Helen Duncan (1897–1956), der var skotsk af fødsel, var en buttet og mildt udseende kvinde, der ikke lignede en forbryder, men snarere en ganske almindelig engelsk mor og husmor. Almindelig var hun imidlertid ikke, for hendes profession bestod i at agere "heks", idet hun tjente til dagen og vejen som spiritistisk medium. Hendes glansnummer var at kunne udskille det såkaldte "ektoplasma", der antog former, så disse angiveligt lignede - eller ligefrem "var" - nyligt afdøde personer. Selv hvis man er ude af sig selv af sorg over en elsket persons død og er vild efter at få kontakt, er det nu temmelig svært - for ikke at sige umuligt - at se Helens ektoplasma-manifestationer som ægte "sjæle" eller "spøgelser", der er blevet påkaldt af hende som medium. De fotografier af hendes seancer, der er blevet bevaret, ligner i hvert fald nærmest et galleri af dårligt lavede fastelavns- eller Halloween-masker.
Begrebet "ektoplasma", der er almindeligt kendt i spiritismen, henviser til den spirituelle energi, som mediets evner siges at give liv. Det ses ikke som dannet gennem fysiske handlinger, men optræder gennem medier som f.eks. Helen Duncan. Ikke uventet afviser videnskaben eksistensen af denne ektoplasma, ligesom der jo heller ikke er håndgribelige, videnskabelige beviser på eksistensen af de evner, medierne tilskrives. For slet ikke at tale om de ånder eller spøgelser, som de angiveligt fremkalder i en tilsyneladende trancelignende tilstand. Noget, Helen var overmåde dygtig til, og hun havde derfor mange tilhængere og/eller klienter. Selv nu er der mange, der anser hende for "den ægte vare", og hvis hun snød, så har hun efter deres mening også narret sig selv. Folk beklager hendes arrest for svindel i 1944, der gjorde hende til den næstsidste, der blev anklaget for heksekunst ifølge Englands "The Witchcraft Act of 1735". Den var skabt i sin tid for at forhindre folk i at praktisere heksekunst, men det lykkedes nu ikke særlig godt.
Mange tror, at Helen Duncan var den sidste, der blev anklaget for at bedrive heksekunst i England, men denne ære går faktisk til en noget ældre kvinde, nemlig Jane Rebecca York, (som der åbenbart ikke findes fotografier af). Hun var 72 år gammel, da hun, kort efter Helen Duncans dom for at spille heks, også blev anklaget. I 1944 blev Helen dømt efter "The Witchcraft Act", og hun kom i fængsel et år for at udgive sig for at være heks. Helens bedrageri bestod bl.a. i, at man opdagede, at den ektoplasma, hun var så berømt for, bestod af sækkelærred. Noget, det ærlig talt også ligner, når man ser billederne fra hendes seancer.
Ikke et billede fra en virkelig seance, men en fremstilling af, hvordan denne kunne foregå hos Jane Rebecca York. Jeg formoder, at de personer, der sidder dér med hænderne på bordet, er i gang med at praktisere "borddans", der ligesom forskellige spådomme via diverse former for "Ouija-tavler" på et tidspunkt var meget populære.
Her i landet var den kendteste spiritist nok forfatteren Thit Jensen, men den allerberømteste på verdensplan var såmænd skaberen af litteraturens mester i logik, Sherlock Holmes, dvs. Conan Doyle. Han troede på feer og ånder, hvilket efter min mening giver ham et vist skær af noget meget rørende og kært. Det var ikke logik det hele - tværtimod!
Thit Jensen, dansk forfatter, spiritist og kvindesagskvinde
Mange har sikkert allerede dengang set spiritistiske seancer som en sjov selskabsleg, men for bl.a. både Thit Jensen og Conan Doyle var det blodig alvor. Dvs. ligesom for Helen Duncan, Jane Rebecca York og deres tilhængere ....
https://www.conandoyleinfo.com/life-conan-doyle/conan-doyle-and-spiritualism/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar