Alt omkring dyrkelsen af "Den levende gudinde" i Nepal forekommer mig ikke bare sygt og grotesk, men også som rendyrket børnemishandling foruden kvindenedvurdering. Disse purunge "Kumari"-piger betragtes som "levende gudinder", nemlig som personificeringen af den såkaldte "guddommelige kvindelige energi/devi" og tilbedes som sådanne af hinduer. Nu er der det ved det, at ordet "kumari" direkte oversat betyder "ung, præpubertær pige", og når pigernes naturlige biologiske udvikling gør, at de kommer i puberteten, så er det slut med gudinde-statussen. Grotesk, for flere år af deres barndom ofres til "devi-"dyrkelsen, hvor de mest er til pynt, dvs. at deres personlige udvikling bliver underligt skæv og forvrænget i forhold til det liv, der venter dem, når kumari-tiden er forbi. Desuden: denne skik smager efter min mening af en underlig form for åndelig pædofili, der er en fornærmelse imod alt, hvad der udgør den sande, voksne kvindelighed, dvs. det, kvinden ikke bare repræsenterer, men virkelig er.
Pigerne tilhører den nepalesiske Shakva-kaste, og forvirrende nok er der byer med adskillige kumarier. Den fineste - man kunne sige "over-kumarien" er "The Royal Kumari of Kathmandu", der installeres i det centralt beliggende palads, "The Kumamei Ghar". Denne superfornemme kumari udvælges med særlig omhu, men de skal alle være perfekte, små piger. Lige nu er den fineste kumari den purunge Trishna Shakya, der blev indsat i embedet som 3-årig i 2017.
Trishna Shakya
Ikke nogen glad gudinde, selv om der altid er nogen, der bærer og opvarter hende. Det med at blive båret skyldes, at kumari-fødder er for hellige til at berøre jorden, og det virker umiddelbart som ægte tilbedelse, men det skal man ikke lade sig narre af: intet barn eller voksen bør sættes i en situation, hvor de ikke får brugt deres muskler og da slet ikke under opvæksten. Hvis kumarien virkelig altid bliver forhindret i at gå, så kan man være sikker på, at hendes ben ikke udvikles normalt, og det er sørme en høj pris at betale for en guddommelig status, der tilmed forsvinder ved det første tegn på, at hun nu er ved at blive voksen, dvs. sig selv med sin egen personlighed.
Al denne kumari-ophøjelse af en præpubertær pige minder mig på uhyggelig vis om katolikkernes Jomfru Maria-dyrkelse. På den ene side en total ophøjelse som den jomfru-kvinde, der bruges af Jahve, på den anden en lige så total nedværdigelse af hende som person og som en selvstændig personlighed: hun er, hvad hun bliver brugt til og dyrkes, fordi hun samtidig er "jomfru". (Ordet kan også betyde "ung, ugift kvinde" og ikke bare noget, der hentyder til hendes påståede manglende seksuelle erfaringer). Både kumarien og Jomfru Maria bliver forvandlet til noget, de ikke burde lade sig byde af et undertrykkende samfundssystem.
Fidusen ved dette system er balancen mellem belønning og ydelse: belønningen kommer, hvis ydelsen består i en accept af og støtte til det, der i virkeligheden undertrykker kvinden. "Gør dig lille, gør dig lydig, vær et barn, etc., etc.", for så kan vi godt lide dig, ja, tilbeder dig ligefrem. Smart, men ikke ukendt af moderne kvinder, for de fleste ved efterhånden, hvad det går ud på. Når det gælder undertrykkelse, så skal man først og fremmest være opmærksom på
det, der roses og
belønnes af det undertrykkende system, for det er det vigtigste redskab til at skabe selvundertrykkelse .....
Den indiske gudeverden er endnu mere indviklet end de gamle nordboeres. Når man hører, at en kumari ses som en inkarnation af gudinden Taleju, der er en manifestation af gudinden Durga samt - sørme også! - Kali, så svimler det for en nordbo! Ret kringlet, for at sige det, som det er, men det mest indviklede er nu gudindens flyvske guddommelighed, for den formodes at forlade kumarien ved første menstruation. Det samme sker, hvis hun kommer til skade og bløder meget. Blodet skyller i hvert fald det guddommelige ud af kumarien, hvilket jeg nærmest finder perverst i forhold til, disse pigers sande natur.
Noget af det særeste ved denne nutidige jomfrudyrkelse er dens lange tradition, nemlig mere end 2.300 år tilbage i tiden. Selve kumari-dyrkelsen opstod imidlertid i sin nuværende form som en knopskydning på en gammel skik engang i det 17de århundrede, selv om der er nepalesiske optegnelser fra det 13de århundrede, der fortæller om udvælgelsen af pigen, udsmykningen og den regelrette tilbedelse af hende. Min mening er, at de nepalesiske kvinder burde give denne skik et spark bagi og så se at komme videre.
https://www.npr.org/sections/parallels/2015/05/28/410074105/the-very-strange-life-of-nepals-child-goddess
http://www.mahavidya.ca/2015/03/03/taleju-bhavani-and-kumari-worship/
https://www.thetimes.co.uk/article/trishna-shakya-3-is-chosen-as-kumari-the-living-goddess-of-kathmandu-j5kqv7vrk
Wikipedia
Ingen kommentarer:
Send en kommentar