MM og kærligheden er unægtelig et kapitel for sig, så artiklen har sikkert solgt mange numre af det såkaldte "pulp"-magasin "The National Tattler". Sammen med mange andre af sin slags var det en form for efterkommer af "Argosy", der startede i 1896 som en ny udvikling af bladgenren. Man kan sige, at disse magasiner - og der var på et tidspunkt temmelig mange - levede højt på fattige folk af den amerikanske arbejderklasse, der ikke havde råd til bøger eller en decideret litterær smag. Det, læserne fandt i disse pulp-magasiner, var vilde historier, sjældent uden noget ægte fundament i virkeligheden, men det gjorde åbenbart ikke noget. Ligesom vore dages "Se og Hør", "Billed-Bladet" og den slags, der bugner af historier om små og store begivenheder i kongehuset, der må karakteriseres som det rene gætteri, så var de underholdende, hvis man altså var til vilde overdrivelser, skrækkelige forbrydelser, sære kærlighedshistorier eller gantasifulde skildringer af interessante menneskeskæbner. At det hele var løgn og latin, gjorde åbenbart ikke noget, for bladene solgte godt.
Sådan en historie kan nok få fantasien i gang, for fødslen af en så mærkværdig baby kræver jo sex med en hund. Meget interessant og sikkert også mægtig ophidsende for folk med smag for den slags. Dem, der købte "The National Tattler" for at læse en så vild historie, har sandsynligvis også været ude efter andre pulp-nagasiner, hvis der blev vist tilstrækkelig appetitvækkende spisesedler.
Dvs. at genren har været en guldgrube for nogle bladfolk og skribenter
indtil engang i slutningen af 1950'erne, hvor de ikke længere var helt
så populære. Det, der har trængt dem tilbage, var TV'ets popularitet og populære TV-serier. Flere af de kendte pulp-forfattere fra magasinerne gik faktisk over i TV-branchen.
SEX - Wow! At der sikkert ikke er så meget videnskab bag disse "afsløringer" har ikke betydet så meget, for det var noget, man kunne savle over. Playboy-bunny'en, der er BH-model, må også have været et hit, for her var både babser og antydningen af en vild livsstil. Lidt lumre artikler med et anstrøg af videnskabelighed eller autenticitet har også lokket husarerne til, og dem har man levet højt på.
"Forført af en flyvende tallerken"? Gad vide, hvordan det fremstilles af journalisten, for det lyder som en meget kringlet affære. Det er dog tydeligt, at damens halvblottede bryst som blikfang for denne vilde historie er det vigtigste lokkemiddel.Mange mennesker har levet af disse blade, og nogle eksisterer den dag i dag, men i en anden udformning. Det vilde præg, som magasiner som "The National Tattler" havde, går vist ikke længere, og det er på en måde synd, for det skabte en form for fortryllet verden, hvor intet/meget lidt var virkeligt, men kunne tænkes at være det, og som man i hvert fald kunne drømme om ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar