Midt under Den Første Verdenskrig vågnede en tysk soldat op i sin skyttegrav, hvor han havde taget sig en lille lur sammen med sine kammerater. Pludselig rejste han sig op og forlod skyttehullet, selv om det blev regnet for langt være mere sikkert end de omgivende marker. Sagen var dog den, at denne soldat havde haft en drøm, lige inden han vågnede, og den bød ham at forlade skyttehullet med det samme.
Fordi det var en drøm, som han oplevede som et vink med en vognstang fra Gud selv, og han i forvejen følte sig udvalgt til store bedrifter, fulgte han drømmens direktiver og forlod altså skyttegraven. Få sekunder efter hørte han et kæmpe-brag bag sig, og da han så sig tilbage, så han at det skyttehul, han havde forladt, men hvor hans kammerater stadig lå, var blevet ramt og var jævnet med jorden, idet alle hans soldaterkammerater i det pulveriserede hul døde.
"Store drømme"? Ja, DET var han god til, store drømme var lige ham og meget i hans hidtidige liv, inden han befandt sig i skyttehullet, var ikke andet end drømmerier. Hans ideer om at være "udvalgt" af en højere magt samt forestillinger om de store bedrifter, han ville forbløffe verden med, når krigen var forbi, gjorde, at han også efter episoden så drømmen som et tegn på, at selveste Gud havde
udvalgt ham til noget stort.
"Ups, den forkerte knap!"
Ja, Vorherre kan sandelig også tage fejl, for den person, der - ifølge legenden - blev reddet af en drøm, greb lidt for begejstret ideen om egen storhed og betydning for verden som helhed.
Her er den reddede soldat, men den sorte fjerbold på hans skulder er nu nok ikke Gud. Sød er den dog, og den kan åbenbart lide fyren, den sidder på, selv om han var en nar og skiderik af de virkelig stygge .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar