Det stolte øjeblik, hvor en mor ser sig selv i sin datter
Forleden studsede jeg over det ikke særlig ofte brugte udtryk "forældrekærlighed". Et kort øjeblik spekulerede jeg såmænd også på, om ordet gælder forældres kærlighed til deres børn eller børnenes kærlighed til dem. Så gik det op for mig, at der slet ikke findes specielle ord for børns følelser for deres forældre. Der er "moderkærlighed", "faderkærlighed" og også "forældrekærlighed", idet kun det første af disse tre er almindeligt brugt, men ikke noget i stil med f.eks. "barne-kærlighed". Eftersom ord afspejler reelle sociale tilstande er det ret sigende, for nok har mange mordere "klaret ældrebyrden" ved at myrde deres forældre, så de kan arve dem - eller bare blive fri for dem - men de allerfleste har da et rimeligt forhold til dem og ønsker, at de har det godt.
Har den unge dame på motorcyklen bagtanker, eller ønsker hun bare at sikre sig, at bedstemor har det godt? Sådan ville man ikke tænke, hvis man så billeder af voksne med børn, selv om der formentlig er langt flere forældre, der har myrdet børnene end omvendt. Dog er der slemme eksempler på folk, der har begået forældredrab som f.eks.: Tullia den Yngre fik sin far, Servus Tullius, myrdet, for at fremme hendes mands karriereønsker. I England myrdede Mary Blandy (1720-1752) sin far, Francis Blandy, med arsenik. Man diskuterer stadig, at Lizzie Borden (1860-1927) begik mord på sin far og stedmor i USA. Det samme gælder Lyle og Erik Mennendez, der blev dømt for mord på deres forældre i 1989. Andre har ikke selv begået mordene, men har fundet en lejemorder. Det gælder bl.a. Dana Ewell og mange andre med ham. Alt i alt må man sige, at der er temmelig mange eksempler på mord mellem generationerne, dvs. at ofret enten er barnet eller den ældre.
Det er almindeligt kendt, at temmelig mange voksne børn ikke besøger deres forældre så tit, som de burde, men på et eller andet plan elsker de fleste dem alligevel højt og kan slet ikke forestille sig, at de en dag ikke er der mere. Meget af denne kærlighed bunder dog nok mere i nostalgi, gamle minder og den slags end i en virkelig forståelse for dem, deres liv og deres behov her og nu. Desuden er det nok også en nærliggende tanke for mange voksne børn, at deres gamle forældre kan - og vil - hjælpe dem økonomisk, hvis det kniber. De oplever det ikke som udnyttelse, men ser hjælpen som en naturlig følge af et mønster, der går helt tilbage til deres barndom: forældre hjællper, og børn bliver hjulpet ....
På det øverste billede af de to generationer af symaskine-brugere ser man en mor, der er ved at revne af stolthed over sin lille pige, der udfører den samme handling som hende selv, nemlig at sy. Moderen oplever det lille, nye væsen, der er som snydt ud af næsen på hende, og som på mange planer er en udvidelse af hendes egen personlighed, gøre noget, der viser, at hun er hendes datter. Hun har virkelig haft held med det, der ligger i udtrykket "formeret sig" og er på en vis måde genopstået i en ny udgave via denne datter. Moderen overvældes af følelser, idet hun betragter sin lille "klon" med stolthed. For hende repræsenterer dette barn rigtig meget både mht. fortid, nutid og fremtid, som den lille pige slet ikke vil kunne forstå, før hun selv bliver mor.
"Slægt følger slægters gang", og på en vis måde hægter man sig altid på både den, der er foran, og den, der er bagved tidsmæssigt. Selv om man lever på samme tid, er man aldrig for alvor samtidige.
Ikke noget rart syn, for sådan skal det ikke være. Denne dreng vil måske huske, at han færdedes blandt andre mennesker med en løkke af plastikposer om halsen, og det danner ikke en god grobund for et godt forhold, når situationen ændres, og han bliver voksen.
