mandag den 15. november 2021

Abort og kampen om kvindekroppen

En herlig og velkommen lille guldklump, som selv hunden elsker

Sådan ser vi babier, men sådan er det ikke altid. Op igennem tiden er mange nyfødte blevet "sat ud" som uønskede, er blevet overgivet til såkaldte "englemagersker", der er blevet betalt for at løse problemet med et barn, ingen vil have, eller også er de blevet "ligget ihjel" af moderen. Det er ubehagelige, historiske kendsgerninger, som vi bør vedkende os, inden vi afviser abort som mulighed for en gravid kvinde. Alternativet er, at også medicinsk forsvarlige - dvs. lægeligt sikre - aborter tolkes som barnemord, sådan som det nu bl.a. sker i nogle amerikanske delstater. Hvad de hjemmelavede abortmetoder med alt fra strikkepinde til ofte uvirksomme, men skadelige husråd angår, så har mange kvinder fået ødelagt deres underliv af dem. Det kan ikke være en acceptabel løsning hverken for den enkelte kvinde eller staten, der har brug for, at der fødes børn. Noget, der er umuligt for en kvinde med et ødelagt underliv. Den bedste samfunds-investering for begge parter er og bliver medicinsk forsvarlige aborter, hvis det nu er abort, kvinden vælger.

Mange nyfødte er blevet myrdet på bestialsk vis på grund af manglen på andre muligheder, og det er hverken ønskeligt for den enkelte eller for samfundet som helhed.Vi bliver rørte over historien om hunden, der redder et udsat barn, og den bliver set som en helt/heltinde, men hvad med det lille, uønskede barn? Hun er jo en perfekt, lille baby, der under andre omstændigheder ville være blevet budt velkommen som det totalt uskyldige, nye menneske, hun er. Det blev hun så ikke i dette tilfælde, sandsynligvis fordi hun tilhørte det "forkerte" køn, der i virkeligheden er det vigtigste køn. Antallet af mænd/drenge er ikke så afgørende biologisk set, men det er antallet af kvinder/piger, da et foster ikke kan udvikles uden for livmoderen uden enorme omkostninger. Hvad den mandlige sperm angår, så kan de erstattes af kunstige sædceller: "With a little bit of help, stem cells from a female donor can be induced to grow into sperm cells – something that would never normally occur" (: BBC). Det lyder sikkert mægtig tillokkende for dem, der ønsker et mandefrit samfund, men om resultatet - dvs. babyen - er lige så fuldendt som ved en normal fødsel vides vist endnu ikke. Teoretisk set kan det altså lade sig gøre, men der kan være problemer, vi ikke kender til. Det var der nemlig ved det museforsøg, man foretog for godt 10 år siden. Nok viste det, at metoden fungerer, men en del af dette kunstigt frembragte afkom kunne ifølge forsøget have alvorlige skavanker.

Et lam i en kunstig livmoder

Hvad abort angår, så ender det ofte sådan på en helt naturlig måde. Det kan være en stor sorg for forældrene, eller det kan være en lettelse for den ufrivilligt gravide kvinde, men fakta er, at kroppen kan finde på at behandle fostret som en infektion, der skal bekæmpes, og at det derfor udstødes som en abort.


Hvis der fødes flere børn, end samfundet er gearet til, så opstår der et mindst lige så stort problem, som hvis der fødes det, man opfatter som "for få". Man kan sige, at nogle steder, ses kvinden som bærer af et organ - nemlig livmoderen - der på et vist plan opfattes som noget, der burde tilhøre samfundet. Sådan en indstilling kan ses i de nye, skrappe abort-regler i nogle amerikanske delstater. Når vi er derhenne, så havner vi i den situation, hvor alle aborter dæmoniseres, kriminaliseres og derpå bekæmpes på alle tilgængelige måder. Demografiske udregninger gør babyer attraktive - eller det modsatte - ud fra et befolkningsbehov: hvor mange har vi brug for til at holde maskineriet i gang og f.eks. passe de gamle, der er blevet plejekrævende uden længere at bidrage til samfundet? Set fra de styrendes side ville det sikkert være meget bedre, hvis man kunne få skabt maskiner, der producerer nyttige borgere, i stedet for at overlade det til tilfældet og kvinders skiftende lyst/ulyst til at blive mor. 
 

Og så er der det genetiske: nogle - dvs. "eksemplarer" af både mænd og kvinder - kan være genetisk ønskværdige eller det modsatte, og samfundet kan ikke hverken presse dem til eller forhindre dem i at formere sig. Surt show, men sådan er det nu engang ....


Engang var idealet for en kvinde en mand, der kunne forsørge hende, 3-4 børn og et liv som hjemmegående. Sådan er det ikke mere, for kvinder har lugtet lunten og har set, at sådan en livsstil er en fælde. De enkelte kvinder har mere i sig end som så og vil i hvert fald gerne have valget. At mænd bør have de samme valgmuligheder siger sig selv, men på det punkt mangler der stadig lidt i forståelsen ....

Her i landet har vi haft regelmæssige opgørelser over befolkningen helt tilbage til midten af 1800-tallet. Det foregik via folkeoptællinger og oplysninger i kirkebøgerne, men siden 1971 har vi haft årlige opgørelser i form af statistikker gennem Det Centrale Personregister (CPR). At dette på en vis måde er opgørelser over aktive og/eller tilgængelige livmødre er det nok de færreste, der tænker på, men sådan er det, hvis man skraber lidt i glasuren over undersøgelsernes form og formål. Kort sagt, kampen om kvindekroppen - skaberen af samfundsborgere og arbejdskraft - er allerede i fuld gang, selv om man kalder det noget andet.

 

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/fri-abort/ 

 

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning/folketal 

 

https://videnskab.dk/kultur-samfund/danmarks-befolkning-vokser-men-vaeksten-er-skaev 

 

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/befolkning-og-valg/befolkning-og-befolkningsfremskrivning 

 

https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/analyse-mere-end-50-aars-kamp-for-fri-abort-viser-at-kvinder-kan-aendre-verden/ 

 

https://www.healthline.com/health/pregnancy/can-you-get-pregnant-without-having-sex 



https://flo.health/getting-pregnant/trying-to-conceive/fertility/how-to-get-pregnant-without-a-man

 

https://www.bbc.com/future/article/20140530-do-we-need-sex-to-reproduce

 

https://flo.health/getting-pregnant/trying-to-conceive/fertility/how-to-get-pregnant-without-a-man 


https://www.berlingske.dk/videnskab/kunstig-saed-kan-overfloediggoere-manden 

 

http://www.netbaby.dk/show.asp?ID=3548

 

https://ing.dk/artikel/her-er-verdens-forste-kunstige-saed-100015

 

https://politiken.dk/viden/art4851171/F%C3%B8rste-f%C3%B8dsel-med-kunstig-s%C3%A6d 



https://www.bionews.org.uk/page_91748


Wikipedia

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar