tirsdag den 24. november 2020

Når et familiemedlem bringer skam over familien ved at være et geni

 

Da Jane Austen døde i 1817, nævnte hendes familie intet om hendes værker på mindepladen over hende, selv om de alle regnes for klassiske mesterværker den dag i dag. Man SKAMMEDE sig over hendes brud på kønsrollemønsteret og har sikkert undret sig over hendes udleveringer af det. Sådan noget gjorde pæne, engelske damer nemlig ikke! 


Teksten lyder: "The inscription reads, "In Memory of JANE AUSTEN, youngest daughter of the late Revd GEORGE AUSTEN, formerly Rector of Steventon in this County. She departed this Life on the 18th of July 1817, aged 41, after a long illness supported with the patience and the hopes of a Christian. The benevolence of her heart, the sweetness of her temper, and the extraordinary endowments of her mind obtained the regard of all who knew her and the warmest love of her intimate connections. Their grief is in proportion to their affection, they know their loss to be irreparable, but in their deepest affliction they are consoled by a firm though humble hope that her charity, devotion, faith and purity have rendered her soul acceptable in the sight of her REDEEMER."

Ja, nutiden kan gætte på, hvad der skete, og more sig over diverse gætterier, men Jane er og bliver Jane ....

Det siges, at hendes søster Cassandra brændte en stor del af hendes personlige papirer efter hendes død. Meget sørgeligt, når man tænker på, at der kan have været andre værker, der gik op i røg i stedet for at blive publiceret. To af dem udkom dog efter hendes død, nemlig "Northanger Abbey" og "Persuasion". Desuden efterlod hun forskellige ungdomsværker, hvoraf "Lady Susan" er den mest interessante, fordi den viser, at hun på et tidligt tidspunkt havde øje for samfundets kønsrolle-finurligheder.

Ingen af hendes værker bar hendes navn i hendes levetid. Umiddelbart virker det grotesk, men også den dag i dag er der navnløse forfattere. Dvs. "navnløs og navnløs" er så meget sagt, for de bruger bare et andet, selvopfundet eller tildelt navn, hvilket kan være en god løsning for mange, men er trist, når det drejer sig om en god forfatter. At en stor og populær forfatter som Jane Austen går navnløs gennem livet og ligger i sin grav som nærmest ukendt siger dog en masse både om hende og hendes samtid. Hun var mønsterbryder på den gode måde, men sådan opfattede man det ikke. Hendes nevø udgav imidlertid en biografi over hende, "A Memoir of Jane Austen", i 1869, formentlig fordi hun var blevet kendt og æret af litterater disse mange år efter hendes død.


https://www.writersdigest.com/legal-questions/why-do-authors-use-pseudonyms


Ingen kommentarer:

Send en kommentar