For og imod alt det nymodens isenkram ....

Denne yndige, unge dame hed Krystal Jean Baker, og hun er kendt for to ting: 1) hun var grandniece til rødtoppen Norma Jean Baker, der blev berømt som blondinen Marilyn Monroe. Mange mener at kunne se en ydre lighed mellem de to Baker-generationer, men hvad man end kan sige om filmindustriens udnyttelse af MM, så tangerer den nu alligevel ikke det svineri, Krystal Jean blev udsat for, da hun kom for sent til bussen og derfor måtte gå hjem, for undervejs mødte hun et morderisk svin. 

2) hun blev myrdet af nedenstående ækle udskud, der lod sig styre af sin kløe. Han overfaldt, voldtog og myrdede den unge pige. Desværre blev han først fundet mange år efter mordet, nemlig ved hjælp af DNA, der var taget i forbindelse med en anden af hans forbrydelser. Uden det ville han ikke være blevet afsløret som Krystal Jeans morder.

Kevin Edison Smith

 

Jeg har ikke tal på alle de forbrydere, der er blevet fundet via DNA, overvågningskameraer og andre former for nymodens teknologi, men det er efterhånden mange. Samtidig med at jeg (i min hævngerrige tilstand) glæder mig over at se skurkene fanget, så bekymrer det mig, at alt dette nye legetøj fjerner den dejlige usynlighed og anonymitet fra pæne, lovlydige borgeres liv. Den dag, overvågningsudstyret også kan læse tanker og bånde dem, ligger måske ikke så langt væk endda, og tanken er skræmmende, for det tekniske fremskridt er allerede nu foruroligende ....

https://www.chron.com/news/houston-texas/article/DNA-linking-man-to-teen-s-96-death-gives-her-1718509.php

 

https://frontporchnewstexas.com/2020/02/03/krystal-jean-baker-act-aids-law-enforcement-in-more-quickly-connecting-missing-links-in-unsolved-cases/

Legaliseret voldtægt

Tyrkiet er åbenbart endnu mere tilbagestående, end jeg troede. Hvis de gennemfører denne sindssyge lov, er det det samme som at sige, at forbryderen havde ret til at begå sin forbrydelse. At få sådan en stodder som ægtemand kan aldrig være en kompensation for det, kvinden har været ude for, men blot et yderligere overgreb.
Tanken bag er nok den, at voldtægtsforbryderne genopretter kvindernes "ære" ved at gifte sig med dem. En vanvitig logik, for æren befinder sig altså ikke i trussehøjde, men i enheden af sjæl og legeme. 
Det eneste, disse mørkeMÆND forstår er, hvis der kommer en lov om, at voldtægtsforbrydere og andre seksuelforbrydere skal kastreres.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/udland/tyrkiet-vil-legitimere-voldtaegt-af-piger-hvis-gerningsmanden-gifter-sig-med-offeret?fbclid=IwAR0LPhgNatRt3BfuxUSN7ZbK-MrWhFpW6HXQpAqaXlor13z4-GStk6k8Olw

Nuttet

En surikat, der ligger hyggeligt sammen med en kat? Ja, hvorfor ikke - og ih, hvor er de nuttede! Om de to dyr også selv finder hinanden nuttede - og om de overhovedet opererer med et begreb som nuttethed - ved vi jo ikke, men vi, menneskene, er betaget.
Nuttetheden giver os lyst til at tage os af sådanne dyr og forvandle dem til surrogat-babyer, hvilket dog ikke altid er til dyrenes fordel. Måske vi redder dem fra sult og kulde, og det må så være vores undskyldning for at forvandle deres tilværelse til noget ret unaturligt for deres art.
Når jeg ser på billedet, kommer jeg til at spekulere over de to dyrs indbyrdes relationer. Ved surikaten f.eks., at katten har skarpe kløer, og at den somme tider ikke gider at lege hovedpude for den? Og hvad med katten, forstår den surikatens specielle personlighed? Er de mon faldet for hinandens charme og er nu ægte venner? Hvad med sproget? Forstår surikaten kattens mjaven og ved den, hvad en piskende kattehale betyder?
Vi finder næppe nogensinde ud af, hvordan deres indbyrdes forhold VIRKELIG er, og det er egentlig temmelig ærgeligt ....

 

Løgn på løgn

Efter at have påstået, at nogle partier + personer kommer med løgn på løgn, blev jeg spurgt, om jeg da aldrig selv løj. Jeg blev forarget, for det mente jeg sandelig ikke, at jeg gjorde. Efter at have tænkt nærmere over sagen, kom jeg dog frem til én ting: store, hårrejsende løgne som dem, Hitler og lignende personager har udspyet, kan jeg sige mig fri for, men deres "fætter", over- og/eller underdrivelser, er mig ikke helt fremmed. Fy føj, den slags er ikke pænt, men det sker, ofte uden at man er sig det bevidst i øjeblikket. - Faktisk ret sært, når nu jeg tænker nærmere over det ....

Svindlerier

Det er en ganske særlig oplevelse for borgere her i landet at se den ene svindelsag oprullet efter den anden, for dem, der svindler, er ikke de ofte anklagede, dvs. almindelige borgere. Nej, det er dem, der får deres løn for at administrere disses skattekroner. Ironien i dette er ikke til at komme udenom, og det er klart, at folk føler sig snydt, ja, faktisk på flere planer.

I efteråret 2018 kom afdelingsleder i Socialstyrelsen, Britta Nielsen, under mistanke for tyveri fra  satspuljemidlerne. På det tidspunkt var det lykkedes hende at overføre ca. 117.000.000 til egne konti, fordi ingen i Socialstyrelsen havde reageret på de advarselslamper, der blinkede den ene gang efter den anden. Det lader til, at hun som kollega let kunne smutte under radaren, og det betyder faktisk, at ikke bare hun, men dem, der burde have set, hvad der foregik, bør anklages sammen med hende. Hun snød, men de tog ikke deres ansvar alvorligt.
Inden denne sag har der været flere andre, men det lader til, at for hver sag, der afdækkes, dukker der en ny - eller gammel - op. Det er helt utroligt, at vi her i landet skal opleve disse svindlerier, for Danmark er jo ikke en banan-republik.
Der er f.eks. sket grimme ting i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, og nu er der også afsløret mandatsvig i Struer Kommune, hvor kommunaldirektøren åbenbart har brugt et kommunalt kreditkort 174 gange. De værste svindlerier foregår imidlertid i EU-systemet, og den antisvindelenhed, OLAF, har ikke levet op til forventningerne. Således har denne enhed kun kunnet indkassere omkring 15 % af det svindlede beløb.
Det værste for mig at se er sammenhængen mellem skattekroner, statsansatte vagthunde og svindel. Man føler sig til grin, når man selv betaler sin skat til det fælles bedste og så ser sine fattige penge blive misbrugt af de personer, der betales for at administrere dem. Jeg kan ikke lide at føle mig til grin, og det har jeg sikkert til fælles med alle andre danskere ...

Internetromancer

Noget af det, Catfish lærte mig er, at folk ikke altid er, som de selv siger. Det vidste jeg vel allerede, men her fik jeg det demonstreret på en skræmmende og samtidig underholdende måde. Man kan forelske sig i en jævnaldrende 17-årig pige, der så i virkeligheden er en 40-årig, pædofil mand, der ikke har gode hensigter.
Dog tror jeg ikke, man ofte finder lige præcis denne konstellation som på illustrationen ved first dates, men sikker kan man jo ikke være ... Så vidt jeg kan se ud fra de to personers kropssprog, er han nok mere bange for hende, end hun er for ham. Faktisk ser hun ud, som om hun finder situationen ganske fornøjelig. I hvert fald smiler hun venligt, sidder en anelse foroverbøjet - dvs. bøjet frem imod ham på en imødekommende måde - og har ikke armene over kors. For hende er det vist et spændende eventyr med et interessant individ, medens han ligner én, der føler, at han kan vente noget slemt fra den venlige dame, så hvem narrer hvem, hvis det da er det, der er tale om? Teoretisk set kan der jo også være tale om noget, der udvikler sig til en ægte, men bizar romance.

En moderne Afrodite

Denne dame, nemlig Aphrodite Jones, er en af mine yndlings-TV-personligheder. Hun er meget dynamisk og alt andet end bare endnu en nydelig mikrofonholder. Desuden har hun charme, men kan også være ret barsk, når det er nødvendigt. En af grundene til, at jeg synes så godt om hende er, at hun virker som et levende menneske og ikke bare en voksmannequin. Når hun får spændende oplysninger i en sag eller interviewer en glat fog måske lidt for smart orbryder, får hun altid en lille trækning i højre øjelåg, og det kan nu engang ikke eftergøres af andre uden hendes tilgang til de begivenheder, hun efterforsker.
Foreløbig har hun udgivet små 10 bøger om kriminalsager, foruden at hun har lavet rigtig mange udsendelser om gruopvækkende forbrydelser. Hendes nok mest berømte TV-reportager finder man i serien "True Crime with Aphrodite Jones", og de er altid værd at se for dem, der er interesseret i kriminalsager. Hun har bl.a. dækket sager imod Scott Peterson, Michael Jackson og Dennis Rader. Jeg tror, at de fleste af hendes bøger bygger på stof, der allerede er blevet taget op af hende i nogle af hendes mange TV-udsendelser. Blandt disse er der f.eks.:

Denne bog handler om en mobning, der gik alt, alt for langt, og som endte med et dødsfald.

Alle ved vist efterhånden, at den pragtfulde kunstner Michael Jackson havde nogle skyggesider, der ikke pynter på hans eftermæle. Meget i hans liv og død er dog stadig gådefuldt ...