Modsætningernes mand

George Smith Patton Jr. (1885–1945) var en legende, men også noget af en skiderik. Hans indsats under Anden Verdenskrig er uomtvistelig, selv om der er dem, der hævder, at han rent faktisk havde nazi-sympatier. Under andre omstændigheder kunne han og Hitler måske have haft mange hyggestunder med udveksling af synspunkter, hvilket jo er grotesk, da de bekæmpede hinanden. Alt ved Patton var dog modsætningsfyldt, f.eks. var han altså racist og nærede mange fordomme imod jøder, sorte og russere, men samtidig var han den første amerikanske general, der gik ind for raceblandede kompagnier.

Ud over at være en dygtig general så var han også meget omsorgsfuld over for sine mænd. Han sikrede sårede soldater læge-behandling - hvis der altså ikke var taget om psykiske skader, for den slags personer regnede han for kujoner, der bare ville skulke fra deres pligter som soldater. Disse soldater, der jo kunne være hårdt ramt af traumer, fik hverken hjælp eller forståelse og slet ikke noget af den ros, han ellers overøste sine soldater med.

Sært nok kunne han give sig tid til at skælde en soldat ud for en uknappet knap i uniformen midt under en farlig aktion. Selv gik han meget op i sit velpudsede ydre med en blankpoleret hjælm og en ulastelig uniform. Dette skyldtes formentlig, at han var sig meget bevidst, at han med sit udseende, påklædning og væremåde skulle være et eksempel til efterfølgelse, fordi det inspirerede soldaterne. Hans underordnede elskede ham angiveligt højt, men ikke de andre officerer, hvoraf mange havde svært ved at tage hans manerer. Det fortælles, at hans chef, Eisenhower, måtte gå imellem flere gange for at redde ham fra en kritik, der kunne være endt med en fyring. 

 

 

 

 

 

Pro forma-bikini

Når man tænker på, at for sådan ca. 100 år siden fik man bøder eller blev fængslet for at vise en smule hud, så er det altså underligt at se sådan en bikini. Ingen af dens dele - og da slet ikke underdelen - vil kunne holde til en bølge eller to. Alligevel regnes den unge dame for påklædt, hvilket mildt sagt er noget af en overdrivelse. 

Egentlig tror jeg ikke, at fyren her har større chance for at bevare sine badebukser på, når han dykker ned i vandet, men de er dog sikret til en vis grad. Efter min mening ville det så afgjort være mere passende for begge parter med god, ærlig nøgenhed, der ikke giver sig ud for andet end det, det er, nemlig ikke-påklædt hud, etc. Både bikinien og de minimale badebukser er for mig at se et udtryk for en form for dobbeltmoral, der virker fjollet i vore dage ....

At Annette Kellerman blev anset for usømmeligt påklædt forekommer os latterligt, men symbolværdien af denne form for "buksedragt" har formentlig været stor. Dels var den altså tætsiddende og afslørede hendes former, som var hun nøgen, dels er der jo altså tale om BUKSER, og det var fy-fy for damer på denne tid. Bare en 10-15 år senere startede de swingende tyvere, men i 1907 er man stadig i de dydige halvfemsere i åndelig forstand ....

 

 

Et besynderligt erhverv

Om få måneder er det jul, så jeg formoder, at det er ved de tider, hvor julemandsuddannelsen er i fuld gang. Der er selvfølgelig også visse ting, de skal lære. Alfa og Omega er dog nok især noget, de ikke må gøre i dette sæsonprægede job. Her tænker jeg især på lidt for kærlige julemænd, der går over stregen for god opførsel, men det er dog noget, de burde have vidst, før de ansøgte om uddannelse og stilling, for det skulle gerne være almen viden. 

Hmmmmmmmm .... lidt suspekt ....

Det er tydeligt, når man ser på nogle af de gamle fotografier af professionelle julemænd, at de er sociale tilfælde, der ikke har valgt jobbet, fordi de elsker at sige "Ho-ho" eller have med børn at gøre. Nøden driver dem, og det er sjældent et godt udgangspunkt for et karrierevalg.

Fuld eller på stoffer????

Disse mænd, der spiller julemænd for at tjene til dagen og vejen er nok heller ikke så vilde med grådige børns krav om både det ene og det andet, som de - eller deres familie - måske ikke selv har råd til.

 

Livet byder på et vist mål af slid og slæb for os alle. Det er i hvert fald sjældent, at man bare kan læne sig tilbage og hæve store gager uden at røre en finger. Sæsonarbejdere kommer ud for særlige udfordringer, både med hensyn til at finde arbejde og med problemer med at tjene nok til at klare de udgifter, vi alle har. 

 

 

Kan man leve af et julemandsjob? Jeg aner ikke, hvad lønnen er, men tager for givet, at den ikke er særlig høj, selv om julemænd sikkert kommer ud for mange ubehageligheder fra både børn og forældre. Det er måske derfor, de skal på kursus før ansættelsen? Under alle omstændigheder, et besynderligt erhverv for en voksen mand ...

 

Snyd og tårer

I 1980 vandt en cubansk-amerikansk kvinde, Rosie Ruiz (1953-2019), overraskende kvindernes løb ved "The 84th Boston Marathon". Ingen havde hørt om hende, før hun pludselig dukkede op som nr. 1, og alle hyldede hende som sejrherre i det hårde løb. Der var dog dem, der studsede over, at hun slet ikke lignede én, der havde gennemført et løb af denne kategori, for hun var hverken svedt eller virkede udmattet. Meget sært - og dog ....

Sejrskransen klædte hende, men både den og titlen som sejrherre blev revet af hende bare en uges tid senere, for et par tilskuere havde fortalt, at de havde set hende springe frem fra en busk og slutte sig til løberne, efter at de var startet. Hun havde altså ikke deltaget helt fra starten af, og så tror da pokker, at hun ikke virkede udmattet eller var svedt som de andre, hæderlige løbere. Nu var det ikke bare tilskuernes påstand, der afgjorde sagen, for løbet var blevet filmet i hele sin udstrækning, så dommerne fandt bevis på, at Rosie var en snydepels.

Rosie blev diskvalificeret og desuden også efterforsket grundigt, og hvad fandt man? Endnu mere snyderi! Hun var en strid banan, der nogle år senere tilmed bedrog sin arbejdsgiver for $60,000. Efter denne "bedrift" flyttede hun til Florida, hvor hun minsandten også gjorde sig bemærket i forbindelse med en kokainhandel. Hun lærte ikke af sine fejltagelser, selv om hendes kriminelle handlinger ikke indbragte hende den succes, hun drømte om. I 2019 døde hun af cancer.

https://www.nytimes.com/2019/08/08/sports/rosie-ruiz-boston-marathon-dead.html?fbclid=IwAR28wT9tJTRVjuWQHCGP0_lCs3g_JrUD7162Amh-B16n7POqvDiKSEjy7GI

 

Ko-afføring, vattersot og vilde hunde

Et af Nietsches forbilleder var den græske filosof Heraklit (540-480 f. Kr.), der udmærkede sig ved forskellige udsagn som f.eks. "Man kan ikke bade i den samme flod", der dog ofte bevidst var holdt meget dunkle. Han fik tilnavnet "den grædende filosof", og han havde faktisk noget at græde for, da han var meget plaget af vattersot. En læge gav ham det råd at smøre sig med frisk ko-afføring, da det ville kunne lindre hans smerter og ubehag. Heraklit fandt åbenbart hurtigt det, han søgte, og fulgte lægens råd med det resultat, at hans forandrede udseende og lugt tiltrak en flok vilde hunde. Nu ved jeg af egen erfaring, at vovser ofte er meget begejstret for hestepærer, kokager og lignende, så det forbavser mig ikke, at disse firbenede individer så den ko-lortslugtende filosof som en lækkerbidsken: de overfaldt ham i hvert fald og rev ham på det nærmeste i stumper og stykker ....

 

 

 

Porno-drømme

Mange ønsker en bid af kagen, som de ser andre nyde, men ikke selv har råd til. Sådan en fyr var Steven Hill - også kendt som Steven Driver - der på et tidspunkt blev idømt "hjemmefængsel" på grund af dødstrusler, vist nok imod en studiekammerat. I denne periode, hvor han var isoleret i hjemmet, blev han totalt fikseret på porno, der dels fornøjede ham, dels fyldte ham med store ambitioner, som han dog ikke rigtig kunne få realiseret, da de fleste branchefolk var kloge nok til at holde ham ude. På grund af dette blev han til det, disse branchefolk kalder "mopes". Ordet kan oversættes nogenlunde med "hængehoveder", men det dækker nu ikke helt, for der er også noget stalker-agtigt over disse sex-hungrende fyre, der holder til i yderkanten af det, de opfatter som Paradiset. 

Denne specielle gruppe mænd udmærker sig ved vilde ambitioner inden for porno-branchen, som de fleste af dem dog ikke har en jordisk chance for at komme ind i, f.eks. på grund af en besyndelig psyke, ikke-attraktiv penis eller mangelfuld hygiejne. De opgiver dog ikke deres drømme, men forbliver "mopes", idet de lusker rundt i branchens yderkant med alle tentakler fremme som drømme-fangere: "De må da få øje på mig og mine talenter, hvis bare jeg bliver ved med mit moperi. NU får jeg sikkert chancen!!" Branchefolkene er ved at blive drevet til vanvid af disse "mopes", der bare ikke vil opgive deres drømme om velbetalt sex og berømmelse. 

På et tidspunkt mødte Steven Hill en anden "mope", nemlig Herbert Hin Wong. Deres fælles besættelse af porno og branche-mulighederne for en frisk gut gjorde, at de sluttede sig sammen som en form for "pornografiens Gøg og Gokke". De fik faktisk et par jobs inden for en temmelig obskur del af porno-industrien, hvor kun fantasien åbenbart sætter grænser for, hvad man kan og vil. Dette karrierespring holdt dog ikke længe, før de kvindelige stjerner nægtede at arbejde sammen med Steven, først og fremmest fordi han opførte sig "sært" og ikke var renlig. Direktøren for firmaet fyrede ham, men det ville Steven ikke finde sig i, så han overfaldt ham med en machete. Da hans ven, Herbert Hin Wong, lagde sig imellem, dræbte han ham med macheten og flygtede. Han tog tilflugt i et klippeområde, hvor han endte med at springe ud, da politiet omringede ham. Alt sammen meget sørgeligt, idet meget af det også var forudsigeligt, fordi disse fyres drømme om enorme mængder velbetalte knald, berømmelse og succes krævede noget, de bare ikke havde. 

https://www.salon.com/2010/06/09/stephen_hill_porns_lost_boys/ 

 

Deborah - den bibelske profet og dommer

Nogle bibelske kvinder bryder med den gængse forestilling om ydmyge og undertrykte israelske kvinder. En af dem er Deborah fra Dommerbogen i Det Gamle Testamente, hvor hun blev kaldt både profet og dommer. Det siges, at hun kom med sine domme og profetier siddende under Deborahpalmen (Dom. 4,4), og det fremgår af konteksten, at hun var højt respekteret. Eftersom hun er den eneste kvindelige dommer, der nævnes i Biblen, så har hun formentlig også været noget meget usædvanligt for den tid, men sikkert er det ikke. 

På et tidspunkt opildnede hun hærføreren Barak til at angribe kananæerne, hvis konge havde undertrykt israelerne i tyve år, bl.a. gennem sin hærfører Sisera. Da Barak drog af sted, fulgt hun med, formentlig for at holde ham til ilden, og han sejrede da også. Sisera flygtede og søgte tilflugt hos en anden israelsk kvinde, nemlig Jael, der imidlertid myrdede ham, da han sov: hun hamrede et spiger gennem tindingen på ham, hvilket da også kan tage livet af enhver ... 

Deborah i Gustav Dorés gengivelse

Det er formentlig Deborah, der har skrevet "Deborahs Sang" (Dom. 5), der på poetisk vis skildrer sejren over de kananæiske undertrykkere. Den er også en hyldest til Jahve, der angiveligt skærmede sit udvalgte folk under krigen, hvilket jo er en almindelig forestilling for den tid.