Strøtanker omkring begrebet "ordentlige mennesker"

 

Dette er jeg totalt enig i, og jeg mener, at vejen frem for menneskeheden ligger i en psykisk forædling, der kommer indefra, fordi man selv ønsker den. Mange mener, at vi fra naturens hånd er nogle egoistiske vildbasser, der bare ønsker at rage til sig, men det tror jeg faktisk ikke er rigtigt. Også fordi fred, fordragelighed og altruisme har sine fordele frem for mord, røverier og krig: ligene hober sig ikke op, og der kan skabes kontakter, der giver mange fordele til begge parter. Et bestemt begreb samler dette ikke-krigeriske eller ikke-kriminelle system, nemlig HANDEL. Hånden, der rækkes frem som en hjælp, kan senere blive hånden, der selv modtager hjælp ....

Handel antager mange forskellige former, lige fra varer, der sælges fra dør til dør, eller som falbydes på det nærmeste gadehjørne, til verdensomspændende udvekslinger af varer og valuta. Mange mener, at krige skaber - og udbreder - kultur, og det er da også tilfældet i nogle tilfælde, men det er ikke en sikker vej, ofrene er for mange, og der opbygges had og hævntørst. (Bare tænk på WWI, der gav nazierne muligheden for at sætte gang i WWII ved at appellere til folkets bitterhed og hævntørst).  

Jeg tror f.eks., at sådan noget som Silkevejen, der skabte en positiv kontakt mellem Vesten og Østen via handel, har været langt mere betydningsfuld, end alle former for krige, og i hvert fald langt mere, end man måske gør sig klart. Arkæologiske udgravninger har påvist en udveksling af genstande langs denne rute helt fra 6. årtusind f.Kr., og ikke før det 14. århundrede mistede det sin oprindelige store betydning. Handlen førte folk fra flere nationer sammen og udbredte kendskabet til kulturer og viden, de ellers ikke ville have fået. En del af det at være et ordentligt menneske betyder for mig at udveksle viden og respekt uden brug af magt og tåbelige overgreb. Uden disse karakteristika bliver der ingen handel, og ligene hober sig op på en meget sørgelig og unødvendig måde.

Hvad sker der dog her? Det, man ser, er såmænd et ægte MIRAKEL: mennesker udveksler menneskelighed, for dette er en flok amerikanske soldater, der gør deres bedste for at redde to alvorligt sårede tyske soldater i 1945. Tyskerne er kørt fast, men amerikanerne skubber deres vogn fri. Jeg håber, at redningsaktionen lykkedes, selv om jeg jo altså ikke ligefrem er nazi-elsker. Sagen er nemlig den, at også disse to er en del af den menneskelige race, hvilket gør deres redning vigtig og betydningsfuld for både venner og fjender.

Og hvad er nu dette? Tydeligvis en hospitals-scene, hvor der sker endnu et MIRAKEL: en raceforstyrret KKK'er bliver behandlet af sorte læger, der gør deres bedste for at redde ham på operationsbordet. Har de så meget som overvejet at aflive denne patient - eller bare nægte at behandle ham? Det tror jeg ikke, men det er unægtelig et sært syn at se KKK'eren ligge dér i halvdød tilstand, men i fuldt "ornat", medens dem, han så uretfærdigt angriber for den fiktive betegnelse "race", kæmper for hans liv. Dette hospitalspersonale er virkelig det, jeg forstår ved ordentlige mennesker, og det er patienten måske også inde bag den latterlige KKK-uniform.

Silkevejen = Wikipedia