Jeg indrømmer, at jeg altid har mistænkt, at "det, mænd har for meget forneden, mangler foroven". Eller sagt på en anden måde: de har "penis på hjernen, hvor den fylder alt for meget". Mænds fysiske karakteristika kan også få mig til at sige grimme ting som f.eks. "de har snot i begge ender". Det er hverken pænt sagt eller pænt ment, men hva' pokker, de kommer jo også med grovheder om os kvinder, foruden at de alt, alt for ofte sætter deres egne kønsorganer over alt andet, som f.eks. kvinders liv og helbred, så ..... Jeg indrømmer dog, at det er grimt af mig at grine - i hvert
fald et stykke hen ad vejen - når jeg læser om de tyverier af testikler,
som nogle mænd har været udsat for i tidens løb. Grotesk? Nej, et
legemligt tab er en alvorlig ting, og det bør ikke undervurderes, ligegyldigt hvilket køn, der kommer ud for det. At netop dette mandlige organ kan optræde i mange pudsige sammenhæng bør ikke forlede de af os, der ikke har dem, til utilstedelig latterliggørelse. Jeg er dog helt på Betty Whites side, når hun ytrer sig om organet:
Den godt beduggede og totalt overrumplede Wozniak blev derpå tvunget ind i en bil og kørt et sted hen, hvor han blev bedøvet med kloform, så han ikke anede, hvad der foregik. Det fandt han imidlertid ud af, da han vågnede op i en gyde, for han havde smerter i skridtet og opdagede så, at han manglede én eller begge testikler. På en eller anden måde kom han dog hjem, hvor han ringede til lægen. At få genoprettet tilstanden før "operationen" var umulig, så Wozniak -
og hans kone - har altså måttet vænne sig til et testikel-løst ægteskab. Tabet af testiklerne gjorde imidlertid sit til, at stakkels Wozniak blev så deprimeret, at hen begik selvmord i 1926.
Det er synd for Wozniak, men det er det også for andre, der kom ud for det samme, for der er mindst fire andre Chicago-mænd fra samme
tidsperiode, der mistede det, der blev set som en form for "ungdommens
kilde". Liv og livskraft har selvfølgelig altid været i høj kurs, og testikler er længe blevet
set som bærere af begge dele, hvilket var grunden til, at urologen Frank
Lydston i 1914 syede en afdød mands testikler ind i sin egen pung.
Urolog Frank Lydston, en flittig testikel-forbruger
Efter hans opfattelse virkede dette indgreb mægtig opkvikkende på både det ene og det andet, så han gik i gang med at indoperere døde mænds testikler rundt omkring i kroppen på sig selv, bl.a. i brystet, hvor de formodentlig skulle hjælpe på hjerte- og lungefunktionen. Andre "eksperter på området" tjente store summer ved at sælge dyre-testikler til mænd med erektions-problemer, eller som bare frygtede alderdommens skavanker. Tankegangen var åbenbart, at en "testikel er et livgivende organ lige meget hvor den kommer fra".
Ikke overraskende havde også psykopaten, den muligvis enstenede Adolf Hitler og hans skrupskøre medsammensvorne vilde ideer om testiklernes betydning. Hvis de f.eks. kom fra en jøde, ja så var Fanden løs, for det kunne ifølge den nazistiske ideologi føre til homoseksualitet, hvilket blev set som "umandigt" ....
Denne vanvittige tankegang førte så til vilde og dødsens farlige eksperimenter i kz-lejrene, hvor mænd blev gjort til forsøgsobjekter. På en vis måde var dette en videreførelse af Lydstons teorier og eksperimenter vedr. homoseksualitet. Efter hans opfattelse kunne transplanterede testikler nemlig "kurere" denne specielle og meget uønskede seksualitet. At han samtidig gik ind for tvangskastrationer af sorte mænd gør det hele endnu mere vildt. Det sidstnævnte beskrev han i en dybt racistisk artikel, “Sexual Crimes Among the Southern Negroes.”
De amerikanske testikel-tyverier i tyverne fik på en vis måde videnskabens blå stempel, da en artikel i juli-nummeret af "Journal of the American Medical Association" i 1922 tog emnet op. Efter en Dr. Sampelinskis mening måtte det forbryderiske tyveri af Wosniaks testikler skyldes en gammel rigmands ønske om en foryngelseskur. Eftersom disse livskraftige testikler var vanskelige at få fat i på lovlig vis, havde denne aldrende mandsperson været "nødt til" at stjæle dem. At den tyvagtige gamling narrer sig selv, da testikler ikke har den effekt, han håber på, tages ikke op som et stærkt argument imod disse grove tyverier. Truslen om flere testikel-tyverier, der bygger på troen på disse specielle organers kraft, bliver altså ikke imødegået af en fornuftig videnskabsmand, der siger "hov-hov", tøv en kende, for så enkelt er det altså ikke. Testikler blev stjålet, og rigmænd høstede dem, som var de sjældne frugter. Et af de tidligste eksempler på testikel-transplantationer kan ses af Victor Darwin Lespinasses arbejde med impotente rigmænd som f.eks. den 50-årige Harold McCormick, hvis vilde forelskelse i den 34-årige Walska gjorde ham helt og aldeles desperat efter at få så mange gode og stærke erektioner som muligt.
Harold McCormick
Aviserne lugtede lunten, da en hel etage på Wesley Memorial Hospital blev sat af til en mystisk, udefineret behandling af rigmanden. Man citerede Lespinasse for at have sagt “a man is as old as his glands” og mindede læserne om hans tidligere testikel-transplantationer på mænd med erektions-problemer. Hvad McCormick angår, så gik rygtet, at han havde modtaget en levende donors testikler/ene testikel for $50,000, hvilket omregnet til vore dage svarer til $750,000. Lespinasse nægtede dog på det bestemteste, at der var tale om transplanterede menneske-testikler, og det hed sig derefter, at de var fra en abe, hvilket var blevet brugt i (f.eks.) Frankrig.
Her havde en russisk født læge, Serge Voronoff, arbejdet med injektioner af alle mulige dyrs fintmalede testikler. Noget, der havde fået ham både latterliggjort, men også hædret. Omkring 1920 havde hans teorier nemlig vundet en vis anerkendelse, hvilket vi kan grine ad nu, men dengang var det virkelig alvor for disse stakkels erektions-lystne rigmænd, der var villige til at betale noget nær hvad som helst for at få genvakt evnerne i de nedre regioner.
Vittighedstegning af en mand, der giver sig selv injektioner med fintmalede dyretestikler
Ifølge urologen Frank Lydston ville testikel-transplantationer kunne kurere alt muligt som f.eks. demens, hudsygdomme, hjerteproblemer, osv., osv.. Andre, både datidige og nutidige, gode og hæderlige læger og videnskabsmænd har sagt, at den forbedring, patienterne fortæller om, formentlig er en placebo-effekt og ikke noget som helst andet. Nogle mener, at alle disse "testikel-eksperter" har vidst dette, men at de har valgt at fortsætte behandlingerne og dermed skumme fløden, da de betalende kunder jo var rigmænd. Tyverierne fortsatte i hvert fald i adskillige år, og det er interessant, at disse forbrydelser aldrig er blevet opklaret fuldt ud. Var der nogen, der holdt hånden over testikel-tyvene, eller hvad skete der?
Disse tyverier foregår forøvrigt stadig. I 2015 var der avisreportager om en russisk skuespiller, der blev forført af en flot blondine, der angiveligt bedøvede. Ligesom med Joseph Wozniak 100 år tidligere, vågnede han op og fandt sig selv "nosse-løs" .....
https://www.gq.com/story/russian-actor-drugged-has-testicles-stolen-by-attractive-blonde
https://medium.com/lessons-from-history/gland-larceny-9b0cfa21fdfe
https://historienet.dk/samfund/middelalderen/forbrydelser-i-middelalderen-blev-straffet-grusomt
http://theballreport.com/100-years-ago-testicle-thieves-plagued-chicago/
https://samjoecooley.com/2018/09/11/photo-gallery-the-museum-of-bizarre-and-extreme-science/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar