søndag den 6. september 2020

Dronning Zenobia

Et nydeligt portræt af en kvinde med en ganske flot frisure, men hvem var hun? Da hun levede var hun en berømthed, for hun var ikke bare en syrisk dronning, men også en overmåde magtfuld kvinde. Hun blev født omkring 240 e.Kr. og giftede sig med kong Odaenathus. Da han blev myrdet, blev hun regent for sin søn, da han blev myrdet. 

I 270 gik hun i gang med en invasion, der skaffede hende herredømmet over det meste af den østlige del af Romerriget, og som kulminerede med annekteringen af Ægypten. Hun og hendes land var stadig en del af Romerriget, men i 272 brød hun med Rom ved at erklære sin søn for kejser og sig selv for kejserinde. Noget, der selvfølgelig ikke huede den regerende romerske kejser, Aurelian, så hendes handling førte til krig med Rom. Efter voldsomme kampe blev hun besejret og sendt i eksil i Rom, hvor hun tilbragte resten af sit liv. At der ikke skete værre ting med hende kunne tyde på, at kejseren respekterede hende, men bare ikke kunne anerkende hendes løsrivelsesforsøg eller kejserinde-titlen. 

Under sin regeringstid var hun kendt som en kultiveret person, der gik ind for videnskabelige og filosofiske studier. Hun beskyttede også religiøse minoriteter og var i det hele taget meget tolerant over for minoriteter. Efter sin død i 274 blev hun et symbol for Syrien, men hun er tilsyneladende ikke ret kendt uden for landets grænser.

 

https://allthatsinteresting.com/zenobia 

 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar