"Kvindernes konge" i Afghanistan

Da jeg læste om den afghanske kvinde Bibi Hakmeena for et halvt års tid siden, var det sjovt at se sådan en "skrapsak" med våben og egne meninger blandt det, vi vesterlændinge forstår ved hendes kvindefjendske mandlige landsmænd. Hvordan bærer hun sig dog ad med at hævde sig blandt disse mænd, der nærer helt andre forventninger til kvinder end det, hun repræsenterer? 

Ifølge diverse rapporter lever hun som en mand blandt dem, men er altså kvinde, hvilket man skulle forsværge var muligt. Efter de sidste politiske omvæltninger gad jeg nok vide, hvad der er blevet af Bibi Hakmeena. Lever hun stadig frit, eller er hun blevet gemt væk i en af de burqas, der bl.a. er forbudt her i landet?

Bibi Hakmeena er feminist i et land, hvor kvinder automatisk gøre usynlige ved påklædning og begrænsede muligheder for en selvstændig karriere eller mere personlig livsstil. Det startede angiveligt med hendes fars ønske om at få hjælp til at forsvare familien. Noget, en søn ville have gjort, fordi det er en del af mandens kønsrollemønster. Sagen var dog den, at han ikke havde nogen søn, så han måtte "trylle" med sin ældste datter og gøre hende til den dreng, hun ikke var, selv om det samfund, de levede i, var ekstremt kønsopdelt med en klar angivelse af kønsroller. 

Sammen med mænd bekæmpede hun sovjetiske soldater, der invaderede Afghanistan, og det har på en vis måde forvandlet hende til en mande-kvinde, der tager del i mandlige aktiviteter. For nogle år siden blev hun valgt ind i provinsrådet, og det  er bl.a. dér hun slås for forbedringer af kvindens stilling. Er hun feminist? Ikke i traditionel forstand, men hun udviser en styrke og gåpåmod, der ville kunne gøre hende til et aktiv i enhver vesterlandsk feministisk kreds.

Da hendes far forvandlede sin 10-årige datter til den søn, han ikke havde, udførte han det, der kaldes "bacha posh", der betyder "klædt som en dreng". At der findes en speciel benævnelse for fænomenet må betyde, at det var kendt i forvejen: døtre kan blive sønner, hvis ikke der er nogen drenge. Når Bibi Hakmeena i visse sammenhæng med vestlige journalister kalder sig selv "feminist", virker det som en forvirring omkring en bevægelse, vi har haft her i mange år. Således fortæller hun, at hun føler sig som mand, men at hun f.eks. må sove med kvinderne, da hun jo er kvinde. Dvs. at det, hun udretter som mand, ikke tælles som en kvindelige, men som en mandlig bedrift. På den måde snyder denne kvinde - formentlig uden at vide det - sine kønsfæller for beviser på, at kvinder kan lige så meget som mænd. Hun kalder sig selv "kvindernes konge" og kæmper på forskellige måder for at forbedre deres liv, men uden en egentlig ideologi, der kan skabe store og tilbundsgående omvæltninger.

Jeg har forsøgt at finde opdaterede informationer om Bibi Hakmeena, men det er ikke lykkedes, så hvad er der blevet af hende? Er hun blevet detroniseret som "konge", eller regerer hun stadig på sin egen måde? At hun efter eget udsagn altid er bevæbnet er jo ikke rigtig nogen garanti for, at hun og hendes liv er beskyttet i et ekstremt patriarkalsk samfund. Noget, der måske kan skaffe hende en særlig respekt - og dermed beskyttelse - er hendes to pilgrimsrejser til Mekka. Ingen kan komme og sige  andet, end at hun er en god muslim i et muslimsk land.

 

https://www.dr.dk/nyheder/udland/feminist-kongen-i-det-pashtunske-stammeland-mand-om-dagen-kvinde-om-natten 

 

https://imuslim.name/5973-meaning-Hakeema-muslim-arabic-names.html 

 

https://www.berlingske.dk/globalt/kvindelige-afghanske-tv-vaerter-fyres-paa-stribe-men-kvinderne-kan-blive 

 

https://www.dw.com/en/king-of-the-women-an-unlikely-afghan/a-15457529 

 

https://youtu.be/7anIMf-fDzg 

 

https://www.theguardian.com/world/2018/may/31/denmark-passes-law-banning-burqa-and-niqab 

 

Wikipedia

Achsa W. Sprague, spiritist, feminist og slavebefrier

 

En køn, men meget alvorlig, ung dame. Hendes navn var Achsa W. Sprague (1827-1862), og hun blev en kendt spiritist og skribent i 1850'ernes USA. Hendes ry var forbundet med hendes påståede evne til at formidle budskaber fra åndeverdenen, som hun ikke mindst selv troede på. At det overhovedet kan lade sig gøre at få afdøde personer i tale, kan ikke-troende betvivle, også fordi de selv samme ånder, der i død tilstand udtalte sig om alt muligt, rådgav og advarede, jo angiveligt var de samme, der i levende tilstand havde begået en masse fejl. Fortrød de, og var det derfor, de som omvendte syndere forlangte af Achsa, at hun gik ind i et seriøst arbejde for at befri de sorte slaver i USA samt for kvinders ligeberettigelse? Det er i hvert fald nok det underliggende budskab omkring fænomenet ....

