Boobytrap: Churchills mor - en "Mrs. Robinson"-skønhed?

Winston Churchill var aldrig særlig køn, men hans mor, (født Jennie Jerome i USA, 1854-1921) var en velkendt skønhed og celebritet. Som mange andre skønheder fra denne tidsperiode i England fangede hun Prinsen af Wales (1841–1910), den senere Edward VII's, blik. Han var den ældste søn af dronning Victoria og var gift med en anden af tidens store og berømte skønheder, den danske prinsesse Alexandra (1844-1925).

The Prince of Wales og hans danske forlovede, Alexandra

Oprindelig havde Edward ikke været særlig begejstret for denne påtvungne forlovelse, da han på det tidspunkt var midt i en kærlighedsaffære med en gift kvinde. Noget, der var det faste mønster gennem hele hans liv, og som gentog sig med Edward VIII, indtil han mødte den amerikanske femme fatale, Wallis Simpson: gifte damer var det perfekte bytte for en prins, medens de ugifte af en vis social standard var "fy-fy" ....

Alexandra med sin tykke og ikke særlig attraktive ægtemand, Edward VII

Gennem hele ægteskabet var Edward utro, men selv om Alexandra vidste dette, så tog hun det tilsyneladende uden ophævelser eller skandaler. Hvad Churchills mor - der var kendt som "Lady Randolph" - angik, så havde hun og dronningen angiveligt en form for venskab. De omgikkes i hvert fald, hvilket må have været en lettelse for det konfliktsky hof, ligesom Alexandra senere, nemlig efter sin mands død, scorede point i den engelske befolkning ved at tage imod og (formentlig) trøste hans daværende første-elskerinde, Alice Keppel.

"Sjovt nok" er det Alice Keppels tipoldebarn, Camilla Parker-Bowles, der efter en periode som elskerinde for den nuværende Prins af Wales, Charles, er blevet gift med ham. Så langt kom hendes tipoldemor ikke, men det er kendt, at hun virkelig elskede Edward VII, og at hun sørgede over hans død. Andre har nok undret sig over, at han ikke døde noget før med alle de madorgier og erotiske eskapader, han rodede sig ind i, både i og uden for England. Da han havde ialt ca. 60 elskerinder i årenes løb, var der mange jaloux ægtemænd, og især en af dem kunne have skabt en kæmpe-skandale ved at involvere ham i sin celebre skilsmissesag. På en eller anden måde klarede Edward sig dog altid - også fra et politisk attentatforsøg, der kunne have kostet ham livet.

Eftertiden har moret sig over hans specialdesignede kærlighedsbænk, den såkaldte "siege d’amour", men den er egentlig ret smart, for den gør, at elskerinden, der placerer sig på den som på et gynækologisk leje, ikke knuses af den efterhånden meget tykmavsede Edward. Som det ses, indgår der også fodstøtter til den stående elsker. Nogle mener, at han desuden kan han have haft gavn af den, hvis han ønskede en trekant med to damer på én gang. Denne kærlighedsbænk blev installeret i det såkaldte "horehus-værelse" i hans yndlingsbordel i Paris, "La Chabanais", der altid stod parat til ham.

Winston Churchill, Harry S. Truman og Joseph Stalin

Når man tænker på Winston Churchill, hans store politiske bedrifter under Anden Verdenskrig samt hans fornemme engelske aner, så er det en mærkelig tanke, at hans mor, den smukke Lady Randolph, var en del af Edward VII's erotiske cirkus, men det var hun, tilmed gennem flere år. Noget, der bl.a. er blevet bevist gennem en stor efterladt og kodet korrespondance mellem Edward og Lady Randolph.

Der gik mange historier om den livlige Lady Randolph, og de fleste var formentlig sande. I ægteskabet med Lord Randolph Churchill fik hun to sønner, Winston og Jack. Den første kender vi, da han har skabt sig en plads i historien, men den sidstnævnte, Jack, er en underlig skygge-agtig figur. Noget, der bl.a. skyldes, at Winston lader til at presse ham om i baggrunden, og man kan spekulere på, om det hænger sammen med rygterne om, at han ikke var Randolphs biologiske søn. Hvorom alting er, så lader det til, at Winston klippede Jacks billede ud af et familieportræt, og han nævner ham kun én gang i sine memoirer. Skyldes det ikke bare hans suspekte herkomst, men også at Jennie fik sin yngste søn ind i handel, hvor han ligesom kunne optræde som "økonomisk anker" for Churchill-familien? Det vides ikke med sikkerhed, men det siger sig selv, at det er mere i overensstemmelsen med familietraditionerne som adelsmand og efterkommer af Hertugen af Marlborough at blive premierminister og virkelig gøre sit til at få skovlen under Hitler end at opgive sin militære karriere, fordi ens mor ville have det. På det område var Winston ikke et skvat, men det var Jack, for han gjorde altid, som mor sagde ....

Winstons ry har han selv sørget for, men det er Jacks søn, Peregrine, der gør en indsats for at sikre faderens eftermæle. Allerede Jack havde fundet ud af, at den forfløjne Lady Randolph, havde sat sig på en arv fra brødrenes far, der egentlig tilfaldt hendes sønner, og som nemt ville have kunnet givet ham andre valgmuligheder end handel, sådan som hun ønskede. Da Peregrine dykkede ned i familiepapirerne, fandt han rigtig meget, der belyste Lady Randolphs forhold til sine sønner samt hendes eget vilde liv. Efter hendes første mands, Lord Randolphs, død i 1895, giftede hun sig to gange mere, men under hele forløbet havde hun masser af elskere, bl.a. Milan I af Serbien og Herbert von Bismarck. Hun blev dog aldrig gift med den mand, der regnes for hendes store kærlighed, nemlig prins Karl Kinsky (tv på nedenstående billede).

Da Lady Randolph giftede sig med sin anden mand, George Cornwallis-West i 1900, er der nok dem, der har hævet et øjenbryn over den kendsgerning, at han var 16 dage ældre end hendes ældste søn, Winston. Ni år senere var han hende utro med den feterede skuespillerinde, der havde hovedrollen i hendes skuespil, "His Borrowed Plumes", og efter deres skilsmisse i 1912, giftede han sig med hende.

Mrs. Patrick Campbell

George Bernard Shaw var vild med denne skuespillerinde, der var berømt for sit talent samt ikke mindst for sit skarpe vid. Han skrev nogle af sine skuespil med hende i tankerne. Det gælder bl.a. "Pygmalion".

Lady Randolph havde travlt med mange gøremål som bl.a. sit arbejde for hospitalsskibet RFA Maine, hvilket gav hende en fortjenstmedalje. Hun skrev, bl.a. sine memoirer, "The Reminiscences of Lady Randolph Churchill" (1908) foruden forskellige skuespil. Alligevel fik hun tid til et tredie ægteskab, denne gang med Montagu Phippen Porch (1877-1964), der var tre år yngre end Winston, hvilket peger i retning af, at hun psykisk set var en ægte Mrs. Robinson. De var sammen indtil hendes død i 1921, der desværre virker ekstra sørgelig, fordi den fulgte efter en amputation af hendes venstre ben, der var blevet skadet ved et fald, der førte til koldbrand. Den nytteløse amputation var et sidste, trist punktum i en farverig kvindes liv.