Postbude og levende pakker

 

Hvad er dette? Det skulle man tro var let at afgøre, for enhver kan da se, at det er et postbud med en hvid hund. Sagen er dog den, at den 1. januar 1913 indførte det amerikanske postvæsen en særlig service i form af pakkepost-forsendelser. Utroligt nok kunne disse i begyndelsen bestå af levende forsendelser, så teoretisk set er det muligt, at den lille vovse i virkeligheden har status som "pakke" og ikke bare som kæledyr. 

Denne "pakke" er nok en spøg, men der blev skam også sendt mennesker med posten, nemlig børn. Da Mathilda og Jesse Beagle sendte deres 8 måneder gamle søn, James, som pakkepost, lignede det et kup, for det var enormt billigt i forhold til en ordinær forsendelse. Der blev dog tegnet en forsikring på barnet, og den kostede $ 50.

Hverken barn eller postbud ser særlig begejstret ud for dette arrangement, men ordningen fortsatte i flere år. Nogle af disse forsendelser blev berømte, fordi der indtraf forskelligt, der helst ikke burde ske. Bl.a. var der den 4-årige Charlotte May Pierstorff, der i 1914 blev sendt som pakkepost til sine bedsteforældre. Hendes mors fætter, der arbejdede for jernbanerne, var dog med samme tog som den lille pige. Denne tur blev senere udødeliggjort med børnebogen "Mailing May".

Hvad dyr angik, så var der visse restriktioner. F.eks. kunne man ikke sende høns med post før engang i 1918. Det var heller ikke mere almindeligt at poste børn, end at der blev skrevet om mange af tilfældene som noget særligt, og efter nogle år sluttede det. Denne service blev simpelthen indstillet.

Grunden til, at forældrene lod postvæsenet stå for forsendelsen af deres børn var, at postbude var tjenestemænd. Derfor havde man tillid til dem og stolede på deres omhu for de små. 

 

Nancy Pope writes for the National Postal Museum

 

https://www.vintag.es/2017/09/mailing-babies-when-it-was-legal-to.html