Allerede som barn blev Achsa set som noget specielt, idet hun begyndte at undervise andre børn som 12-årig. Flittig og overmåde intelligent markerede hun sig, men som 20-årig blev hun ramt så alvorligt af gigtfeber, at hun ikke kunne gå længere, men blev sengeliggende. Dette skete i 1847, og længe var der ingen bedring at spore, men da hun i 1854 genvandt sit helbred, tolkede hun det som en følge af åndernes indgriben. Efter hendes mening var det dem, der havde helbredt hende, da ingen andre kunne. Hendes taknemmelighed gav sig udtryk i en omfattende foredrags- og udgivelsesvirksomhed, bl.a. af "Banner of Light" og "The Green Mountain Sibyl". Ud over det blev hun spiritistisk medium, rejste rundt i hele landet, holdt foredrag og gav trance-taler, hvor hun kom med budskaber fra de ånder, hvis stemme hun angiveligt gengav ved sine formidlinger af deres ord til de nu-levende. Alt sammen mægtig spændende, også for den unge kvinde selv. Andre har formentlig set hendes aktiviteter som et udslag af noget helt andet og i hvert fald ikke "kvindeligt" ud fra datidens forestillinger.

Synet på Achsa havde åbenbart ændret sig meget efter hendes sygdom, for da hun lå syg var der dem, der mente, at det hele "foregik i hendes hoved", og at hun nok bare trængte til at blive gift. Det fortælles således, at en dame af den gamle skole havde ment, at det, der skulle til for at få hende op af sengen og i gang igen, var en dragt prygl. Hvad hun mente om hendes spiritisme, vides ikke, men den gjorde under alle omstændigheder Achsa kendt og elsket af sine trosfæller. Der meldte sig også adskillige bejlere, og der er bevaret mindst et brev til og fra en af dem, hvor hun udråber sig selv til at være den grimmeste af alle grimme kvinder, hvilket det var meningen skulle få bejleren verfet af. Stik imod diverse mindre smigrende teorier om hendes sygdom var hun så absolut ikke en frustreret gammeljomfru, der burde have været vild efter at blive gift, men et tænkende menneske med ånd og vid.

Den siddende kvinde er ikke Achsa, men dette var, hvad hendes kolleger udi ånde-formidlinger gjorde. Så vidt jeg har forstået, foregik Achsas formidlinger dog kun ved stemmegengivelser og var ikke noget hokus-pokus med ånder, der trådte frem på denne måde, men som ærlig talt ikke ligner, hvad de blev udgivet for at være. Spøjst nok var der flere forskellige mediummer, der fortalte, at hendes ånd efter hendes død i 1862 som bare 34-årig opsøgte dem. Nu var hun jo ikke bare spiritist, men også digter, så ved et besøg som ånd hos sin veninde og mediumskollega, Melvina Townsend, kom hun efter sigende med denne lyrisk formede besked: “Sister! One simple word/I love you still!/My strength shall be conferred/Your need to fill. I come to you at night./ In some still hour;/ And lend my spirit’s might/To give you power.” 

Som en kvinde, der rejste frit omkring, holdt foredrag og gav seancer, brød hun med adskillige fordomme omkring kønsroller og kvindekønnets evner og psyke. Selv udtrykte hun det som en protest imod de to muligheder, kvinder havde i denne tidsalder: vær enten en slave eller en sommerfugl. Fordi hun også tænkte på denne utraditionelle måde om kvinders rolle i samfundet, må hun have været spændende og ukonventionel for de mange, der kom til hendes forskellige former for optræden. Man har da også talt om hendes særlige karisma, der vel sagtens også har været forbundet med hendes gode udseende. At hendes navn trak store skarer til hendes foredrag og seancer, er der i hvert fald ingen tvivl om. På mange måder var hun en rebel, der også arbejdede for fængselsreformer foruden slaveriets ophør. Under en af sine turnéer fik hun også brokket sig over de mange penge, arrangørerne havde brugt på traktementet i forbindelse med hendes besøg, da hun mente, at de kunne være givet bedre ud, nemlig på sociale mærkesager ....

https://vermonthistory.org/documents/findaid/sprague.pdf

 

https://vtdigger.org/2018/08/19/achsa-spragues-transformation-invalid-spiritual-medium/ 

 

https://www.collectorsweekly.com/articles/ghosts-in-the-machines-the-devices-and-defiant-mediums-that-spoke-for-the-spirits/

 

Wikipedia

 

 

Peter Scully, lort på højkant = pædofil sadist og morder!!!!!!

 

Gad vide, hvad det er den australske svindler og morder Peter Scully (født den 13. januar 1963) synes er så morsomt. Man ser tit billeder af ham, hvor han smiler velfornøjet ad ting og handlinger, der ikke er spor morsomme. Svindlerierne kostede de bedragne mere end $2.68 millioner, og det er bestemt ikke noget at grine ad, men det er nu engang dette velfornøjede ansigtsudtryk, denne bedrager og morder viser verden. Inden han stak af fra Melbourne, havde de australske myndigheder opdaget hans 117 bedragerier inden for ejendomshandel samt hans escort-bureau, der stod for udlejningen af hans filippinske kæreste som sex-arbejder. Var det noget at grine ad? Nej, men det gør han ikke desto mindre, og på billedet ovenfor ser man ham således lige inden eller lige efter hans livstidsdom i et Filipinsk fængsel. Griner han, fordi han slap fra sine horrible forbrydelser uden at få en dødsdom, som mange jo havde ønsket? Er det det, han, der boltrede sig i død og elendighed i især Filippinerne, finder morsomt? Det kunne ligne ham, for han er præcis så ond og depraveret, som man overhovedet kan være.

Da han blev arresteret i 2015, var der mange, der havde svært ved at forestille sig, at nogen virkelig har gjort de ting, han nu er dømt for. Man så meget af det som "urban legends", der var gået helt grassat med et hav af vilde detaljer, der umuligt kunne være ægte. Hvordan kan man myrde og torturere den ene lille pige efter den anden, og ikke mindst: hvordan kan man sælge sine perverse videooptagelser af rædslerne online? For at det skal være muligt, må der jo være nogen, der betaler for at se disse mord og voldtægter på små børn, hvoraf det yngste - nemlig lille Daisy - var 1½ år. Sådan noget svineri kan der umuligt være nogen, der ønsker at se - og dermed støtte - vel? Jo, det er der faktisk, og Scullys eksempel viser, at der er langt flere end først antaget. Han fik sig nemlig en lukrativ forretning ud af det, han elskede at gøre, og som han gjorde foran et tændt kamera, nemlig voldtage og torturere børn. Det fortælles, at hans pay-per-view shows kunne indbringe op til $10,000 på det, man kalder "The Dark Web", hvor især "Daisy's Destruction" havde skabt interesse blandt ligesindede. Scully havde først selv stået for dens distribution, men lod den derefter tilgå en kendt "hurtcore"-børnepornografisk website, som den unge og ligeledes pædofile Matthew Graham, også kaldt "Lux", drev hjemme fra sine intetanende forældres hus. Hverken disse eller hans søster havde nogen anelse om, hvad han foretog sig bag den lukkede dør til hans værelse, og de blev dybt chokerede, da de fandt ud af det. 

Matthew Graham, også kaldt "Lux"

Det var altså Scully, der indspillede de lukrative rædselsvideoer, medens "Lux" var med til at distribuere dem via sin kæde af websites. Mange havde nok ønsket at se denne onde og depraverede unge mand idømt en straf på mere end de 15 år, han fik, for medens Scully stod for indspilningen af torturen og mordene, så var det jo altså ham, der fik rædslerne distribueret til de betalende ligesindede. Dvs. at han spiller en stor rolle i opbyggelsen af dette system, der har kostet så mange børns liv og helbred. Således ved man nu, at den mishandlede 1½-årige Daisy er sluppet med livet i behold, men med varige mén.

Det filippinske politi i færd med at undersøge en af de grave, Scully havde under huset, og hvor han begravede myrdede børn. Nogle af dem lod han selv grave deres grave, hvilket alt sammen er dokumenteret via hans barske videoer. Anklagerne imod ham efter tilfangetagelsen, men inden livstidsdommen lød på 75 anklagepunkter, men inden han blev dømt, skete der noget meget sært, der formentlig var iscenesat af ham selv, og som højst sandsynligt blev udført af en korrupt politibetjent. Meget af det materiale, politiet havde imod ham, blev destrueret i en særdeles suspekt brand, men det gavnede nu ikke den fangne Scully, for dømt blev han - heldigvis. At de betalende kunder stadig boltrer sig på særlige websites er til gengæld meget skræmmende.

