Under "normale omstændigheder" bliver mentale lidelser (alt for?) ofte brugt som (bort-)forklaringer på skyld: han/hun er sindssyg, så vedkommende kan ikke (rigtig) gøre for, at han/hun myrdede den og den. Man har set den slags argumenter mange gange, men hvad nu hvis sygdommen er forbundet med en særdeles høj intelligens og et grundigt forarbejde, der viser, at den (formentlig) syge hjerne fungerer på et plan, der er som skabt til alvorlig kriminalitet??? Sådan var det med Marjorie Diehl-Armstrong (1949-2017), der engang blev regnet for at være "byens kønneste pige", men som udviklede sig til noget meget lidt kønt, især med hensyn til personlighed.
Den unge Marjorie fra før hun tog meget på og begyndte at barbere sine øjenbryn af
Familien var velhavende, og som eneste barn kunne Marjorie se frem til at arve en god slat penge. Desværre havde Marjorie dog svært ved at vente, til hendes forældre døde. Moderen - der iøvrigt altid havde forgudet sin datter - var allerede død, men faderen levede, og han var meget betænkelig ved det, Marjorie havde udviklet sig til. Som barn og ung pige havde hun brilleret i skolen og på universitetet, for hun var lynende intelligent, men desværre også psykopat. Noget, der bl.a. viste sig ved de bizarre mord, hun begik uden nogen form for fortrydelse.
I 1984 skød hun således sin kæreste, Robert Thomas, hvilket hun forklarede som "selvforsvar", selv om han lå på sofaen og ikke lod til at true hende. Senere døde hendes mand samt flere kærester på meget mystisk vis. En af dem, nemlig den unge James Roden, var i død tilstand blevet placeret hos Marjories ven, samarbejder samt tidligere kæreste William Ansel "Bill" Rothstein (1944–2004), og lå stivfrossen i hans fryser. Noget, hun havde sørget for .....
Bill Rothstein
I 2005 var Marjorie blevet dømt til 7-20 års fængsel, og da hun kom ud igen, opdagede hun, at hendes far var begyndt at forære sine penge til alle mulige ikke-beslægtede mennesker. Han havde mistet tilliden til hende og hendes fremtid og følte sig måske ikke længere forpligtet over for denne både skøre og forbryderiske datter. Hvorom alting er, så følte hun, at han var i gang med at snyde hende for de penge, hun skulle arve, så hun besluttede sig for at speede tingene lidt op ved at få ham myrdet. Dette mord ville hun dog ikke selv stå for, så det skulle være et lejemord. Problemet var imidlertid, at hun ikke havde de midler, der skulle til, så hun måtte i tænkeboksen for at skaffe midlerne til mordet på sin far.
Da Marjorie nu engang var Marjorie, så satte hun sig ned sammen med nogle venner, og sammen fik de kogt en meget urealistisk og helt igennem kringlet plan sammen. Planens udførelse krævede, at de kunne få fat på en naiv og helst lidt smådum person, og de fik hurtigt øje på en egnet kandidat, nemlig pizzabudet Brian Douglas Wells.
Det elskelige, men uheldige pizzabud Brian Douglas Wells
Der er mange forskellige meninger om, hvad der egentlig foregik i denne sag, og hvem der gjorde hvad på hvis befaling. Var det Marjorie eller Bill Rothstein, der fandt på den djævelske plan, der endte med at dræbe det søde og rare, men ikke super-intelligente pizzabud, Brian Douglas Wells (1956–2003)??? De fleste mener nok, at han fik en skæbne, han (formentlig) ikke havde fortjent. Nogle - bl.a. inden for politiet - mener dog stadig, at han deltog frivilligt i en forbrydelse, der beklageligvis endte med at koste ham livet. Mange andre hævder dog fortsat, at han var det totalt uskyldige offer for noget meget, meget ondt i menneskelig form, nemlig Marjorie og/eller Rothstein. Personligt hælder jeg mest til den sidste tolkning, hvor Brian er et uskyldigt offer og ikke en medskyldig, men heller ikke jeg er dog 100% overbevist om hverken den ene eller anden udlægning af begivenhederne den 28. august 2003.
Brian Douglas Wells' kørekort-billede
Klokken 13.30 modtog pizzariaet et telefonopkald fra en, der talte utydeligt. Man fik dog en bestilling samt en adresse, så pizzabudet Brian blev sendt afsted med det bestilte. Næste gang, man hørte eller så noget til Brian, var en vist nok landsdækkende TV-udsendelse ca. to timer senere, hvor han blev filmet af overvågningskameraer, medens han røvede en bank iført en halskrave, som han påstod var en bombe. Med sig havde han noget, der lignede en mellemting mellem en stok og et gevær.
Et grotesk syn i en grotesk sag, hvor bankrøveren ikke fik en brøkdel af det, han havde forlangt - og hvor ingen troede på hans påstande om, at en gruppe ham ukendte afroamerikanere havde sat bombe-halskraven på ham under mangeartede trusler. Ingen troede ham, og ingen hjalp ham, selv om han advarede alle om, at kraven snart ville springe og ønskede hjælp med at få den af. Desværre sprang halskrave-bomben virkelig, efter at han var flygtet udenfor og sad på jorden, omgivet af betjente med kløe i trigger-fingeren og uden nogen lyst til at forsøge sig som kravefjernere.
Hvad enten Brian var medskyldig eller ej, så er én ting i hvert fald sikkert: han havde ikke haft noget ønske om at ende med en sprængklar halskrave og få flået brystet op af en sprængning, der dræbte ham. Da han var død, og man skulle til at fjerne halskraven, viste det sig, at det var umuligt, hvis ikke man først fjernede Brians hoved. Dette gjorde man så, selv om hans familie var ulykkelig over at se ham skæmmet på den måde. Mekanismen var ret avanceret, og selve planen var opbygget på en måde, så det blev tydeligt, at det ikke var meningen, at pizzabudet Brian skulle slippe fra denne sidste fatale pizzaudbringning med livet i behold.
Hvad Marjorie angår, så virkede hun (som sædvanlig!!!) totalt ligeglad med, at endnu en mand var død på grund af hende. Både hun og flere af de andre blandt de sammensvorne, der havde sat bomben på Brian, påstod desuden hårdnakket, at han havde været med lige fra starten.
Disse påstande, som hun kom med både over for politiet og pressen, virker som desperate nødløgne, også fordi man jo ved, at hvis Brian bliver opfattet som totalt uskyldig i forbrydelsen, så er han ikke en forbryder men et ægte offer for både kidnapning, trusler og mord. Dette vil sætte de sammensvorne i en faretruende situation, hvor de kan blive retsforfulgt og straffet hårdt for disse tre horrible forbrydelser. Derfor er der ikke noget at sige til, at de kæmpede med næb og kløer for at få Brian opfattet som medskyldig. Marjorie blev idømt livstid + 30 år, men døde af brystkræft i fængslet nogle år efter. På det tidspunkt var Rothstein allerede død.
https://nypost.com/2018/05/09/this-shocking-true-crime-story-inspired-a-netflix-docuseries/
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar