Mary Baker (1792-1864) var en rigtig snydepels, og hun havde held med sine vilde bedragerier. Det mest bemærkelsesværdige var hendes selvopfundne prinsesse Caraboo, der mystificerede englænderne en tid, men også skaffede hende omsorg samt kost og logi.
Den 3. april 1817 blev der fundet en forpjusket og desorienteret, men ganske nydelig, ung kvinde, der talte et besynderligt og ukendt sprog. Hun bar desuden eksotiske klæder, som ingen havde set magen til før. De øvrighedspersoner, der fik ansvaret for hende, kunne ikke finde hoved eller hale i det, hun sagde, og de valgte derfor at sætte hende i fængsel for løsgængeri. Her fik hun imidlertid kontakt med en anden fange, nemlig en portugisisk sømand, der hævdede, at han forstod hendes sprog, og at hun var en prinsesse, der var blevet bortført af pirater fra sit hjemland, Javasu i Det Indiske Ocean. Dette var angiveligt grunden til, at hun virkede så desorienteret, for hun var havnet et sted, hun ikke kendte til. En vis Dr. Wilkinson trådte til og identificerede hendes sprog ud fra Edmund Fry's "Pamthographia". Desuden hævdede han, at nogle mærker på hendes baghoved var tegn på, at hun var blevet behandlet af orientalske kirurger.
Hun opførte sig yderst besynderligt for den tid, svømmede bl.a. nøgen, skød med bue og pil samt sov på gulvet. Alt sammen noget, der vakte stor opmærksomhed i samtiden. Aviserne skrev om hende, og hun fik megen opmærksomhed fra alle mulige personer. På et tidspunkt kom der også et mystisk brev, der angiveligt var skrevet af den detroniserede Kejser Napoleon, der ønskede at gifte sig med hende, men den del af historien er aldrig blevet verificeret og har da heller ikke megen troværdighed. Hvem skrev brevet? Formodentlig "prinsessen" selv - eller en af hendes fans. På dette tidspunkt var der én, der genkendte hende som en skoflikkers datter, der havde haft arbejde som tjenestepige forskellige steder, men havde været ude af stand til at holde på jobbet.
http://hoaxes.org/archive/permalink/princess_caraboo
Ingen kommentarer:
Send en kommentar