torsdag den 10. september 2020

"Keke" - Stalins mor

Der fortælles naturligvis mange historier om Josef Stalin og hans privatliv. Man ved, at han ikke var særlig knyttet til sine sønner, men at han angiveligt holdt meget af sin datter, Svetlana. En anden, han elskede, var hans mor, Ekaterine Geladze med kælenavnet "Keke". Det fortælles, at han installerede hende i et af zar-familiens paladser, men at dets pragt var totalt spildt på hende, der var en beskeden kvinde fra landet. I stedet for at slange sig i salonerne med de fine møbler, fandt hun det mindste og mest ydmyge rum i tjenerfløjen og gjorde det til sit sted. 


Stalin og Swetlana

Man fortæller også en historie om, at hun ikke rigtig forstod sin søns position i Rusland, og at han beskrev den ved at fortælle hende, at han nu var den nye zar ....

 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar