lørdag den 12. september 2020

Pige-/drengebaby - eller en abort?

Denne tragedie er lige til et permanent Else-raserianfald!!!! Sikke noget svineri - og så er det ikke engang usædvanligt, for det foregår mange steder rundt omkring i verden og også i Danmark, hvor alle kan få en abort, hvis de ønsker det. At det så måske slet ikke er kvinderne, men deres mand eller nærmeste familie, der ønsker det, er en anden sag ....
Hvor familienavnets bevarelse er det vigtigste, kan valget for familien være let, for på det område er kvindens slægtsnavn mange steder uden nogen særlig betydning. Hun opfattes i adskillige kulturer som en biting, en form for vedhæng til sin mand, selv om det faktisk er hende, der fører både hans og sin egen biologisk definerede slægt videre: man ved, hvem moderen er, men ikke altid, hvem faderen er ....
 
 
Et bedårende, lille barn, der - bedømt ud fra kysen - formentlig er en pige. Den fine barnevogn kunne tyde på, at hun er vokset op i en velhavende eller i hvert fald ikke fattig familie for en menneskealder siden. Glimrende - sådan skal det være!!! Ja, men det er det bare ikke altid, og en abort kan blive valgt som løsning på en social situation, der truer hele familiens liv. Man kunne indvende, at babyen kunne bortadopteres til en familie, der ikke selv kan få børn, men den mulighed fravælges måske, fordi man frygter, at barnet ikke får det godt hos fremmede.
OK, så langt så godt, og også OK med de aborter, der vælges, fordi familien simpelthen ikke ønsker børn. Det rammer én i ens sentimentale hjerte, men sådan er det bare, og også hér er abort bedre end f.eks. mord på nyfødte. Dér står jeg af, for det er der ingen mening i, når nu vi har andre muligheder. 


En kendsgerning, men sådan set ikke noget afgørende for, hvem der skal leve eller dø i fødsels-spillet, så længe mændene sidder på samfundsmagten. Som det viser sig i sagen med de fire tvungne aborter af pige-fostre, så har vore nye muligheder vedrørende kønsbestemmelse og abort skabt en helt ny situation. Så længe mænd rangerer højere end kvinder, vil der formentlig være en overvægt af vragede pige-fostre, men det giver nu også kvinderne en mulighed for at vælge og vrage, som de ikke har haft før. Kønskampen har raset i århundreder via juridiske spidsfindigheder, religiøse forestillinger og forældede sædvaner, men den er ikke afgjort endnu. Kvinder kan også foretrække abort, hvis barnets køn forekommer dem "forkert".
 

Helt nye muligheder, hvoraf nogle faktisk er problematiske og også ret ubehagelige .... 
 
 
 
 
 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar