Sko, mord og kolde, distancerede forældre

 

Jerome Henry “Jerry” Brudos (1939–2006) lignede en venlig bamsebjørn, men han var en skør og morderisk sko-fetichist, der angiveligt blev helt vild med damesko så langt tilbage som i 5-årsalderen. Bl.a. stjal han sko fra sin lærerinde og tog også ofte kvindeklæder på i hjemmet. Fetichisme kan være svært at forholde sig til, især hvis det får følger som i Brudos' tilfælde. Mange har myrdet flere end de fire, han blev dømt for at have taget livet af, men alt ved ham var så absurd, at han er svær at glemme blandt denne planets store mængder af mandlige seriemordere på kvinder.

Jerome Brudos, ca. 13 år, siddende på sengen 

Den lille, nyfødte Brudos var ikke bare et uønsket barn, men også en skuffelse for sin mor, for hun, der på tidspunktet for hans fødsel, allerede havde flere sønner, ønskede sig brændende en datter, og hun ville nok have accepteret dette uplanlagte barn, hvis han havde været en pige. Senere har han langet ud efter hende med påstande om alt muligt lige fra kulde til en speciel ondskabsfuld, psykisk mishandling. Var det det, der gjorde ham skør, gav ham transseksuelle ideer samt gjorde ham til sko-fetichist og - ikke mindst - morder? En så enkel forklaring dur ikke efter min mening, for så nærmer vi os et "han sad skævt på potten, og derfor blev han massemorder"-bortforklaringstrick, og det bør vi absolut ikke acceptere. Faktisk er der INTET, der hverken kan forklare eller undskylde mishandling af og mord på mennesker, der ikke har gjort én noget, og som man ene og alene af den grund er berettiget til at forsvare sig imod.

Brudos er blevet beskrevet som en såkaldt "lystmorder", dvs. en person, der drives af ønsket om udløsning gennem opfyldelsen af et lystbetonet begær. Intet andet får dem til at fungere seksuelt. Det lader i hvert fald til, at de mord, der blev begået af Brudos, hang sammen med seksuelle frustrationer: damerne faldt ikke for hans "charmeoffensiv", og når det gik op for ham, kunne han finde på at myrde dem og derpå voldtage deres lig. 

Man kan ikke sige, at Brudos når (f.eks.) massemorderen Samuel Littles højder med 93 myrdede kvinder, men det lader til at være den samme uhyggelige drift, der styrer dem, ligesom det er tilfældet med mange andre, der dræber for et "kick". Ligegyldigt hvilken synsvinkel, man anlægger, så er det selvfølgelig komplet uacceptabelt. Vi kan nok alle have lyst til bare at tage, hvad vi har lyst til, men det gør vi ikke, fordi vort indre moralske kompas, der måske kører på empati, dirigerer os væk fra den slags "behov", og sådan skal det også være.   

Som sagt, var der angiveligt "kun" fire ofre, men sikkert er det nu ikke, og desuden: ikke én eneste af disse fire unge kvinder burde havde mistet livet på grund af Brudos skingrende skøre fantasier om dem.  Brudos-mordene fandt sted i 1968, og da han blev fanget, fik han tre livstidsdomme året efter. I 2006 døde han af lever-kræft i "Oregon State Penitentiary"-fængslet.

Man har også forklaret Brudos' tendenser med en fraværende faderfigur. Hvis man ser på de enkelte massemordere, så ligner det næsten et gennemgående træk, at faderen har været fjern, men som påvirkningsfaktor af barnet virker det nu ikke særlig overbevisende. Der er jo ikke tale om en ligning, hvor man ved, at regnestykket går op, hvis der er de og de faktorer. Når nogle påstår, at den og den udviklede psykopatiske og morderiske tendenser, fordi hans far var svag, og hans mor var dominerende, så ser jeg det som verdens dårligste bortforklaring. Desuden svarer den til et gammelt kønsrollemønster, der ikke længere bør være gældende.

Som teenager drømte Brudos om at kidnappe en pige, tvinge hende til at lystre sig og tigge om nåde, men han giftede sig med en kvinde, der støttede ham på forskellige måder. Bl.a. gjorde hun meget for at hjælpe ham, f.eks. ved ikke at bebrejde ham hans besættelse af kvindetøj og sko. Da han forlangte, at hun udførte husarbejde nøgen, men med højhælede sko, brast forholdet imidlertid, for det ville hun dog ikke finde sig i. Et lidt suspekt vidne påstod ellers at have set hende hjælpe sin mand med at bære et lig, noget hun dog ikke blev dømt for, da beviserne var for vage. Efter at han var blevet arresteret og derpå dømt, lod hun sig skille og flyttede derefter med deres to børn.

Som Brudos sad dér i sin fængselscelle, udviste han aldrig nogen anger, men begræd bare sin skæbne samt gav konstant sin mor skylden for, at han havde gjort, hvad han blev dømt for. Det forekommer mig meget sært, at nogen kan forestille sig, at sådan et argument holder, men det mente han åbenbart, og som sagt, han er ikke den eneste morder, der har brugt den undskyldning.

https://allthatsinteresting.com/jerry-brudos

 

https://www.grunge.com/450586/everything-we-know-about-serial-killer-jerome-brudos-wife/ 

 

Wikipedia