Hans skytsånd var AFGJORT en skiderik

Yndig som sin mor, den franske konge Ludvig XVI's dronning, Marie-Antoinette, og endnu mere uheldig end hende samt andre medlemmer af den franske kongefamilie: kronprins Louis Charles (1785-1795). Hans storebror, kronprins Louis Joseph, var den heldige af brødrene, for han døde en måneds tid inden starten på Den Franske Revolution i 1789, så han slap for alt det forfærdelige, der blev hans lillebror til del..

Dronning Marie-Antoinette

Da Ludvig XVI blev henrettet, skiftede Louis Charles status fra kroprins til konge for de kongetro franskmænd, der stadig støttede monarkiet. Den lille konge sad imidlertid i et uhumsk fængsel, hvor han ikke bare blev udsat for vanrøgt, men også for decideret psykisk og fysisk mishandling. Barnet havde ufrivilligt - og sikkert også uforstående - spillet en rolle i dødsdommen over sin mor, dronning Marie-Antoinette, da en af anklagerne imod hende gik ud på, at hun og hendes mindreårige søn havde haft et såkaldt usømmeligt forhold. Altså vilde og vanvittige anklager uden grund i virkeligheden, men nødvendige for at sikre dronningens henrettelse.

Barnet blev overgivet til rå og grusomme fangevogtere samt angiveligt sat i et mørkt og snævert fangeful med tremmer for. Alle mulige velmenende og kongetro patrioter udtænkte forskellige planer til at befri den lille konge, men de mislykkedes.Konge eller ej, så var han også en lille dreng, der blev behandlet som et dyr. Hans mad blev rakt ind til ham, og det foregik - hvis han var heldig - uden kontakt med fangevogterne. Når han ikke var heldig, fik han rigelig kontakt, især med visse grusomme individer, der åbenbart fandt fornøjelse i at pine ham.

På et tidspunkt holdt han helt op med at tale. Han sygnede mere og mere hen og udviklede forskellige sygdomme på grund af den ringe kost og det psykologiske pres, han var udsat for. Først da en af Den Franske Revolutions mest spændende mænd, adelsmanden Paul Barras, der senere spillede en stor rolle under Napoleons regime, besøgte ham i fængslet, modtog han en vis pleje. F.eks. blev han vasket, hvilket åbenbart ikke var sket tidligere, og han fik også lov til at trække frisk luft på taget af fængslet et par gane. Syg og ødelagt var han dog, og det er uendelig trist at tænke på, at et barn kunne blive mishandlet på den måde for noget, han ikke havde nogen skyld i.

Da han døde, 10 år gammel, var han i en sølle forfatning. Han var dækket af sår, forekom at være stum og tilbagestående, hvilket der ikke havde været tegn på tidligere. Faktisk må han have set nogenlunde sådan ud:

 

Efter sin død blev han obduceret, og lægen, der foretog denne obduktion, Dr. Pelletan, blev chokeret over mængden af ar, som han fandt på drengen. De stammede fra mishandlingen i fængslet og er den dag i dag et stærkt bevis på det, barnet gennemgik i grusomme fangevogteres hænder. Inden begravelsen i en umærket grav, tog Dr. Pelletan drengens hjerte ud. Det blev opbevaret og eksisterer stadig som en del afbarnekongen Ludvig XVII's sørgelige eftermæle.

^{Senere har adskillige personer hævdet, at de var den afdøde konge, hvilket selvfølgelig er blevet tilbagevist i hvert enkelt tilfælde.}