Kærester, der ikke er ens egne

Man kan ofte blive forbløffet over at se ens bedste venner eller højt elskede familiemedlemmer møde op med en ny kæreste, der bare ikke forekommer én at være værdig til så meget som at se på dem. Dér sidder de så og omklamrer hinanden med stjerner i øjnene, fjerne blikke, hænder, der bevæger sig på dristig vis, og det er alt sammen helt, som det skal være, for de er altså blevet kærester. Man kan elske den ene part aldrig så meget, men man er bare tilskuer og må acceptere det hele. En forunderlig proces er i gang, hvor den fremmede, som man måske nærmest opfatter som et uhyre, er ved at bane sig vej ind i ens liv ved en elsket persons side. Det kan nemlig ikke nægtes, at hvad enten man kan lide vedkommende eller ej, så kan han/hun gøre krav på en plads ved bordet, så længe han/hun er en del af ens vens eller familiemedlems liv. At man ønsker, de forsvinder, hjælper i hvert fald ikke. Man må bide i det sure æble, gøre gode miner til slet spil og i det hele taget opføre sig pænt og civiliseret, selv om man måske er dybt foruroliget.

Det er mærkeligt at tænke på, at det, der i første omgang virkede meget lidt lovende på den kærlige tilskuer, efter nogen tid bliver normalt og hverdagsagtigt. Jeg tror f.eks. ikke, at damen i dette forhold har store chancer for at forsvare sig imod sin dobbelt så høje og måske fem gange så tunge partner, og jeg ville ikke kunne lide at se én, jeg holder af, møde op med ham som kæreste og potentielt nyt familiemedlem - for slet ikke at tale om far til sine børn, for hvordan kommer de til at se ud? Faktisk ville jeg få meget svært ved at lægge mit ansigt i de rette folder ved sådan en konstellation, men det ville jeg bare være nødt til, for det er hendes valg, og jeg er bare en tilskuer. 

Hvor hun tænker over, hvordan hun gør indtryk på ham, hun er lun på, så spekulerer jeg som tilskuer mest over hans kvalifikationer som nyt familiemedlem. Er han god nok til hende? Sidder det hår ikke lidt for perfekt? Ligner han ikke en bøsse???? Den stakkels mand udsættes for røntgen-blikke fra alle, der mener pigen det godt, og sådan vil det også være, når parret er sammen med hans venner eller familiemedlemmer - bare med omvendt fortegn, for så er det hende, der bedømmes ud fra kriterier, der ikke altid er ganske fair.

Her har vi dem: det IDEELLE PAR, der har det godt og sjovt sammen, og som alle, der kender dem også opfatter som et par. Undervejs til dette punkt i forholdet har de dog sikkert mødt masser af mistroiske familiemedlemmer og venner, ja, også børn, børnebørn og naboer samt kæledyr, der ikke har været glade for deres menneskes nye ven(-inde). Hårde bud, må man sige, men sådan er vilkårene nu engang ....