Børn og moral

 

Har jeg nogensinde læst - eller fået læst - Heinrich Hoffmanns såkaldt opbyggelige børnebog "Den Store Bastian"? Det har jeg formodentlig, men jeg er nu ikke sikker. Faktisk tror jeg, at jeg først har læst den som voksen eller halvvoksen - og at jeg undrede mig, for bogen er jo tænkt som en morallære for børn, og jeg synes nok, at den er lige lovlig barsk. Ja, langt mere barsk, end den burde være, for en morallære skal jo også være opbyggelig, og det er jeg ikke sikker på, at den er. Ville jeg som barn have ladet mig vejlede af en sadist, der dypper folk i blækhuser, hvis de ikke gør, som "man" mener, at de skal gøre for at være "ordentlige"? Nul, aldrig i livet!!!!

Moral er jo også et svært emne for voksne, bl.a. fordi de har en tendens til at bryde regler, som de kender, medens børn endnu ikke rigtig ved, hvad der er forkert, og hvad der er rigtigt. I hvert fald ikke i detaljer. Man kan sige sådan noget som f.eks. "Ville du være glad, hvis nogen gjorde sådan ved dig?", hvis ungen f.eks. har gokket en kammerat i hovedet med et eller andet tungt, så blodet flyder. Her gøres det måske anskueligt for barnet, at man ikke skal gøre den slags ved andre, men er det mon tanken om mors ellers fars vrede/skuffelse over ens opførsel, der styrer barnets tankegang? Hvordan får man barnet til at tænke fra ubehaget ved forældrenes vrede eller skuffelse til selv at opfatte det skete som noget (moralsk) forkert? Eller sagt på en anden måde: hvordan får man barnet til at forstå, at der er ret og uret, og at det, der i første omgang føles rart, fordi det giver én en øjeblikkelig fordel, ikke er det rigtige at gøre, nemlig af moralske grunde? Kort sagt: hvordan bliver man et godt menneske ud fra en indre drivkraft og ikke bare et ydre påbud?

Det budskab til julemanden forstår jeg faktisk godt, og jeg synes, det er helt fint, hvis man kan få det sjovt ved at bryde et par regler - hvis det vel at mærke ikke går ud over andre .... Når det sker, så bør samvittighedens stemme bryde ind med sit "hov-hov, det må man ikke"!!! Nej, det må man ikke, fordi det er forkert ud fra moralske betragtninger. At mange af disse er sort tale for de små er beklageligt. Også at de ikke af sig selv opfatter forskellen mellem godt og ondt, ret og uret eller forkert og rigtigt.

Jeg har i mange år tænkt på, hvordan jeg kunne skrive en morallære for børn, der ikke bare går på straf, men også på noget psykisk, noget, der kommer som en indre drift. Foreløbig er det kun blevet til denne bog (samt et par af mine andre børnebøger), men ingen af dem udtrykker præcis det, jeg spekulerer på vedr. emnet. Ergo: tilbage i tænkeboksen med EC .....