Når man ser dette ganske nydelige kvindeansigt, opfatter man efter min mening ikke umiddelbart, hvem det er, man har foran sig. Set ud fra billedet virker denne kvinde lidt "slidt" og måske også noget deprimeret, men ikke umiddelbart som en person, der ikke kan tage vare på sig selv. Det var hun imidlertid, for selv om man ikke kan se det, så lå hendes intelligenskvotient betydeligt under gennemsnittets. Hun havde tilbragt flere år på en institution for retarderede. Nogle taler om intelligenskvotient-tal på 43-47, og så er man altså i farezonen for udnyttelse og misbrug af smartere, men skruppelløse individer. Sådan en mødte hun beklageligvis omkring den 12. september 1982, hvor hun stødte på en mand ved navn Samuel Little i en bar, hvor de begge var kommet for at møde andre mennesker og more sig. Hvor hun, naiv som hun var, faldt for den tilsyneladende venlige kæmpe og heller ikke lagde skjult på sin betagelse, idet hun bl.a. satte sig på skødet af ham, så havde han helt anderledes ideer om, hvad "sjov" og menneskeligt samvær er.
For ham betød "sjov" voldtægt, (selv om han senere blev rasende hver gang, dette ord blev brugt til at beskrive hans aktiviteter), med efterfølgende mord. Han behøvede intet værktøj til drabene, for hans ualmindelig store og stærke hænder udførte arbejdet, og når det skete, så fik han seksuel udløsning. Denne kvælnings-proces nød han helt vildt, og han regnes nu for en af de flittigste kvindemordere i USAs historie. Eftersom der blev fundet konkrete beviser på, at Patricia og Samuel havde været tæt på hinanden fysisk, og der også var vidner til deres møde i baren, så skulle man tro, at sagen var afgjort, og at retssystemet fik buret ham inde, men nej, han blev anklaget, men ikke dømt. Hvis han og hans offer havde mødt hinanden i retten, så ville hun heller ikke dér have haft en chance over for ham, fordi han havde langt mere mellem ørerne, end hun havde. At det, han havde, var totalt forskruet, vidste man ikke på det tidspunkt, men det er senere kommet frem, bl.a. via nogle rystende videoer af politiforhør.
Hvor jeg ser en vis menneskelig værdighed i hendes ansigt, opfatter jeg Littles morder-fjæs med de tunge træk og døde øjne som et billede på de laveste af alle lave instinkter i et menneske. Han var/er, hvad han ser ud til at være, nemlig et monster fra gyserfilmens verden, der på mystisk vis har forladt det hvide lærred for at leve blandt normale mennesker. At Patricia dog ikke blot blev til legetøj for ham, men også nåede at levere en form for "bredside" imod ham glæder mig: da han kvalte hende, gav hendes tarme slip på en stor mængde afføring, der tilsølede hans bil. Nok havde hun ikke ord, der kunne stoppe ham, men selv en mindrebegavet kan altså udtrykke sig på markant vis .....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar