I dag så jeg noget, jeg også har set før: der lå en masse effekter fra et hjem, der tydeligvis er blevet opløst, i gården. Så vidt jeg kunne se, var der dog ikke oppustelige kærester, men der var andet, der måske kunne have fortalt endnu mere om ejeren, nemlig adressebøger, ringbind med papirer og vist nok også breve. Kort sagt: ting, man ikke ønsker skal spredes for vind og vejr, og netop i dag blæser det, så meget af det kan flyve langt på det, man kunne kalde "vindens vinger". Det er ubehageligt at se, da det viser, at enten har ejeren ikke slægtninge eller venner, eller også er disse ligeglade. Trist, for den samlede mængde effekter tyder på, at der er tale om et dødsbo og ikke bare flytterester. Når det er tilfældet, så er man faktisk afhængig ef, at nogen påtager sig ansvaret med at gå ens ejendele efter og sikre det, som ingen ønsker lagt frem til offentlig beskuelse, men mange er rent faktisk helt alene. Noget, der også skyldes, at jo ældre man bliver, desto flere venner og familiemedlemmer er simpelthen døde.
Har hjemmet set sådan ud? Det er tænkeligt, for der var virkelig meget af alt muligt. Måske ejeren har været syg et stykke tid og har ikke kunnet gøre så meget. Jeg ved fra mig selv, at hvis man sidder omgivet af det samme, så mister man på et tidspunkt blikket for det, der fylder for meget eller roder. Det er, som om man vænner sig til et syn, der under normale omstændigheder, ville få én op af stolen og i gang med at rydde op. Jeg oplevede selv under den nylige Corona-karantæne, som jeg holdt gennem 6-8 uger. Det er unægtelig en underlig proces, der gør én blind for ting, man ellers ville se som det første ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar