I dag har jeg været en slem Else, der har skældt to sagesløse personer af den kommunale art ud pr. telefon. Bagefter fik jeg et slemt anfald af samvittighedsnag og forestiller mig nu, at jeg har ødelagt deres aften, og at de er blevet helt flade i masken oven på denne oplevelse. Desuden: den person - også kaldt IDIOT!!! - der havde FORTJENT skideballen, var selvfølgelig ikke til at få fat på. Den slags individer har nemlig en veludviklet evne til at gemme sig bag en hel række underordnede, der så - som i dette tilfælde - må tage imod ubehageligheder, der var tiltænkt dem/chefen.
Oplevelsen af mig selv som uretfærdig furie fik mig til a tænke på Johan Hermann Wessels digt "Smeden og Bageren", der fortæller om en smed, der i den grad havde fortjent at blive hængt for mord, men desværre var der mangel på smede i byen, så man tog en bager i stedet for. Wessel fortalte, at den stakkels, totalt uskyldige bager "græd gudsjammerligt", da han blev ført bort, og det er der jo ikke noget at sige til, for hvem ønsker at blive hængt for en andens fadæse? Nok de færreste, eller rettere sagt: INGEN ....
Og hvad så med slemme Else? Tjah, hun er direkte udmattet oven på en dum dag og vier derfor aftenen til at tænke tanker samt gøre op med sin slemhed. Bortset fra det, så har hun aldeles ikke opgivet at få fat på den egentlig skyldige, for hun er stadig sprøjtende GAL ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar