Pige-/drengebaby - eller en abort?

Denne tragedie er lige til et permanent Else-raserianfald!!!! Sikke noget svineri - og så er det ikke engang usædvanligt, for det foregår mange steder rundt omkring i verden og også i Danmark, hvor alle kan få en abort, hvis de ønsker det. At det så måske slet ikke er kvinderne, men deres mand eller nærmeste familie, der ønsker det, er en anden sag ....

Hvor familienavnets bevarelse er det vigtigste, kan valget for familien være let, for på det område er kvindens slægtsnavn mange steder uden nogen særlig betydning. Hun opfattes i adskillige kulturer som en biting, en form for vedhæng til sin mand, selv om det faktisk er hende, der fører både hans og sin egen biologisk definerede slægt videre: man ved, hvem moderen er, men ikke altid, hvem faderen er ....

 

 

Et bedårende, lille barn, der - bedømt ud fra kysen - formentlig er en pige. Den fine barnevogn kunne tyde på, at hun er vokset op i en velhavende eller i hvert fald ikke fattig familie for en menneskealder siden. Glimrende - sådan skal det være!!! Ja, men det er det bare ikke altid, og en abort kan blive valgt som løsning på en social situation, der truer hele familiens liv. Man kunne indvende, at babyen kunne bortadopteres til en familie, der ikke selv kan få børn, men den mulighed fravælges måske, fordi man frygter, at barnet ikke får det godt hos fremmede.

OK, så langt så godt, og også OK med de aborter, der vælges, fordi familien simpelthen ikke ønsker børn. Det rammer én i ens sentimentale hjerte, men sådan er det bare, og også hér er abort bedre end f.eks. mord på nyfødte. Dér står jeg af, for det er der ingen mening i, når nu vi har andre muligheder. 

En kendsgerning, men sådan set ikke noget afgørende for, hvem der skal leve eller dø i fødsels-spillet, så længe mændene sidder på samfundsmagten. Som det viser sig i sagen med de fire tvungne aborter af pige-fostre, så har vore nye muligheder vedrørende kønsbestemmelse og abort skabt en helt ny situation. Så længe mænd rangerer højere end kvinder, vil der formentlig være en overvægt af vragede pige-fostre, men det giver nu også kvinderne en mulighed for at vælge og vrage, som de ikke har haft før. Kønskampen har raset i århundreder via juridiske spidsfindigheder, religiøse forestillinger og forældede sædvaner, men den er ikke afgjort endnu. Kvinder kan også foretrække abort, hvis barnets køn forekommer dem "forkert".

 

Helt nye muligheder, hvoraf nogle faktisk er problematiske og også ret ubehagelige .... 

 

 

http://www.bbc.co.uk/ethics/abortion/medical/selective_1.shtml 

 

https://theconversation.com/the-ethical-case-against-sex-selective-abortion-isnt-simple-103806 

 

 

"Dag-ansigtet" af Else Cederborg

 

Jeg kan virkelig godt lide at skrive "mystifystiske eventyr", og denne fortælling er fra min novellesamling, "Eventyr for robuste sjæle". Her har jeg forsøgt mig med en meget enkel fremstillingsform, dvs. uden de ofte meget overdrevne gyser-"props", der plejer at være anvendt i den slags litteratur.

DAG-ANSIGTET:

Bente kunne virkelig godt lide Steen, selv da hun dræbte ham. Hendes hænder var sommetider nærmest som besjælede, men uvillige mordinstrumenter, og det skete, at hun følte det, som om de kunne vende sig imod hende selv. Sådan var det, da de med en hurtig bevægelse knækkede halsen på Steen i det øjeblik, hvor hans hænder helt tilfældigt havde fundet det, hun plejede at kalde “grænsen”. Ingen hverken fandt eller passerede denne grænse uden at betale for det med sit liv, hvad enten hun kunne lide dem eller ej.

Steen faldt om på jorden, slap som en kludedukke, og hun trådte uden besvær hen over hans livløse krop. Man skulle næsten tro, at mine ben var skabt til sådan en situation, tænkte hun, og det er de måske også, for de er ikke blot ualmindeligt flotte, men også utroligt lange. Ja, længere end de fleste supermodellers.

Høj, slank og statuarisk tiltrak hun sig altid opmærksomhed, men det var som regel hendes smukke ansigt med de klassiske træk, der vakte den største interesse. Meget få kunne måle sig med hende med hensyn til udseende, og hun vidste, at der var et formål med al denne skønhed, men tænkte sjældent over det, selv om hun forstod at bruge den som det, den var: et instrument.

Efter at være trådt hen over Steens lig gik hun direkte hjem og begyndte næsten med det samme på sit nat-ritual. Hun spiste ikke engang, men ønskede blot at gøre sig færdig, så hun kunne gå i seng. Dødsfaldet havde berøvet hende enhver appetit, selv om hun havde været hundesulten, inden hun tog livet af stakkels Steen. Faktisk følte hun en form for sorg, som hun ikke havde oplevet før. Han var den første, hun havde truffet, der gav hende en fornemmelse af, at hun endelig forstod, hvad der rørte sig i mænd, og så endte det hele sådan. Bittert, men nødvendigt.

Med et dybt suk gik hun i gang med at fjerne den makeup, som hun vidste, at hun var nødt til at bruge, selv om hun egentlig ikke havde lyst. Hun vidste dog, at når den var væk, ville hun automatisk komme til at føle sig bedre tilpas fysisk og måske også psykisk, så hun satte sig foran det ovale spejl i soveværelset, og så begyndte hun ellers på det store arbejde med at fjerne sit dag-ansigt.

Medens hun sad dér og fjernede lag på lag af makeup, kom hun til at tænke på de andre, der var kommet for tæt på hendes specielle “grænse”. Nogle havde hun kunnet standse i tide, men de andre var alle endt på samme måde som stakkels Steen. Der var f.eks. Hans, som hun nu aldrig havde brudt sig om. Han havde troet, at det var koketteri, når hun forhindrede ham i at røre det forbudte område.

“Aha!” udbrød han, da hans fingre fandt det, han troede var et ar. “Nå, så du har fået lavet noget ved dit ansigt ….” Han lo sin specielle hånlatter, der kun gjaldt det, kvinder var eller foretog sig, og som han altid fandt latterligt. “Åh, den kvindelige forfængelighed er uden ende, men jeg må sige, at resultatet er forbløffende i dit tilfælde. Med eller uden ar er og bliver du den smukkeste af alle, og jeg elsker dig, som du er.”

Det tvivlede hun såmænd ikke på, heller ikke da hun kvalte ham med større vellyst, end hun ville have ventet, at han kunne bringe hende, ligegyldigt hvad han foretog sig. De elskede hende skam alle sammen, også Peter, der havde været den første af hendes beundrere, der bare måtte ryddes af vejen. Om og om igen havde hun fået fortalt, at det, der skete, da hans kærlige fingre fandt “grænsen” var umuligt. Ikke desto mindre skete det, sådan at det, der var skjult, blev åbenbaret, og han var begyndt at skrige og te sig helt vildt. Dermed var han dødsdømt, og det var en lettelse for hende at stoppe alt det hyleri med et snuptag.

Denne aften, hvor hun atter engang sad foran spejlet og fjernede makeup, følte hun altså helt anderledes tilpas, for hun havde håbet at kunne få et rigtigt ægte forhold til Steen. Det gik så ikke, og hun beklagede det, der var sket, men gjorde sin pligt og kontaktede Stationen, inden hun fik fjernet sig dagansigt. Hun sagde ikke andet end “Død”, og det var også nok, for den tjenstgørende forstod hende med det samme, og samtidig med, at hans ansigt tonede frem i spejlet og blev tydeligere, svarede han ligeledes med et enstavelsesord: “Forstået.” Derpå forsvandt han igen, og hun fortsatte sit arbejde med at gøre sit nat-ansigt klart.

Hendes smidige fingre gled hen over “grænsen”, og med en pegefingernegl løsnede hun det, der holdt fremmedlegemet på plads, det, som alle disse dumme mænd havde elsket. Det faldt ned i skødet på hende, samtidig med at hendes eget ansigt dukkede op i spejlet. Hun fandt nogen trøst i at kunne betragte det, der var hende, oven på dagens drama. Med glæde lod hun fingrene glide hen over sine grønlige, skællede reptilkinder. “Hallo, smukke!” sagde hun. “Dér er du jo igen!” Hun bøjede sig forover og var lige ved at tabe det aftagelige dag-ansigt, som hun havde ladet blive liggende i skødet. Faktisk følte hun lyst til at tage det og slynge det fra sig, men vidste, at det ikke gik, for i morgen var der atter en dag, hvor hun måtte forvandle sig til en jordisk skønhed, hun selv fandt hæslig …

 

 

En flirt?

Faktisk et meget "frækt" billede i almindelig forstand, men nu også ganske morsomt. Desuden kan man få endnu mere ud af denne tænkte situation, hvis man tænker lidt over det. F.eks. hvad er spil, og hvad er realiteter? Bananen er tydeligvis ude på noget, men hvad med jordbærret? Hun ser sig tilbage med det, jeg vil kalde et "åbent blik". Pæren derimod virker rædselsslagen, og den vurdering bygger jeg bl.a. på de løftede øjenbryn og det bortvendte blik. Jeg tror bestemt, at jordbærret er forhandlingsvenligt, måske fordi hun godt kan lide frække fyre ....

Mon det har virket før i tiden? Hendes sammenknebne læber tyder i hvert fald ikke på nogen samarbejdsvilje, ja, ikke engang på nogen gensynsglæde ....

Ak ja, tiden går, og meget bliver glemt efterhånden. Et godt minde er imidlertid meget værd, ja, faktisk uvurderligt ....

 
 

Corona og mundbind

 

Så er der kommet en lov omkring mundbind i offentlige transportmidler. Mange bærer også mundbind andre steder - jeg gør det somme tider og nogle steder, men ikke altid eller overalt - og jeg håber, at det ikke giver en falsk tryghedsfornemmelse, (hvilket jeg mistænker), for Covid-døden er ikke rar. Det er overlevelsen faktisk heller ikke, for der er ting, der tyder på, at der er bivirkninger, ingen havde tænkt på, da alt det her startede ....

                                                         Ja-ja, meget morsomt - og dog ....

Ifølge loven, BEK nr 1221 af 20/08/2020, fra Sundheds- og Ældreministeriet, så gælder bl.a. denne lov vedr. den kollektive trafik: § 1. For at forebygge og inddæmme udbredelsen af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) skal rejsende på 12 år og derover have tildækket mund og næse ved brug af mundbind eller visir ved følgende former for kollektiv trafik m.v., jf. dog §§ 3 og 4: 1) Togtrafik, herunder privatbaner, letbaner og metro. - 2) Buskørsel, dvs. både lokale og regionale busruter, skolebusser, x-busser, fjernbusser, turistbusser og anden kørsel i bus, der kræver tilladelse i henhold til lov om buskørsel. - 3) Taxikørsel og anden erhvervsmæssig persontransport, som kræver tilladelse i henhold til taxilov. - 4) Færgetrafik, herunder indenrigsfærger og færger, der sejler mellem Danmark og havne i udlandet.

Fint nok - tror jeg da ... Der er dog én ting, der undrer mig rigtig meget, nemlig bortfjernelsen af de brugte mindbind. Efter at have været af sted på en lille tur på 4-5 kilometer, (men ikke med offentlige transportmidler), er der ikke tal på alle de bortkastede, brugte bind, jeg har set ligge på cykelstier og fortove, men især omkring busstoppesteder. Her står der som regel en affaldsbøtte, men de fleste er uden låg, hvilket modsiger ALT om den forsigtighed og omsorg, som den nye lov lægger op til, for hvad hjælper det at bære mundbind i bussen, men så bare smide det fra sig, når man er færdig med køreturen???

Min mening: enten gennemfører man - dvs. lovgiverne - beskyttelsesforanstaltninger, der virker, eller også lader man folk selv bestemme. At tvinge befolkningen til at bære de mundbind, man tror virker, er rimeligt nok i situationen, men at man ikke tænker videre og gør noget for, at smitten ikke spreder sig via omkringflagrende, brugte mundbind - og det blæser faktisk temmelig meget i disse dage - viser en mangel på forståelse af situationen. Kan det skyldes, at de mennesker, der har fabrikeret denne lov, ikke selv færdes på hverken cykel eller gå-ben, og at de aldrig bruger offentlige transportmidler?

Krops-fy-fy

Lise-Lotte Norup i filmen, her dog forholdsvis tækkelig

En i sin tid kendt, dansk skuespillerinde, Lise-Lotte Norup, har fortalt om det helvede, hun befandt sig i gennem tyve år, fordi der cirkulerede nogle nøgenbilleder af hende rundt omkring. Billederne var stills fra en film, der blev optaget i 1974, nemlig dramafilmen "Rapportpigen". Hun har udtalt følgende: "Jeg fik skrevet ind i min kontrakt, at de billeder ikke måtte bruges andre steder, og jeg havde endda fået en advokat indover." Så skulle den prut være slået, men nej, film-folkene lækkede - eller solgte - åbenbart  billederne af hende til forskellige mandeblade, og hun hørte konstant om dem og deres selvstændige liv som porno-billeder. Ikke rart for en kvinder, der håber på en karriere som seriøs skuespiller. At de slemme skurke kunne smutte uden om advokater og andet, forstår jeg dog ikke, for den slags plejer forretningsfolk altså at have respekt for.

Problemstillingen omkring Lise-Lotte Norup viser imidlertid noget interessant omkring vore forestillinger om de intime dele af kroppen og deres status som "os". Al den ståhej om organer, der endelig skal dækkes til, er latterlig, da vi alle har dem. At de skal "bag lås og slå" er et levn fra en fortid, hvor selv en ankel blev anset for fræk og sexet på en aldeles uhørt facon. Således husker jeg med undren - og hovedrysten - beretningen om en af Karen Blixens tanter, der angiveligt landede en rig ægtemand, fordi han ved et uheld (??!!!!!!) var kommet til at se hendes ankler, da hun stod på en trappestige. "HMMMMMMMMMMM!" siger jeg bare ....

For nogle folkeslag er ikke kønsorganerne, men hovedet eller håret yderst intimt. Kun Gud - og ens ægtefælle - må se disse legemsområder! Det kan vi grine ad, men de morer sig til gengæld over vores hysteri omkring andre områder af kroppen. 

Sagen er imidlertid den, at en fremvisning af "det forbudte" område også regnes for en mangel på selvrespekt. Det er nok det, der får Lise-Lotte Norup til at reagere med sine efter mine begreber overdrevne udtalelser om et "tyveårigt helvede". Hvordan man end vender og drejer det, så er/var porno altså en vare på linie med alle andre varer, og det var groft, at hendes billeder blev solgt til mandeblade uden hendes accept, men så slemt var det nu altså heller ikke, medmindre hun helt har distanceret sig fra sin krop ....

 

Engle-dyret

Terapi-vovser - sikke en god ide! (Selvfølgelig under forudsætning af, at de er velopdragne og ikke hverken bider eller forretter deres nødtørft på upassende vis). At de - som skiltet siger - er "frivillige", er dog løgn, for de aner ikke en bønne om, at de er "ansat" som trøster-vovser, der skal opmuntre syge og døende mennesker. Det gør de ganske vist heller ikke, når de bliver brugt i andre service-tjenester, f.eks. ved en politihund jo ikke, at den er en art firbenet detektiv.

Formentlig opfatter den sådan en jagt som en ny form for leg, hvilket det jo altså ikke er. Jeg mener selv, at hunde er overmåde intelligente, men selvfølgelig ikke på samme måde som mennesker. Deres intelligens adskiller sig fra vores, og derved supplerer de os rigtig godt. Det er tydeligt, at de fornemmer stemninger og situationer og aflæser dem mindst lige så godt, som os. De bliver også såret på samme måde som os, f.eks. hvis de bliver ignoreret af folk, de har knyttet sig til.

Et rigtigt hunde-job kunne være som vagthund, og noget kunne tyde på, at de har et natur-talent for den slags. Om de gennemskuer alt, hvad der foregår, f.eks. under et indbrud, er nok tvivlsomt, men der er mange beretninger om, at hunde har reageret instinktivt på den fare, et menneske er i, og at de har kæmpet for vedkommende. Det er altså ikke bare noget, de bliver kommanderet til, men en reaktion på en situation, de selv tolker som farlig eller forkert.

Man hører gang på gang om tapre og loyale hunde, der risikerer liv og lemmer for at forsvare deres mennesker eller disses ejendele. Det er ret forrygende, for det viser noget om, at de erkender, at menneskenes hjem også tilhører dem som deres hjem - og at det samme gælder de børn, deres mennesker får. Måske det somme tider kan have en uheldig effekt, fordi de kan nægte at lade udenforstående, som de ikke kender, redde sårede familiemedlemmer, men umiddelbart er det meget rørende.

Det er ikke engang løgn: det er lige præcis det, de er, uanset størrelse, race eller intelligens ....

 

 

Det er bare en overgang ....

En skøn ironi omkring noget, der måske føles godt, men som ikke er spor godt. Situationen minder mig om mange andre begivenheder i livet, der føles mægtig gode, men som viser sig ikke at være det. "Hang in there" - og gå til grunde ....