgte ret godt med i de forskellige stjerners meritter. En af mine absolutte yndlinge var Elizabeth Taylor, og på et tidspunkt samlede jeg på billeder af hende. Ava Gardner var også fin, men sagde mig ikke så meget som Liz. Nu ville det nok være omvendt, for Ava virker som en person med mere substans. Alene det, at hun med sin strålende skønhed giftede sig med en lille grimrian som Mickey Rooney viser personlighed. Hun behøvede ikke en Mr. Universe for at bevise sit værd som sex-gudinde, og det kan jeg lide hende for, selv om jeg ikke fatter, at hun senere giftede sig med Frank Sinatra, som jeg aldrig har kunnet lide. Også i dette ægteskab viste hun dog karakter, for når hun ikke gad gå i seng med sin forlibte ægtemage, så lod hun sig heller ikke overtale ....

Hvis jeg ser på forside-billeder af gamle udenlandske aviser og blade, så er der meget, jeg husker om diverse skuespillere og politikere, men der er også meget, der er mere eller mindre glemt. F.eks. havde jeg glemt, at Anthony Eden fulgte Winston Churchill, som han længe havde stået i skyggen af. Jeg havde også glemt, at den hårdt plagede Eden - i hvert fald på et tidspunkt af sit liv - var pille-misbruger på grund af (vist nok) nyresten. Stakkels mand siger jeg bare, det må have været slemt for ham og hans omgivelser.
Alt det med Nasser og Suez var blevet forvist til mit indre glemsels-kammer, hvor der såmænd ophobes mere og mere, og jeg har helt enkelt ikke styr på de enkelte begivenheder omkring denne politiske udvikling. Havde Nasser ret moralsk set, da han okkuperede Suez, eller havde han ikke ret? Aner det ikke .... Nå, ingen husker ALT, og det skal man vist være taknemmelig for, så skidt med det.

Barn tortureret til døde af sin mor og hendes kæreste

Gabriel Fernandez var ikke elsket af sin mor, der som det første efterlod ham på hospitalet, hvor hun havde født ham. Hendes bøsse-bror og hans kæreste tog ham imidlertid til sig, og han havde et par lykkelige år hos dem, indtil en i familien påstod, at de misbrugte ham seksuelt. Intet tyder på, at det var sandt, men de to fyre måtte give slip på ham, og han tilbragte så nogle år hos sin mormor og morfar, indtil de ikke følte, de magtede opgaven længere.

Derpå blev han placeret hos sin mor, Pearl Fernandez, og hendes kæreste, Isauro Aguirre, der vist nærmest med det samme begyndte en systematisk mishandling, der dog ikke ramte hendes to andre børn. Kun Gabriel, der var en sød og begavet dreng, blev pint med voldsomme tæv, tvangsfodring med beskidt kattegrus og indespærring i et skab.

Visse ting kunne tyde på, at mishandlingen af drengen var led i et eller andet sygeligt, erotisk spil, hvor Pearl formentlig var drivkraften. Fordi de sociale myndigheder ikke udførte deres arbejde med opsyn efter anmeldelser, så endte det med, at 8-årige Gabriel blev brutalt myrdet. Dette mord førte til en dødsdom for Isauro Aguirre og fængsel på livstid for Pearl Fernandez. I virkeligheden føler man, at det burde være omvendt, men sådan gik det altså ikke ....

Den ægte Alice og Dronning Victorias søn

Alice Liddell var et bedårende barn, der blev til en lige så yndig, ung pige. Det var hendes udstråling, der inspirerede Lewis Carroll til at skrive "Alice in Wonderland" og "Through the Looking-glass", der begge er klassikere. Forfatterens følelser for modellen til hans berømte roman-figur er ikke til at tage fejl af, for han ønskede at blive gift med hende, hvilket hendes far fik forpurret.
Også en anden lader til at have været betaget af den unge pige, (selv om nogen mener, at det var hendes yngre søster, Edith, han var faldet for). Hans sværmeri førte dog ikke til så meget, for han fik ingen af søstrene. Hvordan skulle det også kunne lade sig gøre, når hans mor var dronning Victoria af England, og dette skete mange år, før prinser kunne gifte sig med en borgerlig?

Dronning Vivtoria og hendes gemal, Prins Albert, fik ialt 9 børn, og denne søn var den yngste dreng i flokken. Han blev opkaldt efter sin granonkel, Leopold I af Belgien, og fik passende titler for en søn af den regerende dronning.
Selv om dronning Victoria ved forskellige lejligheder i hans barndom udtrykte afsky for hans "intetsigende ansigtstræk", (idet hun åbenbart overså, at han var som snydt ud af næsen på hende), så blev han alligevel på en vis måde sin mors yngdlingssøn. Dette skyldtes hans svage helbred, da han havde arvet hendes blødersygdom samt muligvis også havde epilepsi. Dvs. at han ikke havde helbred til at skeje ud som f.eks. sin ældre bror, der senere blev konge som Edward VII. På den tid var der en vis sentimental dyrkelse af den "ædle invalide" (jfr. Charles Dickens), og dronningen ønskede åbenbart, at hendes yngste søn faldt ind i den rolle. Noget, han absolut ikke ønskede.

Hun nægtede længe sin søn nogen form for karriere- eller bare almindelige udfoldelsesmulighed væk fra hende. I 1872 fik han imidlertid lov til at studere ved Oxford Universitet, og det var under dette fire år lange universitetsophold, at han traf Lewis Carroll (sande navn: Charles Lutwidge Dodgson) og familien Lidell.

Jeg tror ikke, at Leopold optræder i "Alice in Wonderland", men der er mange andre levende forbilleder til de fantastiske figurer. Lewis Carroll byder bl.a. på en selv-karikatur med Dodoen, der har fået sit navn, fordi han selv stammede. Det betød, at han kunne præsentere sig som Do-Do-Dodgson i stedet for Charles Lutwidge Dodgson.

Nogle mener, at en af de mest farverige personer, nemlig hjerter-dronning, bygger på hendes Majestæt, dronning Victoria, og at det kan være hendes søn, prins Leopold, der har fodret Lewis Carroll med oplysninger om hendes personlighed og vaner. Hun fremstilles som en super-despot, hvis faste replik "Af med hovedet" falder ved de mindste forseelser. Er det dronning Victoria? Det skulle ikke undre mig, for hun krævede total lydighed af sine børn og var forarget, når det lykkedes nogen af dem at gøre sig fri af hendes diktatur.
Hvad Leopold angår, så nåede han at blive gift og få børn, inden han døde som 30-årig. Inden da blev han i øvrigt gudfar til Alices anden søn, og han opkaldte sin datter efter hende. Noget, der muligvis er blevet lagt alt for meget i, men det er svært at lade være med at gøre sig overvejelser: var der noget, eller var der ikke noget mellem dem? Var Hjerter-dronning en karikatur over Victoria, eller er det en myte. Enhver kan gøre sig sine egne tanker ....