Knuder og sprog

 

Både i Europa, Afrika og Asien er der noget, vi nutidsmennesker genkender som et skrifsprog, selv om tegn og bogstaver mellem de forskellige verdensdele er meget forskellige. Sådan noget som ægypternes hyeroglyffer samt vikingernes runer ser vi også som en art bogstaver, men jeg gad nu nok vide, om vi kan afdække deres betydning så meget, at vi ligefrem kan tale "rune-sprog" eller oldtids-ægyptisk, for hvordan udtaler man det? Hvis man løb ind i en gammel viking, ville man så forstå ét kvæk af, hvad han/hun sagde? Jeg vil tillade mig at tvivle, også fordi andre forestillingsverdener skaber andre ord og begreber.
 

Umiddelbart er der dog tydelige lighedspunkter mellem nogle af vore dages bogstaver og f.eks. fortidens runer, men de fleste af dem er meget anderledes. Ikke desto mindre har diverse forskere altså fundet ud af, hvad de enkelte tegn betyder, men det gælder ikke en anden form for udtryksform, nemlig Hopiernes knudesprog. Dette folkeslag levede i Peru, og i landsbyen San Juan de Collata har man opbevaret nogle af forfædrenens Knude-meddelelser i et fint træskrin. Disse meddelelser består af 487 snore af dyrefibre, der ifølge de nutidige vogtere af denne arkæologiske skat udgør en korrespondance vedrørende en 1800-tals oprørsbevægelse. Antropologen Sabine Hyland fik som den allerførste fra Vesten lov til at studere knuderne, men kun i 48 timer og under skarp bevogtning. Både hun og Hopi-efterkommerne ved, at der er tale om en uvurderlig skat, der aldrig vil kunne erstattes. Der er dog det minus ved knuderne, at ingen i nutiden kan aflæse dem direkte. Deres betydning - og de meddelelser, de står for - er gået i arv som en mund til mund kode, som man kender til, fordi man har fået at vide, hvad de betyder, men ikke selv kan læse dem. Teoretisk set kunne de indeholde et litterært storværk, der ville kunne fryde os i dag, men sandsynligt er det dog ikke ....

Snorene med deres knuder er kendt som "khipus", og de er mest knyttet til inkaernes civilisation. Den strakte sig over store områder og rummede - hvad man tror - var 18 millioner indbyggere. Disse inkaer regerede fra begyndelsen af 1400-tallet til spaniernes erobring startede i 1532. Ifølge spanierne havde inkaerne ikke et skriftsprog, men brugte så i stedet khipus-knuder som meddelelsesmiddel. Disse specielle knuder dokumenterede alt lige fra deres kalender til love og historiske begivenheder. Desværre var der dog ingen af de spanske erobrede, der gjorde sig den ulejlighed at beskrive, hvordan dette system fungerede rent teknisk: hvad betyder den og den knude, og hvordan aflæser man en hel snor med knuder?

Noget har man dog fundet ud af gennem århundrederne, også fordi der er opbevaret andre khipu'er rundt omkring på museer i forskellige lande. For godt 100 år siden fandt matematikeren Leslie Leland Locke ud af en del af systemet. Han kunne påvise, at f.eks. tallet 385 ville bleve vist med tre forbundne knuder, derpå et bart område fulgt af otte forbundne knuder, nyt bart område og så en speciel lang knude, der med forskellige fiksfakserier betegnede tallet fem. Smart, men samtidig meget primitivt for et så stort rige med så mange indbyggere. Diskussionen bølger da også frem og tilbage mellem de lærde, for hvad har de overset? Der må næsten være mere, men det eneste, der synes at være, er uenighed ....