Hammer, geder og masser af muskler, ja den er god nok, her har vi tordenguden Thor i egen høje person. Som vi ved, er han den stærkeste af alle de nordiske guder - eller hva'? Er der én, der er endnu stærkere? At Loke er langt snedigere, ved vi også, men muskelmæssigt slår han nu ikke Thor.
Thor er og bliver en kraftkarl, der forstår at håndtere hammeren. Ikke desto mindre bliver han den lille, da han prøver kræfter med den gamle, spinkle kvinde, der er Udgårdslokes mor.
Det må så være ham en trøst, at det siges, at ingen - hverken guder eller mennesker - kan vinde over hende, om så de har aldrig så mange muskler, for hun er stærkere end nogen anden. Hun er nemlig den personificerede alderdom, Ælde.
Kun gudinden Iduns æbler holder guderne unge og raske. (Noget, der kunne tyde på, at hun i virkeligheden er en gammel frugtbarhedsgudinde, der er faldet i rangorden).
At alderdommen vinder over os, hvis vi bliver game nok til at føle dens fulde kraft, er der ingen tvivl om. Vi spejder forgæves efter Iduns æbler, samtidig med at vi måske fylder os med div. foryngende midler eller lader os sprøjte med Botox. Er det noget, man skal beklage? Ikke hvis man ikke bare kunne stoppe døden, men også det, der følger med aldersprocessen, nemlig en forringelse af kraft og styrke. En ting er, at man automatisk udstyres med aldersbestemte forandringer i form af rynker, gråt hår, ømme knæ og meget andet som f.eks. en dårligere hukommelse, noget andet at man på sørgelig vis "synker nedad" i både bogstavelig og overført betydning. Nej, Ælde er ikke til at spøge med ....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar