Tjah, men vil det holde????? Måske indtil Mortens Aften ....
Afgjort en lidt speciel kærlighed, men jeg tror faktisk, at nogen ville være bedre tjent med en plastik-kæreste end med en af kød og blod. Det kan selvfølgelig skyldes, at jeg er temmelig uromantisk, men jeg tror nu, at mange mennesker (af alle køn) slet ikke er egnet til parforhold. At man påstår, at en hel generation af japanere slet ikke kan finde du af det dér med sex, og at de lever hele deres kærlighedsliv via computeren og specielle websites, kommer ikke bag på mig. På computeren kan man(-d) skabe den perfekte partner, der nærmest bare er til rådighed, hvilket nok er det eneste, de kan finde ud af.
Når man taler romantik, tænker mange på "Romeo og Julie", men var det nu også så romantisk: hun var 13 år, han lidt mere, og de vidste ikke meget om hinanden, ud over at de altså syntes, den anden var dejlig. Er det noget at bygge et "Den-eneste-ene"-forhold på? Det kan jeg ikke se, men som sagt, jeg er meget lidt romantisk ....
Hvis man skal definere, hvad "den eneste ene" er, så er det også noget med holdbarhed: forholdet skal ikke være en 3-dages-romance, også fordi hvis der er en, der kan udskiftes, uden at det ødelægger ALT for den anden, så er den udskiftede ikke "den eneste ene", men bare en mulighed ud af mange ....
Også selv om man har mistet en højtelsket, der kan være død eller gået sin vej, så viser det sig jo gang på gang, at det ikke er umuligt at elske andre lige så højt. "Den eneste ene" er et begreb uden bund i virkeligheden - og heldigvis for det - også fordi man forandrer sig med tiden. Det, man elskede engang, er sjældent det, man elsker hele livet, men derfor behøver man jo ikke at undvære kærlighed, hvis nu det er det, man ønsker ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar