Kælepotte ....

Sådan kan man vel også få dækket (en del af) sit kælebehov, men det er nu ikke nær så dejligt som dette:

Dyr bliver udnyttet på så mange måder, der går imod deres natur og ønsker, men det virker nu, som om den fysiske kontakt med et kærligt menneske også giver dem en masse. Jeg ved i hvert fald, at sådan en firbenet ven giver mig mindst lige så meget, som jeg giver ham/hende, og det er jeg glad og taknemmelig for.

 

Salt of the Earth - Classic 1954 Labor Film (Complete)

En sand klassiker, men ikke en af de populære underholdningsfilm. Den handler om en strejke og blev regnet for at være en kommunistisk propagandafilm. Mange af de medvirkende blev advaret imod at være med, men det er nu ikke mindst deres indsats, der gør filmen mindeværdig ....

Halal og pengenes (vild-)veje

Else Cederborg-læserbrev i Arbejderen, den 16. december 2019, men fjernet dagen efter på grund af uenighed omkring mine oplysninger vedr. slagtemetoder:

Når vi om føje tid sætter tænderne i julaanden, bør vi som pæne og hæderlige mennesker tænke over dyrets vej til vort danske middagsbord, for en stor del af blandt andet fjerkræ er nu halalslagtet. Det kan være liggyldigt for mange, for død er nu engang død. Sagen er dog den, at halalslagtning og den gængse og lovlige slagtemetode i Danmark adskiller sig fra hinanden på to grundlæggende punkter, nemlig den måde dyret bedøves, og måden hvorpå blodet langsomt løber fra dyret.

Ifølge Koranen skal dyret ved halalslagtning slagtes uden bedøvelse, men vores lovsystem foreskriver, at alle dyr, der slagtes i Danmark, skal bedøves før slagtningen (Fødevarestyrelsen, 2014, paras. 10-11).

En anden forskel på de to slagtemetoder er afblødningen. Når dyret er bevidstløst, skal det ifølge islam afblødes hurtigst muligt, således at det dør, før det kommer til bevidsthed igen (Fødevarestyrelsen, 2014, para. 10).

Reglerne omkring smertefri slagtning synes at have tabt forbindelsen til virkeligheden, og man må spørge sig selv, hvordan det kan ske.
Svaret er som så ofte før, at der er penge i at vende det blinde øje til. Vi har indført halalslagtning på nogle slagterier og eksporterer kød til muslimske lande med noget, der kaldes et "halal-mærke" eller "halal-certifikat", som vi betaler for.
I Danmark udbetales afgiften til blandt andre Islamisk Kulturcenter, og ved eksport betales der til Muslim World League.
Eftersom afgiften altså betales til foreninger, beskattes den ikke, og pengestrømmen kan ikke følges, da der ikke er oplysnings- eller regnskabspligt. Ingen ved, hvor pengene forsvinder hen. Vi ved således ikke, om de bruges på moskeer, koranskoler eller går til udbredelse af radikal islam.
Til trods for halal-afgiften giver salget os en indtægt, som vi tilsyneladende er parat til at bøje loven for.
Ifølge den internationale analysevirksomhed Thomson Reuters udgjorde halalindustrien 9000 milliarder kroner I 2018, men dette tal kan være langt højere, da ingen jo reelt ved det. Kort sagt: Endnu et bevis på, at pengene styrer, og at selv loven er til fals for en god indtægt.

Kilder:
"Professorer: Retsvæsenet skal tage hensyn til sharia", Kristeligt Dagblad, 21. april 2010.
Bekendtgørelse af dyreværnsloven: Herved bekendtgøres dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 50 af 11. januar 2017, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1552 af 19. december 2017.
Landsforeningen Non halal.dk: formaal

Heksejagt på handicappede

Else Cederborg-indlæg i Arbejderen, den 16. december 2019: Uproduktive samfundsgrupper, der ikke slæber penge hjem til skattefar, har aldrig været populære, men hidtil har man i det mindste forsøgt at camouflere afskyen for disse angivelige "samfundsnassere".

Foreløbig 19 kommuner har hyret resultatlønnede konsulenter til at spare på støttetilbud til handicappede.

Man har måske følt, at sådanne uproduktive individer har siddet og "hygget sig" med handicaps eller alderdomsskavanker, men det blev set som et udslag af skæbnen, som der ikke rigtig kunne sættes noget ind imod fra samfundets side.
Også som handicappet eller som gammel og svækket har individet jo bevaret sine rettigheder som borger, og det gav en lovmæssig adgang til et vist mål af hjælp og støtte. At denne støtte blev afleveret af en modvillig stat, vidste vi godt, men at man nu ligefrem er gået over til en åbenlys klapjagt på handicappede er trods alt noget nyt.
Ifølge Ritzau har foreløbig 19 kommuner hyret resultatlønnede konsulenter til at spare på støttetilbud til handicappede.
Disse konsulenter er tilknyttet to private bureauer, nemlig Trancit og Brorson Consult, og de aflønnes ud fra de besparelser, de finder frem til.
Man ved, at i 2018 fandt Brorson Consult besparelser for mere end tre millioner kroner ved at gennemgå 50 sager, og nu er firmaet blevet sat til at se på 294 andre sager.
Kort sagt: En afskyelig heksejagt på handicappede, der tilmed må være imod den lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap, der trådte i kraft 1. juli 2018. Hvis ikke, bør loven tages op til revision, for så er den ikke det papir værd, den er skrevet på.

>> A4: Konsulenter får løn for at spare på handicappede
>> Institut for Menneskerettigheder: Forbud mod handicapdiskrimination er nu trådt i kraft

Rigtigt for den ene, forkert for den anden

Argumentet er sådan set godt nok, for umiddelbart må man give ham ret i, at vi ikke bør blande os i andre folkeslags ægteskaber. De har deres kultur, og vi har vores, meeeen ....
Selv om det nok er på kanten af det moralsk tilladelige, så vil jeg til evig tid have en mening om et system, der forvandler kvinden til krop og brugsmiddel for avl. Selv om vores system har sine fejl, så har kvinder her dog mulighed for en udfoldelse som individer, der bør være en menneskeret for både mænd og kvinder ....

Den skøre professor

Det skøre præg, der kan komme af en besættelse, klæber til billedet af mange geniale forskere og også Bruce Ivins (April 22, 1946 – July 29, 2008), men engang var han bare en ung videnskabsmand, der forskede på livet løs. Han blev tidligt interesseret i miltbrand og fik sig et flot navn som ekspert på området. Derfor var han med til at efterforske de miltbrand-breve, der dræbte 5 og sårede 15 amerikanere. De kom tilsyneladende fra en yderliggående, muslimsk, men hidtil ukendt gruppe i USA.

Miltbrand er meget farlig, så FBI stod for efterforskningen, men uden at de dog kom ret langt. Bl.a. spildte de megen tid på at undersøge en anden videnskabsmand, selv om den skyldige var lige for næsen af dem, nemlig miltbrandeksperten Bruce Ivins. Han blev regnet for at være socialt utilpasset og meget speciel, men det var ligesom en del af hans "skøre professor-image".
Der var dog én ting, der vakte anstød i andre grupper, og det var hans vilde, voldsomme og årelange besættelse af en klub for kvindelige studerende, Kappa Kappa Gamma, og det var denne, der førte til, at FBI til sidst rettede mistanke imod ham. Da nettet strammedes, valgte han at tage livet af sig, men den dag i dag diskuterer man, om det nu også var ham - den geniale forsker - der brugte sin ekspertise til at true og dræbe uskyldige.
At han også skød skylden for sine egne forbrydelser på muslimer gør det hele meget værre, for de var uskyldige. Mange ønskede at se dem som de skyldige, fordi mistroen imod dem selvfølgelig var vokset efter 9/11-angrebet. At det i virkeligheden var en amerikansk professor og videnskabsmand faldt ikke umiddelbart nogen ind ....

  

Når stemmen ikke passer til jobbet

Ja, hvis udseendet er George Clooneys, men stemmen Mickey Mouses, og drømmen er en filmkarriere, så har vi et problem. Jeg gad dog nok vide, om kvinder nu om dage har fået en lidt dybere og mere kraftfuld stemme end før i tiden. En "pivet pigestemme" var god tone for 50 år siden, men er den det stadig? Det tror jeg ikke, for nu er der faktisk kvinder, der sidder på magten rundt omkring - eller i hvert fald i positioner, der regnes for magtfulde - og så går det bare ikke med en pivstemme ....