tirsdag den 22. september 2020

Magt og magtsymboler


Hvad ser vi her? Jo, vi ser en flot, hvid hest i den vanskelige position, hvor den stejler med løftede forben. Rytteren - nemlig den svenske kong Karl XI (1655-1697) - ser ikke vildt tung ud, men noget af hans udstyr vejer i hvert fald godt til. Det gælder måske ikke symbolet på hans magt som leder af det militær, man aner i baggrunden: kommandostaven. Staven er næppe særlig tung i sig selv, men i symbolsk forstand vejer den godt til, om jeg så må sige ....

Det samme gælder selvfølgelig kroner, for de giver de "kronede hoveder" magt-status. Salgsværdien af sådan en krone, der vel nu bygger på en vurdering af det guld og de ædelsten, der er gået til at lave den, er nok ret forrygende. Det er en mere nøgtern beregning, for dens betydning gælder næppe det samme som før, hvor den betegnede en kongelig persons magt. Gennem kroningsprocessen antog man desuden, at den kongelige person indgik i en særlig pagt med ingen ringere end Gud. Finere kan det bare ikke blive, og man husker, hvordan Napoleon kronede både sig selv og sin daværende kejserind, Josephine, selv om paven var kommet for at gøre det på hans bud.

En meget stærk demonstration, hvor "Guds stedfortræder", nemlig paven, sættes ud af spillet til fordel for den ikke kongelige parvenu, Napoleon Bonaparte og hans ret vidtløftige kone: JEG skabte dette selv er budskabet, og det går rent ind.

Ja, symboler virker den dag i dag, men ikke på samme måde som før i tiden. Dette er f.eks. de danske, kongelige regalier, og historisk samt pekuniært repræsenterer de en stor værdi, men udstråler de den magt, de oprindelig blev tillagt? Det mener jeg ikke, at de gør, for begrebet "kongemagten" er blevet hul i århundredernes løb. 

 

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar