Fred og ro, ingenting, der bryder den gode stemning. Fint, med mig, men det sker for sjældent, og gårsdagen var da helt vild. Endnu engang fik jeg en frygtelig lyst til at vride halsen om på min skytsånd, men han er en glat fyr, så det lykkes mig aldrig at få fat på ham. Det, der skete, var at min computer pludselig ikke virkede, som den skulle: intet fungerede, absolut intet. Arrig, som jeg jo er, var jeg stærkt fristet til at kassere den, men valgte så i stedet at prøve systemet af med en reserve-computer, jeg har stående. Virkede den? Nej!!!!! Præcis det samme, og derfor er hele dagen gået med opringninger til service-folk for det firma, der leverer bredbånd til det sted, hvor jeg bor. OK, dér fik jeg så lidt råd og vejledning, men ikke noget, der virkelig forklarer, hvad der foregår. Derfor tog jeg min tredie computer frem: den har stået gemt væk i et par år, og jeg regnede med, at den ikke havde taget skade eller noget. Dér tog jeg fejl: den kunne sørme heller ikke noget!!!! Dvs. at jeg stod dér med tre computere, hvoraf to var stationære, et bredbånd, der angiveligt var OK - og intet virkede! Til sidst fik jeg så fingre i en fjerde computer, men om den er her i morgen kommer an på en anden persons velvilje, så - nej, jeg tæver altså den skytsånd ved førstgivne lejlighed!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar