Status ved nattetide

Ja, den slags skal man passe på med, for pludselig kan der komme masser af erindringer, man ellers havde fået placeret i hjernens allerbagerste rum. Det eneste, der kan beskytte én imod den slags, er nok, hvis man er totalt uden empati og samvittighed. Når jeg har set interviews med mordere, der har begået de mest horrible forbrydelser, har det undret mig, at de ikke altid - eller nærmest meget sjældent - lader til at føle samvittighedsnag over det, de har gjort imod andre mennesker. Tværtimod er der dem, der praler af deres ugerninger, blandt andet over for medindsatte i fængslerne. Vågner de aldrig op en sen nattetime og tænker tanker om ting, der ville kunne drive os andre til vanvid af samvittighedsnag? Hvem af os er den "normale", forbryderen uden samvittighed eller den almindelige jævnt lovlydige borger, der ikke kan slå en edderkop ihjel uden at blive overfaldet af selvbebrejdelser?

Personlig tror jeg meget på empati, og dermed har jeg også åbnet op for sådan en følelse som f.eks. samvittighedsnag. Uden empati kunne man formentlig boltre sig i sin næstes ulykke, selv om man var skyld i den. Det går ikke med empati, for så relaterer man det til sig selv og de følelser en lignende situation ville give anledning til, hvis man kom ud for det.

                                          Skyld, skyld, skyld - og det hjælper ikke at flygte ....

Hvorfor det skal være om natten, man gør status i stedet for at sove, er mig en gåde, men det hænger vel sammen med ens udmattede tilstand: man er rent faktisk træt og dermed også mere forsvarsløs over for det, man fortrænger, når man er vågen. Man kan sige, at de værste spøgelser optræder ved nattetide, og det gør samvittigheden så også.