At gå og flyve - samtidig ....

 

En ting er at træde i karakter, noget andet at eksplodere i et uhæmmet raseri. Det kan være fristende, meget, meget fristende med en eksplosion samt en byge af saftige eder, men det er nu ikke altid særlig klogt. Det kedelige ved raseri er nemlig, at uden et solidt argumentatorisk grundlag fører det næsten altid til et nederlag, man gerne ville være foruden - især hvis man er virkelig vred over et eller andet. 

Personligt har jeg altid holdt så meget af lovparagraffer, anerkendte bestemmelser samt "sædvane"-regler, men det er gået op for mig, at meget af den slags enten kan ignoreres eller bortforklares. En hel del kan tilmed "modbevises" med (næsten) lige så (???) gyldige love, paragraffer, bestemmelser og regler for "skik og brug". 

Det forvirrede mig, da det gik op for mig, at medicinske overgreb på nyfødte drengebørn - også kaldt "omskæring" - der normalt ville skaffe forældrene fængselsstraffe for børnemishandling, er lovlige her i landet. Forklaringerne er tilmed så tågede, at man må undre sig, for enten er det forbudt ifølge lovgivningen omkring børns rettigheder og forældres pligter mht omsorg og beskyttelse, eller også er det ikke. På en eller anden måde er vi havnet i en situation, hvor det er begge dele: 1) overgreb på samt mishandling af nyfødte børn 2) samt tilladt. Faktisk en meget ubehagelig situation og noget, der burde tages fat på snarest. 

Vi er et moderne land og bør ikke efter min mening følge gamle, religiøse forskrifter. Dermed ikke være sagt, at folk ikke må TRO, hvad de vil, men de må ikke UDØVE en religion, der bryder med landets love, bl.a. om at beskytte børnene og sikre dem deres selvbebstemmelsesret.