Jeg kan ikke russisk, men har fået at vide, at skiltet ved siden af lugen går på noget i stil med "Kommunen". Først morede jeg mig over den stakkels mands besvær med at få adgang til denne offentlige institution, derefter rystede jeg på hovedet, og så blev jeg gal! Hvad pokker er meningen, er de ikke til for vores skyld, eller er vi bare klovne for dem, hvis bestræbelser på at få kontakt ses som komiske cirkusnumre? Den tanke kan man få, når man tænker videre til E-boks og Borgerservice over internettet, der helt sikkert har gjort livet lettere for de ansatte, der nu møder færre vrede borgere face to face og i skranke-højde. Til gengæld har det gjort mange ting mere besværlige - for ikke at sige umulige - for nogle medborgere, der bare ikke forstår computerens finesser. De brænder inde med klager og ansøgninger, som det er deres ret at kunne forelægge for de rette myndigheder.
Gad vide, om det er fraværet af borgere i kød og blod, der har gjort det muligt for et afskum som Britta Nielsen at jonglere med vore penge. Den slags er jo altid nemmere, når dem, man snyder, er usynlige. Miljøet på et kontor, hvor man aldrig møder dem, hvis sager man behandler, er ikke godt. Der sker sikkert mange uheldige ting, fordi forbindelsen til det, man kunne kalde "den virkelige verden" er afbrudt og erstattet af en kunstig boble af indforstået hygge og kollegialitet ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar