Så har jeg gjort det igen: set en dokumentarfilm om den ultimative umenneskelighed, nemlig Hitlers jødeforfølgelser og udryddelsesforsøg af en bestemt befolkningsgruppe. Jeg burde nok lade være med den slags for min egen sjælefreds skyld, da jeg bliver så vred, så vred, at det er lige før, jeg går op i limningen. Det, der skete, er og bliver utilgiveligt, ja, en moralsk synd, der har sat en uafvaskelig plet på menneskeheden, for hvad jeg end føler for disse forbandede tyskere, så er de jo altså stadig en del af menneskeslægten.
Andre end dokumentarfilmskabere har givet en rystende skildring af det, der skete. En af disse andre er maleren Felix Nussbaum (1904-1944). Han var jøde, han var tysker, og han var kunstner. Denne sammensætning skaber baggrunden for hans malerier. Det, han frembringer med sine surrealistiske malerier, er helt unikt og fortæller den sørgelige historie om den systematiske udryddelse af 6 millioner mennesker med en imponerende kunstnerisk slagkraft.
Hans far, Philip Nussbaum, var amatørmaler og støttede sin søns drøm om at blive maler. Selv havde han måttet opgive en kunstnerisk løbebane af økonomiske grunde. Han glædede sig over sin søns muligheder, der dog blev ødelagt ved nazisternes fremkomst. Felix studerede på The Berlin Academy of Arts i Rom, da nazisterne kom til magten i 1933. Da Hitler sendte sin propagandaminister til Rom for at forklare de studerende, hvilken slags kunst Tyskland forventede af dem, forstod han, at som jøde kunne han ikke blive på kunstskolen. Hans forståelse af den fortvivlede situation skabte en frygt, der afspejler sig mere og mere i hans kunst.
Han havde begyndt sine studier i Berlin og Hamburg i 1920, hvor han havde mødt Felka Platek, som han senere giftede sig med. Da han i 1937 tog hende med til Schweiz, hvor hans forældre havde søgt tilflugt, viste det sig, at dette gamle ægtepar længtes så meget efter deres hjem i Tyskland, at de planlagde at vende tilbage. Noget, Felix forgæves forsøgte at få dem fra, og dette var sidste gang han så dem, da hjemrejsen kostede dem livet. Som så mange andre jøder blev de myrdet i Auschwitz.
Felix og Felka tilbragte de næste ti år som flygtninge, bl.a. i Belgien, der imidlertid blev angrebet af Hitlers tropper i 1940. Det belgiske politi arresterede ham som "en fjendtlig tysker" og han blev sendt til Saint-Cyprien-lejren i Frankrig. Opholdet i denne lejr gav ham materiale til nogle af hans stærkeste billeder.
1944 blev skæbneåret for familien Nussbaum, idet alle dens medlemmer blev udryddet af nazisterne. Felix forældre blev myrdet i februar, og han selv og Felka blev fundet i deres skjulested og derpå sendt til Auschwitz i august. I september blev hans bror og svigerinde samt hans niece ligeledes myrdet, og i december omkom det sidste medlem af familien af sult og strabadser i lejren i Stutthof.
