Da duerne svigtede

Den græske læge Hippocrates (460 – mellem 375 og 351 f.Kr.) regnes for den moderne lægevidenskabs "far". Han berømmes for en stor samling medicinske tekster, der er kendt under navnet Corpus Hippocraticum. Det er dog ikke alle disse skrifter, der i vore dage regnes for ægte Hippocrates-tekster, men det trækker nu ikke fra i hans berømmelse. Han var en forbløffende læge for sin tid og gjorde et stort arbejde for lægevidenskaben. Intet syntes for stort eller småt for ham, når det gjaldt undersøgelser over årsag og virkning.

Da han, som så mange andre midaldrende mænd i både fortid og nutid, opdagede, at han var ved at blive skaldet, begyndte han at eksperimentere med hårkure. En af dem bestod i påsmøring af frisk duemøg, blandet op med forskellige ingredienser, men til hans skuffelse virkede midlet ikke. Så dæmrede det for ham, at de eneste mænd, der bevarede deres hårpragt højt op i årene, var eunukkerne. Han må have været en meget forfængelig mand, for minsandten om ikke han greb til kastration for at forhindre et større hårtab. Man kan ikke komme udenom, at hans teori har vist sig rigtig: kastration er vejen frem for de mænd, der bare VIL bevare håret ....

 

Hans hobbyer var børneavl og æderi

 

 

En flot fyr? Ja, det kan man vist godt sige, selv om han ikke besad en Brad Pitt-agtig skønhed. Det gjorde vist heller ikke så meget, for et utal af damer fandt ham charmerende og tiltrækkende. Han fik i hvert fald ikke færre end (omkring) 350 børn med diverse elskerinder samt én søn med sin kone, Anna Sophie af Danmark (1647–1717), der var datter af Frederik III. Hans navn? August, og han var kurfyrste af Sachsen under navnet Frederik August I, men han er bedst kendt som August den Stærke (1670–1733). Sådan set kunne man også have kaldt ham "August den Fede", for ved den årlige vejning af fyrsten glædede han sine undersåtter med en vægt på 120 kg. Da Polen pludselig stod uden en regent, meldte August sig som kandidat til kongetitlen - og den fik han minsandten! Fra og med da kunne han føje titlen August II, Konge af Polen, til sit CV. 

 

Fordi han var noget af en ødeland, var han altid i pengenød. Noget, han forsøgte at afhjælpe med "guldmageri". Det var der mange, der gjorde dengang, men han havde det store held, at selv om det ikke lykkedes for ham at skabe guld, så fik han skabt noget andet under processen, nemlig porcelæn. Ingen havde tidligere formået at finde frem til formlen for frembringelsen af dette såkaldt "hvide guld", men det gjorde August - vist nærmest ved et uheld - og det blev udviklet første gang i Europa i 1710 i Dresden og Meissen.
 

https://historienet.dk/samfund/kongelige/solkongens-tyske-laerling 

 

Uventede begivenheder i år 2020

Det kom sikkert bag på de fleste af os, at Covid-19 ikke "bare var noget i Kina, hvor de spiser ALT, også flagermus", men at det også kom til Europa og stadig er her hos os et års tid efter, at man først hørte om denne "asiatiske" sygdom. Siden da har der været mange skrækkelige eksempler på folk, der ikke bare har lidt af noget, der ligner influenza-agtige symptomer i nogen tid, men som også har været indlagt - og som måske tilmed er døde. Andre kan forvente langvarige bivirkninger, der også har overrasket de fleste, inklusiv lægerne. 

I dag har jeg prøvet at færdes iført et visir, efter at jeg har kæmpet med det mundbind, de fleste har valgt. Jeg må sige, at jeg langt foretrækker visiret, selv om det dugger og bliver uklart i regnvejr. Som en pæn og lydig borger følger jeg alle foreskrifter vedr. forebyggelse, men jed må indrømme, at de forskellige oplysninger om deres effekt ikke virker særlig tilforlaldelige. Ordet "måske" og udtryk som "vi tror" optræder lidt for ofte i de lægelige udredninger, men sådan er det vel i enhver pandemi. I pestens tid var det heller ikke de egentlige smittebærere, nemlig rotterne, der i forening med den almene dårlige hygiejne fik skylden for de mange dødsfald.

Jeg kender ikke personligt nogen, der har eller har haft Covid-19, hvilket selvfølgelig er godt nok, men dog lidt sært: HVOR er disse mange smittede mennesker henne??? Man ser mange billeder af ramte personer, men det billede, der nok har gjort størst indtryk på mig, er dette: rigtig mange aflivede "Corona-mink", der KAN være syge. En mand mistede angiveligt 36.000 mink i ét hug, hvilket virker underligt på mig, da der ikke længere er så mange fine damer i minkpelse at se i gadebilledet. Er alle mink her i landet til eksport? Når man gruer over dette massedrab, skyldes det dog ikke kun avlernes økonomiske tab, men også fordi man kommer til at tænke over dyrenes unaturlige liv i bur.

Sådan et minkbur er da vist ikke rart for det lille, vævre dyr, der dømmes til fangenskab og død på grund af sin pels. Hvad beskæftiger de sig med, når de sidder dér og venter på slagtning og flåning? Ingenting formodenlig ....

Eftersom de er kønne og nuttede, så er der også nogen, der ender som kæledyr. Forhåbentlig lever de et bedre liv på den måde, men sikker er jeg nu ikke ....

 

https://www.wsj.com/articles/doctors-begin-to-crack-covids-mysterious-long-term-effects-11604252961?st=t2u0xswhfqi6ny1&mod=vonpckt1112 

 

Arrigskab - svøbe og udladning

Oven på alle de skrækkelige oplevelser med mine tre computere, der ALLE (!!!!) strejkede, må jeg bare benytte lejligheden til en eftertanke, der tager skriftlig form. (Jeg ved jo ikke, hvor længe jeg har denne fjerde computer, der jo altså virker, men føles "mærkelig"). OK, hvad har jeg ud af at bande voldsomt og skælde ud over døde ting, der handler pr. automatik, og som derfor er uskyldige? Det, jeg har ud af det er at få en udladning af hurtigt ophobet raseri. Nå, javel, men hvad har jeg så ud af at blive så rasende over noget, ingen er skyld i? Tjaaahhhh, DEN må jeg tænke lidt mere over, og jeg er ikke sikker på, at jeg vil synes om det, jeg finder ud af ....

Tæsk til en skytsånd!!!!

Fred og ro, ingenting, der bryder den gode stemning. Fint, med mig, men det sker for sjældent, og gårsdagen var da helt vild. Endnu engang fik jeg en frygtelig lyst til at vride halsen om på min skytsånd, men han er en glat fyr, så det lykkes mig aldrig at få fat på ham. Det, der skete, var at min computer pludselig ikke virkede, som den skulle: intet fungerede, absolut intet. Arrig, som jeg jo er, var jeg stærkt fristet til at kassere den, men valgte så i stedet at prøve systemet af med en reserve-computer, jeg har stående. Virkede den? Nej!!!!! Præcis det samme, og derfor er hele dagen gået med opringninger til service-folk for det firma, der leverer bredbånd til det sted, hvor jeg bor. OK, dér fik jeg så lidt råd og vejledning, men ikke noget, der virkelig forklarer, hvad der foregår. Derfor tog jeg min tredie computer frem: den har stået gemt væk i et par år, og jeg regnede med, at den ikke havde taget skade eller noget. Dér tog jeg fejl: den kunne sørme heller ikke noget!!!! Dvs. at jeg stod dér med tre computere, hvoraf to var stationære, et bredbånd, der angiveligt var OK - og intet virkede! Til sidst fik jeg så fingre i en fjerde computer, men om den er her i morgen kommer an på en anden persons velvilje, så - nej, jeg tæver altså den skytsånd ved førstgivne lejlighed!!!

 

 

 

Juana Inés de la Cruz

Søster Juana Inés de la Cruz (1651-1695) var født uden for ægteskab, hvilket dog ikke lader til at have været nogen særlig hindring for hende. Faderen var en spansk kaptajn, der ikke deltog i hendes og hendes mors liv. Den, der betød mest for hende, var formentlig hendes morfar, for hun boede sammen med sin mor på hans hacienda, hvor hun nød godt af adgangen til hans store bibliotek. Da hun var tre år gammel, kunne hun både læse og skrive latin, hvilket hun havde lært sig selv. Som 8-årig skrev hun et digt om nadveren, og som 13-årig underviste hun andre børn i latin. Ikke nok med det, men hun havde også lært det aztekiske sprog og skrev et par korte digte på det.

Eftersom piger ikke havde lov til at studere, men forventedes at lade sig forsørge i et ægteskab, var hendes fremtidsudsigter usikre. Som teenager blev hun tilknyttet Vicekongen Antonio Sebastian de Toledos hof. Her fik hun som 17-årig lejlighed til at brillere, da han indkaldte til et møde med forskellige lærde mænd, der fik de mulighed for at diskutere alt muligt med hende inden for filosofi, teologi, etc.. Alle var forbløffede over hendes indsigt i både det ene og det andet. Hun fik forskellige ægteskabstilbud i denne tid, men besluttede sig for en anden løsning, der kunne sikre hende studiemuligheder i fremtiden: klosteret. Som nonne ville hun kunne studere og skrive nogenlunde lige så frit som en mand, og det var lige præcis det, hun ønskede. Vicekongen og hans hustru støttede hende og fik nogle af hendes værker udgivet i Spanien. Hendes mest bemærkelsesværdige værker regnes i dag for at være: "Carta Atenagorica", "First Dream", "Pawns of A House" og "Satira Filosofica". Nogle af hendes skriverier vakte forargelse, da hun faktisk var meget kontroversiel i sine holdninger, ikke mindst til kvindens stilling. Ikke desto mindre har hun fået en særlig plads i Mexicos historie, da hun stadig hyldes for sine evner og udgivelser.

 

https://www.britannica.com/biography/Sor-Juana-Ines-de-la-Cruz

samt "Wikipedia"

 

 

 

Lægen, der opfandt en dødelig sygdom

Vittoria Sacerdoti

Under Anden Verdenskrig opfandt den italienske læge dr. Vittorio Sacerdoti en sygdom, der var rent bluff. Hans formål var at narre nazisterne, så han fik mulighed for at redde nogle af de forfulgte jøder. Hvad der skete med disse mennesker havde han rig lejlighed til at bevidne, da han levede midt i et jødisk kvarter og var forfærdet over de mange overgreb, han bevidnede hver eneste dag.

Han arbejdede på et lille hospital på en ø midt i Tiberen. Her opfandt han sygdommen "K-Syndrome", idet "K" stod for nazi-forbryderen kommandant Kesselring. Han indlagde så mange jøder, han kunne på hospitalet til behandling for denne angiveligt aldeles forfærdelige sygdom. Ikke bare han, men også hans kollega dr. Ossicini instruerede disse falske patienter i at hoste meget voldsomt, og så fortalte de to læger ellers nazi'erne, at sygdommen var ekstremt farlig samt overmåde meget smitsom. Nazisterne skulle ikke have noget klinket, så deres list virkede perfekt, og mange jøder blev reddet. 

Giovanni Borromeo

En anden læge, Giovanni Borromeo, gjorde nogenlunde det samme som Sacerdoti, og det er herligt at tænke på, at nazisterne lod sig narre af dem begge.

 

https://qz.com/724169/an-italian-doctor-explains-syndrome-k-the-fake-disease-he-invented-to-save-jews-from-the-nazis/