https://www.theage.com.au/national/victoria/15-years-in-jail-for-pure-evil-child-porn-webmaster-matthew-graham-20160317-gnl8mv.html

https://www.thescottishsun.co.uk/news/2782723/worlds-worst-paedo-peter-scully-who-filmed-baby-rapes-tortured-kids-and-made-them-dig-their-own-graves-smirks-at-life-in-jail/

https://www.news.com.au/world/asia/depraved-aussie-child-predator-smiles-as-he-gets-life/news-story/e93f97493efb1c8ec09e9872405f7b63?utm_campaign=EditorialSF&utm_medium=Facebook&utm_source=News.com.au&utm_content=SocialFlow

 

https://allthatsinteresting.com/peter-scully 

https://www.kaspersky.com/resource-center/threats/deep-web

 

https://www.theguardian.com/world/2015/jun/16/australian-man-peter-scully-pleads-not-guilty-to-child-in-philippines 

Wikipedia

Kloster-udskejelser

Tanken er morsom, for alt det dér med jomfruer, der venter de rettroende i Paradiset, virker ret grotesk på de fleste nutidsmennesker. Én ting er i hvert fald sikkert: nonner og munke har ikke altid været de dydsdragoner, de er udråbt til at være ....

Et dramatisk forløb foreviget engang i middelalderen: i billede 1 (tv.) ser man, en nonne, der kysser en præst, og det fører åbenbart til lidt af hvert, for i billede 2 (th.) er hun i gang med at drukne "kærlighedens frugt" i klostrets latrin. En trist historie og et sceneri, der kan have udspillet sig adskillige gange, bl.a. i det skandaleramte nonnekloster St. Nicholas' Priory i Oxfordshire i England. Her foregik der en hel masse, der ikke stemte overens med klosterreglerne og forestillingen om et syndefrit liv med tvungent cølibat i Middelalderen. Netop dette kloster blev berygtet for sit skørlevned, der bl.a. gav sig udslag i mindst to barnefødsler, som ingen så som god kloster-skik. Et af børnene var datter af priorinden Katherine Wells og en kirkens mand, der formentlig også besvangrede en mere "menig" nonne. Hvad Katherine Wells angår, så gjorde hun en hel del for sin illegitime datter, der i hvert fald ikke blev skaffet af vejen ved f.eks. at blive druknet i latrinen.

Ifølge de anklager, der blev rejst imod hende, havde hun belånt/stjålet de værdigenstande, der tilhørte klostret, så hun kunne få midler til opdragelsen af sin illegitime datter. Især lader det til, at hun gjorde en masse for at skaffe hende en passende medgift. Hendes moderlige følelser er der altså ingen tvivl om, men de omfattede ikke de nonner, hvis "chef" hun var som priorinde. Faktisk var det hendes sølle behandling af nonnerne, der i 1517 gjorde at kirkemyndighederne fik øjnene op for de mindre heldige sider af klosterlivet i St. Nicholas' Priory. F.eks. kom det frem, at Katherine Wells havde for vane at sætte ulydige nonner i gabestokken, ligesom hun havde det med at overfalde og prygle dem. Med den behandling er der ikke noget at sige til, at mange nonner stak af ud gennem vinduerne, og at ikke alle kom tilbage i god skik ....

En gabestok fra en senere historisk periode

Katherine Wells havde også ofte mandligt besøg, hvor hun og gæsterne drak og morede sig på en meget usømmelig måde. Det var selvfølgelig heller ikke lige det, et seriøst kloster skulle bruges til, og efter afsløringerne i 1517 gik det virkelig ned ad bakke for St. Nicholas' Priory. Nonnerne og Katherine Wells slyngede anklager imod hinanden, men sagsakterne er væk - eller har aldrig eksisteret - så man ved ikke helt nøjagtig, hvad de forskellige beskyldninger gik ud på, og hvad udkommet blev, men klostret var blevet skandaliseret og fik snart efter dødsstødet. 

Det var nemlig dette specielle klosters u-klosterlige levned, der fik Kardinal Wolsey til at træde til. Man fandt sikkert noget lignende i andre klostre, hvilket gjorde kardinalen endnu mere opsat på at få ryddet ud i systemet, og fra 1525 forvandledes St. Nicholas Priory efterhånden til noget langt mere verdsligt, nemlig en gård. I dag er der kun en enkelt, forfalden bygning tilbage.

Eftersom Henrik VIII fik opløst de engelske klostre efter sin kirkelige revolution i 1534, hvis hovedformål var at redde Tudor-dynastiet ved at bane vejen for hans ægteskab med Anne Boleyn, så var også dette klosters dage talte, men det vidste man ikke, dengang Wolsey gik til kamp imod de syndige nonner og deres levned med druk og hor. 

At klostret led en krank skæbne er - set med historiens øjne - lidt sørgeligt, men det har vist sig, at på klostergrunden vrimler det med spændende arkæologiske fund, der stadig gør stedet interessant. Således har man fundet skeletter af døde, der blev begravet på en mærkelig måde, eller som bar præg af vold. Én havde således været ude for et (måske fatalt) slag i hovedet, en anden var begravet med ansigtet nedad, og man fandt også et barn i en af gravene. Der er tydeligvis sket en masse på stedet, der slet ikke stemte med klosteridealerne, men det gør det ærlig talt endnu mere interessant for os at se disse grave med de "syndige nonners" skeletter ....

 

https://www.ibtimes.co.uk/skeletons-medieval-nuns-lying-face-down-considered-be-witches-1503060 

 

https://www.histecho.com/medieval-scandal-uncovered-oxford-archaeologist-found-skeletons-sex-crazed-nuns/ 

 

https://museums.eu/article/details/110180/archaeologists-uncover-evidence-of-sin-and-punishment-at-medieval-priory 

 

https://news.artnet.com/art-world/skeletons-sex-crazed-nuns-oxford-302949 

https://www.medievalists.net/2012/09/naughty-nuns-and-promiscuous-monks-monastic-sexual-misconduct-in-late-medieval-england/
 

 

Wikipedia

Bruden, der hadede sex, og som myrdede sin brudgom

 

Et forelsket par i 2012, bare nogle få timer fra brudesengen? Ja, gift blev de, men det med brudesengen blev ikke rigtig til noget. Bruden ville nemlig ikke acceptere "den slags", selv om hun var god til at posere sexet. Hun forstod også virkelig at sige fra, da det gjaldt om at sætte en stopper for ægteskabets prøvelser: hun myrdede simpelthen sin ægtemand, oven i købet på klokkeslettet for vielsen en uge efter, at den fandt sted .... 

Cody Johnson på 24 har ikke kunnet forestille sig, at hans tre år yngre brud, Jordan Graham, ville blive den, der gjorde en ende på hans liv, men det blev hun, for hendes romantiske følelser før brylluppet forvandlede sig til et dødeligt had, da de var blevet gift. Hun klagede således til veninder over hans seksuelle forventninger, og over at han "ønskede at gøre noget, hun ikke ville være med til". Hendes reaktion på det ægteskabelige samliv, som Cody og hendes omgivelser forventede, at hun indgik i, viser med al ønskelig tydelighed, at det unge par næppe har kendt hinanden særlig godt eller har haft sex sammen før brylluppet. Hun var angiveligt dybt religiøs og brugte det som argument for at afvise sex, inden de blev gift. Sin bryllupsnat tilbragte hun alene på sofaen, medens en frustreret Cody lå og ventede på hende i sengen. 

 

Man må spørge sig selv om, hvorfor Jordan giftede sig med Cody, når hun allerede en uge efter brylluppet havde fået nok af livet som hans kone? Hvad var det, der tiltrak hende ved den mand, hvis hustru hun blev? Havde hun nogensinde elsket denne ganske almindelige, søde fyr, eller var hun offer for et socialt pres om at finde en mand? Før brylluppet talte hun i hvert fald om at have lyst til at myrde sine forældre, men dem, hun sagde det til, slog det hen som en grovkornet "spøg", selv om det i virkeligheden kan have været en form for nødråb. Måske familien indirekte havde presset hende til at finde sig en mand, for det er jo det, man forventer af unge kvinder som en form for "karriere": frue-/frøken er nok en reel statusangivelse den dag i dag, især i visse kredse.

Jordan var en temmelig raffineret morder, der lokkede sin nye ægtemand med spændende sex-lege i Glazier National Parks bjergfyldte område. Som en del af legen fik han bind for øjnene, og det var mildt sagt en fejl, han ikke skulle have begået, men den unge ægtemand stolede selvfølgelig på sin unge kone og hendes "kærlige hensigter", så det gik han med til. Eftersom de befandt sig omkring 1000 meters højde, og der var masser af skilte, der advarede turister om at være forsigtige netop det sted, må han have været så omtåget af forestillinger om den spændende erotik, hun lokkede med, at han helt glemte at tænke sig om, hvilket blev hans død. 

Jordans veninder har senere fortalt, at hun kunne lide tanken om at blive gift, men slet ikke formåede at overskue, hvad det indebar. At hun havde mørke tanker omkring det hele kunne også ses af den sang, hun havde skrevet teksten til, og som blev spillet til brylluppet. I den beskrev hun, hvordan en kvinde tog sin elskede op i svimlende højder, og at selv om han døde, så var han stadig hendes et og alt. Ret profetisk må man sige ....
 

Mordet på Cody blev hurtigt opklaret, selv om Jordan nægtede at have begået det og fandt på alle mulige forklaringer på, hvordan hendes mand var faldet ned fra bjerget. Hendes dom blev 30 års livsvarigt fængsel uden mulighed for prøveløsladelse, hvilket føles retfærdigt, men samtidig er meget sørgeligt, fordi det er et punktum, der slår fast, at to unge liv er blevet ødelagt .....

 

https://abcnews.go.com/US/prosecutors-montana-bride-spoke-killing-parents-weeks-husband/story?id=21030013 

 

https://fatimhemraj.medium.com/a-newlywed-bride-pushed-her-husband-off-a-cliff-8-days-after-their-wedding-4c3b4c5a058c

 

https://news.sky.com/story/newlywed-pleads-guilty-over-husbands-murder-10424789 

 

https://www.bbc.com/news/world-us-canada-25359627 

 

https://murderpedia.org/female.G/g/graham-jordan-linn.htm

 

Wikipedia

Tanker omkring konger, kongetilbedelse og nationalfølelse

Denne ganske flotte fyr, Christian IV (1577–1648), har virkelig sat sit præg på det land, hvis konge han var i mere end 59 år, nemlig fra 1588 til sin død i 1648. Der er stadig en aura af fest og farver omkring ham som person, bl.a. fordi han fik ialt 23 børn med sine to ægtefæller, dronning Anna Cathrine af Brandenburg (1575–1612) og Kirsten Munk (1598-1658), samt diverse elskerinder. Ikke alle børnene levede til voksen alder, men der kan sagtens være flere end de 23, man har hørt noget om, for han tog virkelig for sig af retterne. 

Blandt dem, der overlevede fødslen og barndommen, var der nogle meget markante personligheder som f.eks. Leonora Christina (1621-1698). Med sine erindringer - og især "Mit Jammers Minde", der omhandler hendes fangenskab i Blåtårn i årene 1663-1685 - har hun skaffet sig en selvstændig plads i danmarkshistorien som en i særlig grad tapper kvinde, selv om hun var gift med en landsforræder og ikke har et pletfri ry med hensyn til loyalitet over for både sin kongelige far, Christian IV, og sin halvbror, Frederik III (1609–1670).

Når - eller hvis - jeg tænker på Christian IV, så ser jeg ham i lyset af min barndoms skoleundervisning, hvor han blev fremhævet som en "stor konge" af den oldenburgske slægtslinje, der startede med Christian I (1426–1481). Man lærte at kunne lide Christian IV, og han var en meget vigtig del af det, man kunne kalde "nationalkarakteren", hvilket bl.a. hang sammen med den fremtrædende rolle, Johan Ludvig Heiberg tildelte ham i sit skuespil "Elverhøj", der den dag i dag kan trække publikum. 

Det er en sjov tanke, at dette nationalepos, der efter min mening er blevet brugt - og genbrugt - som ren indoktrinering i ideologien omkring landets konger og ikke mindst Christian IV, blev til som et bestillingsarbejde i forbindelse med festlighederne omkring en senere konges bryllup, der ironisk nok markerede starten på det mislykkede ægteskab, denne sidste - og totalt barnløse - oldenburger, Frederik VII (1808-1863), indgik med Frederik VI's yngste datter, Vilhelmine Marie i 1828. En af de medvirkende, nemlig Louise Rasmussen, der spillede elverpige i stykket, blev senere gift med den kongelige brudgom og fandt sin plads i danmarkshistorien som Grevinde Danner. Det skete selvfølgelig ikke før, både hans første og andet ægteskab - dvs. med prinsesserne Vilhelmine Marie og Mariane af Mecklenburg-Strelitz - var røget sig en tur. Den slags fornemme damer var ikke noget for den folkelige Frederik VII, men det var Louise Rasmussen.  

Med lidt god vilje kan der såmænd godt anes en vis fysisk lighed mellem den ældre, "buttede" Christian IV og den næsten (???) lige så tykmavede Frederik VII, her med sin elskede Louise, Grevinde Danner. Begge disse konger er under alle omstændigheder blevet tilskrevet en folkelighed, der har gjort dem populære op igennem tiden. Det får mig til at tænke på spørgsmålet om, hvad gavn den slags kronede personer egentlig gør. Eftersom jeg er imod monarkiet, men samtidig finder rigtig mange kongelige personer yderst interessante som en del af historiens gang, er sådan nogen som netop Christian IV og Frederik VII det rene guf for mig. HVIS det var muligt at lære mennesker af andre samfundsklasser lige så godt at kende som de, der optræder i vores kongerække, så ville jeg dog skrotte de kongelige levnedsbeskrivelser til fordel for disses biografier, men ak, de findes ikke. 

Nogle af de menige sømænd i baggrunden på dette maleri, der forherliger Christian IV's tapperhed i Slaget på Kolberger Heide den 1. juli 1644, kunne have været interessante at snakke med. Eftersom denne konges regeringstid var præget af militære nederlag og økonomisk tilbagegang, så virker de forskellige beretninger om hans enorme tapperhed og mod ret suspekte. Blev de fortalt for at rette op på hans ry, og var de en art PR for kongemagten? At spørge de adelsfolk, der flokkes omkring kongen, ville nok ikke give så mange oplysninger, men de menige søfolk i baggrundenkan godt have nogle interessante observationer, der er værd at få med i historiebøgerne.

Juliane Marie Jessen

Da "Selskabet til de skønne Videnskabers Forfremmelse" i 1819 udskrev en konkurrence om det, vi også i vore dage kender under betegnelsen "nationalsangen", så vandt forfatteren Juliane Marie Jessen med sin "Dannemark, Dannemark, hellige Lyd". Ifølge betingelserne skulle sangen "passe til alle Stænder og alle Tider", og den skulle udtrykke "Kærlighed til Fædrelandet og Troskab mod Kongen", og det gjorde Juliane Marie Jessens sang. Det blev dog ikke denne sang, der så at sige vandt eftertidens hjerte, for det er afgjort Adam Oehlenschlægers "Der er et yndigt land", der ganske enkelt er en skamløs forherligelse af det, danskerne opfatter som den danske nationalkarakter.

Adam Oehlenschlæger

Oehlenschlægers sang, der altså kom efter den, der oprindelig vandt konkurrencen, er imidlertid den tredie i rækken af dem, der kan gøre krav på at være den "danske nationalsang", for den allerførste kom allerede i 1779, da Johannes Ewald (1743-1781) skrev sit syngespil "Fiskerne". Et af højdepunkterne i dette stykke var det, vi kalder "kongesangen", nemlig "Kong Christian stod ved højen mast". Den overmåde tapre konge, der hyldes, er selvfølgelig vor gamle ven, Christian IV, der må siges at være præsenteret i både nutid og fortid som det lim, der binder vor nation sammen.

Johannes Ewald 

At Johannes Ewald begik den brøler at lade sangen fremføre af en skuespiller, der spillede fisker, blev ellers anset for en skandale dengang. En gemen underklasse-borger skulle så sandelig ikke synge nogle bestemte vers af den pompøse sang til Christians pris! Censuren greb ind i forbindelse med premieren i 1780 og forbød denne rollefordeling af høj og lav i Ewalds syngespil, hvilket jo er grotesk at tænke på i dag. 

Det med "nationalkarakteren" tror jeg faktisk har sin rigtighed, selv om jeg ikke tror på alle de fortræffeligheder, vi tilskriver os selv. Jeg er dog ikke i tvivl om, at Danmark er - og forhåbentlig forbliver - det, man kalder et "smørhul", for der er unægtelig meget, der plager andre nationer, men som vi - indtil videre - er fri for ....

 

http://den2radio.dk/udsendelser/kampen-om-den-danske-nationalsang

 

https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/der-er-et-yndigt-land-af-adam-oehlenschlaeger-1819/ 

 

Wikipedia

Abort og kampen om kvindekroppen

En herlig og velkommen lille guldklump, som selv hunden elsker

Sådan ser vi babier, men sådan er det ikke altid. Op igennem tiden er mange nyfødte blevet "sat ud" som uønskede, er blevet overgivet til såkaldte "englemagersker", der er blevet betalt for at løse problemet med et barn, ingen vil have, eller også er de blevet "ligget ihjel" af moderen. Det er ubehagelige, historiske kendsgerninger, som vi bør vedkende os, inden vi afviser abort som mulighed for en gravid kvinde. Alternativet er, at også medicinsk forsvarlige - dvs. lægeligt sikre - aborter tolkes som barnemord, sådan som det nu bl.a. sker i nogle amerikanske delstater. Hvad de hjemmelavede abortmetoder med alt fra strikkepinde til ofte uvirksomme, men skadelige husråd angår, så har mange kvinder fået ødelagt deres underliv af dem. Det kan ikke være en acceptabel løsning hverken for den enkelte kvinde eller staten, der har brug for, at der fødes børn. Noget, der er umuligt for en kvinde med et ødelagt underliv. Den bedste samfunds-investering for begge parter er og bliver medicinsk forsvarlige aborter, hvis det nu er abort, kvinden vælger.

Mange nyfødte er blevet myrdet på bestialsk vis på grund af manglen på andre muligheder, og det er hverken ønskeligt for den enkelte eller for samfundet som helhed.Vi bliver rørte over historien om hunden, der redder et udsat barn, og den bliver set som en helt/heltinde, men hvad med det lille, uønskede barn? Hun er jo en perfekt, lille baby, der under andre omstændigheder ville være blevet budt velkommen som det totalt uskyldige, nye menneske, hun er. Det blev hun så ikke i dette tilfælde, sandsynligvis fordi hun tilhørte det "forkerte" køn, der i virkeligheden er det vigtigste køn. Antallet af mænd/drenge er ikke så afgørende biologisk set, men det er antallet af kvinder/piger, da et foster ikke kan udvikles uden for livmoderen uden enorme omkostninger. Hvad den mandlige sperm angår, så kan de erstattes af kunstige sædceller: "With a little bit of help, stem cells from a female donor can be induced to grow into sperm cells – something that would never normally occur" (: BBC). Det lyder sikkert mægtig tillokkende for dem, der ønsker et mandefrit samfund, men om resultatet - dvs. babyen - er lige så fuldendt som ved en normal fødsel vides vist endnu ikke. Teoretisk set kan det altså lade sig gøre, men der kan være problemer, vi ikke kender til. Det var der nemlig ved det museforsøg, man foretog for godt 10 år siden. Nok viste det, at metoden fungerer, men en del af dette kunstigt frembragte afkom kunne ifølge forsøget have alvorlige skavanker.

Et lam i en kunstig livmoder

Hvad abort angår, så ender det ofte sådan på en helt naturlig måde. Det kan være en stor sorg for forældrene, eller det kan være en lettelse for den ufrivilligt gravide kvinde, men fakta er, at kroppen kan finde på at behandle fostret som en infektion, der skal bekæmpes, og at det derfor udstødes som en abort.

Hvis der fødes flere børn, end samfundet er gearet til, så opstår der et mindst lige så stort problem, som hvis der fødes det, man opfatter som "for få". Man kan sige, at nogle steder, ses kvinden som bærer af et organ - nemlig livmoderen - der på et vist plan opfattes som noget, der burde tilhøre samfundet. Sådan en indstilling kan ses i de nye, skrappe abort-regler i nogle amerikanske delstater. Når vi er derhenne, så havner vi i den situation, hvor alle aborter dæmoniseres, kriminaliseres og derpå bekæmpes på alle tilgængelige måder. Demografiske udregninger gør babyer attraktive - eller det modsatte - ud fra et befolkningsbehov: hvor mange har vi brug for til at holde maskineriet i gang og f.eks. passe de gamle, der er blevet plejekrævende uden længere at bidrage til samfundet? Set fra de styrendes side ville det sikkert være meget bedre, hvis man kunne få skabt maskiner, der producerer nyttige borgere, i stedet for at overlade det til tilfældet og kvinders skiftende lyst/ulyst til at blive mor. 

 

Og så er der det genetiske: nogle - dvs. "eksemplarer" af både mænd og kvinder - kan være genetisk ønskværdige eller det modsatte, og samfundet kan ikke hverken presse dem til eller forhindre dem i at formere sig. Surt show, men sådan er det nu engang ....

Engang var idealet for en kvinde en mand, der kunne forsørge hende, 3-4 børn og et liv som hjemmegående. Sådan er det ikke mere, for kvinder har lugtet lunten og har set, at sådan en livsstil er en fælde. De enkelte kvinder har mere i sig end som så og vil i hvert fald gerne have valget. At mænd bør have de samme valgmuligheder siger sig selv, men på det punkt mangler der stadig lidt i forståelsen ....

Her i landet har vi haft regelmæssige opgørelser over befolkningen helt tilbage til midten af 1800-tallet. Det foregik via folkeoptællinger og oplysninger i kirkebøgerne, men siden 1971 har vi haft årlige opgørelser i form af statistikker gennem Det Centrale Personregister (CPR). At dette på en vis måde er opgørelser over aktive og/eller tilgængelige livmødre er det nok de færreste, der tænker på, men sådan er det, hvis man skraber lidt i glasuren over undersøgelsernes form og formål. Kort sagt, kampen om kvindekroppen - skaberen af samfundsborgere og arbejdskraft - er allerede i fuld gang, selv om man kalder det noget andet.

 

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fri-abort/ 

 

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal 

 

https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmarks-befolkning-vokser-men-vaeksten-er-skaev 

 

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning 

 

https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/analyse-mere-end-50-aars-kamp-for-fri-abort-viser-at-kvinder-kan-aendre-verden/ 

 

https://www.healthline.com/health/pregnancy/can-you-get-pregnant-without-having-sex 

https://flo.health/getting-pregnant/trying-to-conceive/fertility/how-to-get-pregnant-without-a-man

 

https://www.bbc.com/future/article/20140530-do-we-need-sex-to-reproduce

 

https://flo.health/getting-pregnant/trying-to-conceive/fertility/how-to-get-pregnant-without-a-man 

https://www.berlingske.dk/videnskab/kunstig-saed-kan-overfloediggoere-manden 

 

http://www.netbaby.dk/show.asp?ID=3548

 

https://ing.dk/artikel/her-er-verdens-forste-kunstige-saed-100015

 

https://politiken.dk/viden/art4851171/F%C3%B8rste-f%C3%B8dsel-med-kunstig-s%C3%A6d 

https://www.bionews.org.uk/page_91748

Wikipedia