Det dér med at udspionere ens næste har aldrig sagt mig så meget, men jeg kan da godt se, at det kan have en praktisk betydning at vide, om naboen laver noget, der truer én selv.
Jeg har været rigtig heldig med mine naboer, der begge er stille, rolige og tilmed venlige, men jeg ved, at andre her i huset, hvor jeg bor, ikke har det godt med de mennesker, der bor tættest på dem. Enten er der et meget stort spring i alder, sådan at en stille, høflig og forsagt, ældre person bliver udstyret med en ung, fjollet og næsten alt for livskraftig nabo, der lever, så det basker. Mange former for mekanisk støj forekommer den uforberedte og ikke så teknik-kyndige ældre beboer uforklarlig og dermed truende. Det samme gør vilde latterbrøl og heftig elskov med ekstra lyd-krydderi måske også, men kan man klage til viceværten over, at ens vægge ryster på grund af alle udfoldelserne? Tjah, det kan man vel, men så er man ikke særlig populær, og det er også skræmmende, især for ældre.
Hvor går grænsen i en etageejendom, eller sagt på en anden måde, hvad ville jeg selv klage over? Jeg støjer selv, bare på en anden måde end meget unge mennesker, der holder parties i en 1-værelses for 10-20 personer af samme art som dem selv. Fordi jeg selv støjer - og aldrig/endnu ikke har fået klager over mine unoder - så ville jeg hellere bruge ørepropper end gå til viceværten, men hvis støjen oveskred begrebet støj og blev til en eller anden form for chikane, så ville sagen se anderledes ud. Støj i al almindelighed kan være irriterende, men så længe det ikke er direkte rettet imod andre beboere, men bare er et biprodukt af ungdom og galskab, så ville jeg ikke klage til andre end ham/hende, der støjer. At skrue den slags situationer i vejret med klager og skældud er simpelthen en dårlig taktik, som kloge og tænksomme mennesker skal holde sig fra.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar