I dag har jeg prøvet at færdes iført et visir, efter at jeg har kæmpet med det mundbind, de fleste har valgt. Jeg må sige, at jeg langt foretrækker visiret, selv om det dugger og bliver uklart i regnvejr. Som en pæn og lydig borger følger jeg alle foreskrifter vedr. forebyggelse, men jed må indrømme, at de forskellige oplysninger om deres effekt ikke virker særlig tilforlaldelige. Ordet "måske" og udtryk som "vi tror" optræder lidt for ofte i de lægelige udredninger, men sådan er det vel i enhver pandemi. I pestens tid var det heller ikke de egentlige smittebærere, nemlig rotterne, der i forening med den almene dårlige hygiejne fik skylden for de mange dødsfald.
Jeg kender ikke personligt nogen, der har eller har haft Covid-19, hvilket selvfølgelig er godt nok, men dog lidt sært: HVOR er disse mange smittede mennesker henne??? Man ser mange billeder af ramte personer, men det billede, der nok har gjort størst indtryk på mig, er dette: rigtig mange aflivede "Corona-mink", der KAN være syge. En mand mistede angiveligt 36.000 mink i ét hug, hvilket virker underligt på mig, da der ikke længere er så mange fine damer i minkpelse at se i gadebilledet. Er alle mink her i landet til eksport? Når man gruer over dette massedrab, skyldes det dog ikke kun avlernes økonomiske tab, men også fordi man kommer til at tænke over dyrenes unaturlige liv i bur.
Sådan et minkbur er da vist ikke rart for det lille, vævre dyr, der dømmes til fangenskab og død på grund af sin pels. Hvad beskæftiger de sig med, når de sidder dér og venter på slagtning og flåning? Ingenting formodenlig ....
Eftersom de er kønne og nuttede, så er der også nogen, der ender som kæledyr. Forhåbentlig lever de et bedre liv på den måde, men sikker er jeg nu ikke ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar