Ordet "hjernetom" er noget af det mest uhyggelige, jeg kender. Det skyldes selvfølgelig, at uden "noget mellem ørerne", så eksisterer vi ikke længere som personer. Noget, der faktisk gælder både dyr og mennesker. Dyrlæger advarer således imod demens hos kæledyr, der kan give uhyggelige symptomer, som ejerne ofte misforstår og tolker som noget andet.
Hjernen er unægtelig et virkeligt gode. Hvis den ryger, så er man ikke længere den, man var, men udvikler en helt anden personlighed, der dog kan have sin egen rørende charme. Faktisk ligesom hos evnesvage, der kan være noget af det kæreste. Eneste problem er, at disse hjernesvage personer kræver megen omsorg, der måske kan være en lige lovlig stor byrde for familien - samt for samfundet som helhed. Hvad den situation kan udvikle sig til, er Nazi-Tyskland et godt eksempel på ....Og hvad er hjernen så? Den kan sammenlignes med en computer, der er sat til at styre kroppens funktioner, inklusiv de psykiske. Hjernen regerer over nervesystemet og gør os ikke bare i stand til at bevæge os, men også til at sætte os ud over de refleksbetingede og instinktive handlemåder, der ellers ville være herre over vores personlighed. Altså et fintmærkende system, som der nødig skal komme kuk i.
Hvad har det så med verdensrummet at gøre? Et helt nyt italiensk studie har påvist nogle virkelig interessante ligheder mellem hjernens og universets struktur. Det lægger op til den svimlende tanke, at det, vi har mellem ørerne, på mange måder er en afbildning af verdensrummet. Hjernen har 69 milliarder neuroner, det kosmiske væv (i det synlige univers) har 100 milliarder galakser, men opbygningen af begge har altså ligheder, vist nok ligesom den logaritmiske spiral kan ses i både spiralgalakser og sneglehuse. Medens hjernen består af 77% vand, udgør det såkaldte mørke stof 72% af verdensrummet. Eftersom der er tale om nye teorier, må man tage alt med et gran salt, for der kan sagtens være andre tolkninger end den mest interessante, nemlig at universet er en stor hjerne. De italienske forskere siger blot, at der er store ligheder mellem den måde de to systemer er strukturerede. Kort sagt: spændende og med mulighed for endnu mere spændende opdagelser i fremtiden!!!
https://www.dr.dk/nyheder/viden/naturvidenskab/astronauters-hjerner-aendrer-form-under-rumrejser
https://dyrlaege.dk/demens-hos-vores-kaeldeyr/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar